Det bliver først i slutningen af marts, regeringen er klar til at fremsætte et lovforslag i Folketinget.

Det bliver først i slutningen af marts, regeringen er klar til at fremsætte et lovforslag i Folketinget. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Revisionen af magtanvendelsesreglerne er udskudt en måned

I en redegørelse til Socialudvalget kan man se, at der er forsinkelser i regeringens lovprogram. Lovforslaget om magtanvendelsesreglerne er rykket fra februar til slutningen af marts.

Udgivet: 16/01/2024

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Regeringens tidsplan skrider. Det kan man læse i en redegørelse om regeringens lovprogram, som Socialudvalget har modtaget.

Her står der, at regeringen har udskudt revisionen af magtanvendelsesreglerne en måned. Oprindeligt var planen, at lovforslaget skulle fremsættes i Folketinget den sidste halvdel af februar. Det er nu rykket til at være i slutningen af marts.

Sidst Folketinget ændrede magtanvendelsesreglerne tilbage i 2019, besluttede politikerne ved samme lejlighed, at reglerne skulle genbesøges igen i samlingen 2023/2024. Det er derfor en bunden opgave.

Ministeren har ellers allerede etableret forummet 'Sammen om Handicap' med forskellige aktører fra handicapområdet. Der er både tale om handicaporganisationer såvel som kommunerne og regionerne. Det forum skal komme med inputs til magtanvendelsesreglerne, ligesom det også skal komme med inputs til den kommende specialeplanlægning, der også oprindeligt var programsat til februar.

Tidligere har hun omtalt magtanvendelsesreglerne som noget af det mest dilemmafyldte, som medarbejderne på socialområdet står med.

"Hvor mange døre skal der være lås på, hvis en beboer er voldsom? Hvornår må man åbne ind til en borgers private hjem? Hvornår er aflåsning et udtryk for manglende ressourcer, og hvornår er det et udtryk for helt relevant beskyttelse af alle til stede?" har ministeren tidligere spurgt på sin facebookprofil.

Hun fortsatte:

"Er det bedre og mindre indgribende for en borger med behov for overvågning at have et kamera i soveværelset, end at der sidder en person i soveværelset - altså hvis borgeren ikke selv er i stand til at sige til og fra?"

Ifølge ministeren er magtanvendelsesreglerne på nogle punkter utidssvarende, bureaukratiske, mens der på andre punkter er behov for flere nuancer, klarere regler og bedre forhold for borgerne.

Redegørelsen nævner også to andre lovforslag, nemlig lov om socialt frikort og ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love. De er dog stadig kalendersat på samme tidspunkt som i lovprogrammet.

Sidst opdateret: 16/01/2024 - 09:43

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]