Når anbragte unge eller unge med en kontaktperson fylder 18 år, forsvinder deres sociale indsats, da indsatsen er givet efter servicelovens børneparagraffer.

Dog kan de unge vælge at gøre brug af tilbuddet om efterværn, hvis de har et særligt behov for støtte. Det er et tilbud, der skal sikre en bedre overgang til voksenlivet og en selvstændig tilværelse.

Udsatte unge kan få efterværn fra de er 18 til og med 22 år.

Efterværnsindsatsen afsluttes, når den unge fylder 23, eller hvis indsatsen ikke længere opfylder sit formål. Den kan dog genetableres, hvis den unge får behov for støtte. Det samme gør sig gældende, hvis den unge fortryder at have sagt nej i første omgang.

Det er kommunerne, der har ansvaret for efterværn. Den enkelte kommune beslutter, om den unge i målgruppen skal have tildelt efterværn, hvilket sker i dialog med den unge.

Det skal ske inden den unge er 17 et halv, hvis den unge er anbragt, eller når den unge er 17 år og ti måneder, hvis den unge har en kontaktperson.

Fakta om målgruppen

Fra 2010 til 2020 var der næsten 50.000, der var i målgruppen for efterværn. Andelen, der modtager efterværn, ligger stabilt mellem 57-68 pct. af de unge i målgruppen. Der er dog store kommune forskelle.

Målgruppen er kendetegnet ved en større sandsynlighed for psykiatriske diagnoser, næsten dobbelt så meget fravær i folkeskolen, flere skoleskift, lavere gennemsnit ved afgangsprøven og perioder uden skolegang.

Derudover har en større andel modtaget specialundervisning.

Når de fylder 25 år har de i højere grad grundskolen som deres højest gennemførte uddannelse.

Ser man udover skoleområdet har de også flere livsstilssygdomme, er mere på offentlig forsørgelse, har flere domme og er mere ensomme.

Typiske indsatser

Har man som ung haft en kontaktperson, fortsætter man ofte med at have en i sit efterværn. Anderledes ser det ud, hvis den unge har været anbragt. Her får nogle en kontaktperson, mens andre fortsætter i anbringelsen.

(Artiklen fortsætter under figuren)

Effekterne af efterværn

Forskning viser, at efterværn kan sikre et højere uddannelsesniveau og en øget indtægt for de unge. Derudover kan det forbygge tidlige graviditeter, reducerer risikoen for hjemløse samt for at begå kriminalitet.

Sammenligner man med unge i målgruppen, der ikke modtog efterværn, har 47 procent af de unge, der modtog efterværn, større chance for at have et succesfuldt voksenliv.

Hvis efterværnsindsatsen skal være effektiv, er der flere faktorer, der spiller en rolle, viser forskning.

Det er en god idé at inddrage de unge tidligt, da det skaber ejerskab, og den unge føler sig lyttet til.

Noget andet, der spiller en rolle, er længden. Her peger forskning på en sammenhæng mellem længden af tid anbringelsen fortsætter, og så størrelsen af indkomsten den unge ender med at tjene.

Forskning peger også på, at en gennemgående voksenfigur kan have en afgørende rolle for socialt udsatte. Derfor er en kontaktperson ofte et gavnligt efterværn for tidligere anbragte.

Samtidigt er netværk og relationer til andre unge utroligt afgørende, da det kan modvirke ensomhed og sætte fart i den personlige udvikling.

Hver tredje modtager ikke støtte - og støtten er kortvarig

En tredjedel af unge i målgruppen for efterværn bliver ikke tildelt efterværn, når de fylder 18. Det viser en rapport, som er udarbejdet af PwC og finansieret af Bikubenfonden.

Derudover kan man læse, at dem, der modtager efterværn, ikke gør det særligt længe, da 60 procent er stoppet, inden de fylder 20 år.

“Det er også fordi, der er en del unge, der siger nej tak. Nogle unge er ‘foranstaltningstrætte’, når de fylder 18 år og vælger efterværnet fra,” siger Matte Lindgaard, der er partner i PwC, til NB-Social.

Hun fortsætter:

“Så er der bestemt også unge, der ikke får tilbudt efterværn. Nogle kommuner lægger for eksempel meget vægt på, at den unge skal være motiveret for at gå i gang med en uddannelse for at få efterværn.”

Det er også meget forskelligt, hvem de forskellige kommuner betragter som en del af målgruppen.

VIVE har netop offentliggjort en ny explainer om efterværn. Den har dannet grundlag for denne artikel. Du kan du læse VIVE's explainer her.