Udgifterne til det specialiserede socialområde er steget markant de sidste ti år. På voksenområdet er udgifterne steget med 6,6 milliarder, hvilket svarer til 22 procent, mens udgifterne på børne- og ungeområdet er steget med 1,3 milliarder - svarende til syv procent.

Særligt på botilbudsområdet er der sket store forskydninger.

Det viser en ny stor VIVE analyse, der både ser på udgifternes udvikling og sammensætning.

Udgifterne til det specialiserede socialområde presser kommunernes økonomi generelt set. Derudover påvirker de også det lokale prioriteringsrum til at bruge penge på andre serviceområder.

Bemærk: For at kunne sammenligne over en tiårig periode har VIVE brugt en smal og bred afgrænsning af det specialiserede voksenområde. Det skyldes, at der i 2018 skete en ændring af kontoplanen på voksenområdet. Så når der i analysen bliver set på udviklingen siden 2012, er det den smalle afgrænsning af serviceloven og kontoplanen, der anvendes, mens det er den brede afgrænsning, når der bliver set på udgifterne i 2022.

Store forskydninger på botilbudsområdet

Hvor kommunerne brugte 30,1 milliarder på det specialiserede voksenområde i 2012, er udgifterne steget med 6,6 milliarder, hvilket betyder kommunerne i 2022 brugte 36,7 milliarder kroner. Tallene er i 2023-priser.

Dykker man ned i de forskellige poster, kan man se, at udgifterne til krisecentre, forsorgshjem og herberger efter servicelovens paragraffer 109 og 110 er steget med knap 0,9 milliarder kroner fra 2012 til 2022. Det svarer til en vækst på 75 procent.

Der er også en del forskydninger på botilbudsområdet. Hvor udgifterne til de længerevarende botilbud (paragraf 108) er faldet med 3 milliarder - svarende til 31 procent, så er udgifterne til de midlertidige botilbud (paragraf 107) relativt konstante.

Til gengæld et der sket en stor stigning i støtte til botilbudslignende tilbud og støtte i eget hjem. Her er udgifterne steget med 8,9 milliarder - hvilket svarer til 200 procent.

Botilbudsområdet står for over halvdelen af udgifterne i 2022

Bruger man den brede afgrænsning, (og derfor medregner udgifterne til praktisk hjælp og hjælpemidler, forebyggende gruppebaseret hjælp og særlige pladser på psykiatrisk afdeling), så var de samlede udgifter til det specialiserede voksenområde 40,5 milliarder kroner.

Over halvdelen af dem går til botilbudsområdet - nemlig 55 procent - hvilket svarer til 22,2 milliarder kroner.

Derudover går 14 procent - hvilket svarer til 5,6 milliarder kroner - til hjælp og støtte i eget hjem, mens 11 procent går til dagtilbud til voksne. Det svarer til 4,3 milliarder kroner.

Overordnet set er sammensætningen af udgifterne relativt uændret fra 2018 til 2022. En forskel er dog, at udgifterne til botilbud og botilbudslignende tilbud steg fra 53 procent i 2018 til 55 procent i 2022.

Samlet er udgifterne til det specialiserede voksenområde steget med 10 procent i samme periode.

Flere penge til forebyggelse, færre til anbringelser på børneområdet

På børne- og ungeområdet er udgifterne steget med 7 procent. Hvor kommunerne i 2012 brugte 19,7 milliarder kroner, brugte de 21 milliarder i 2022.

På børne- og ungeområdet er der også sket forskydninger. Mens udgifterne til forebyggende foranstaltninger er steget med 49 procent, er udgifterne til anbringelser på døgninstitutioner faldet med hele 23 procent.

Generelt kan man konstatere, at der er sket en bevægelse hen imod lavere udgifter til anbringelser og højere udgifter til forebyggelse. Hvor udgifterne til anbringelser på døgninstitutioner, opholdssteder og plejefamilier udgjorde 58 procent i 2012, er det i 2022 50 procent.

Samtidigt er udgifterne til de forebyggende foranstaltninger steget med 10 procentpoint i samme periode. I 2012 udgjorde udgifterne 24 af de samlede udgifter. I 2022 er andelen 34 procent.

Staten stod for 12 procent af udgifterne i 2022

Kommunerne står ikke helt alene med udgifterne. Staten giver refusion efter den centrale refusionsordning ved de ’særligt dyre enkeltsager’ og giver 50 procent refusion for kommunens udgifter til bestemte ydelser og tilbud efter serviceloven.

Derfor havde kommunerne en indtægt på 7,3 milliarder kroner fra staten i 2022. Det svarer til 12 procent.

På det specialiserede voksenområde var indtægterne fra statsrefusionen 4,2 milliarder, mens indtægterne på børne- og ungeområdet var 3,1 milliard. Det svarer til henholdsvis 10 og 16 procent af udgifterne på områderne.

Andelene er faktisk højere end i 2021, men det skyldes ændringer i den centrale refusionsordning.