
84 procent af forældrene svarer, at barnets situation har haft negative konsekvenser for deres liv i form af eksempelvis brud, skilsmisse, problemer med arbejde og økonomi. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix (arkiv)
Børns mistrivsel er dyrt for både forældre og samfundet
Når et barn oplever psykisk mistrivsel, er det hverken omkostningsfrit for samfundet eller forældrene. Det fastslår en ny undersøgelse, der viser, hver tredje forældre er påvirket økonomisk.
Udgivet: 25/01/2024
Flere og flere børn og unge kæmper med psykisk mistrivsel. Det har store konsekvenser for både børnene selv, forældrene og samfundet generelt.
Det understreger en ny undersøgelse, som Psykiatrifonden har lavet. Her har fonden talt med 351 forældre.
I undersøgelsen kan man læse om en række udfordringer for forældrene. 84 procent af forældrene svarer, at barnets situation har haft negative konsekvenser for deres liv i form af eksempelvis brud, skilsmisse, problemer med arbejde og økonomi.
Hver tredje forældre oplyser, at deres barns sygdom har påvirket dem økonomisk. Eksempelvis har fire ud af ti helt eller delvist betalt for barnets behandling.
En far beskriver det at skaffe hjælp til sit barn i rapporten som at "danse vals med en sten i skoen."
”Vi kan ikke vente længere. Børn skal have ret og adgang til hurtig behandling tæt på, hvor de bor. Hvis de har brug for hjælp i psykiatrien, skal de have behandling allerede under udredningen. Vi skylder familierne en hurtig afklaring på, hvor børnene kan få den behandling, de har brug for”, siger Marianne Skjold, der er direktør i Psykiatrifonden, i en pressemeddelelse.
Undersøgelsen får psykiatrifonden til at komme med to forslag. For det første skal der etableres et lettilgængeligt behandlingstilbud i alle kommuner, hvor børn med tydelige tegn på psykisk mistrivsel kan få en hurtig afklaring af behovet for hjælp og behandling.
Det tilbud er allerede på vej som en del af den politisk besluttede tiårsplan for psykiatrien. Udfordringen er, at det først skal være implementeret på landsplan om to år.
”Hvad gør vi i mellemtiden? Vi taler om børn og familier, der er sat ud af spillet; børn, der ikke kommer i skole i månedsvis, og forældre, der mister deres arbejde. Det her er akut, og det bør få alle alarmer til at ringe. Vi er langt forbi det punkt, hvor vi kan tale om handlingsplaner. Der er simpelthen brug for en redningsplan. Hvor skal forældrene gå hen nu, i dag og i morgen? Det spørgsmål skal besvares,” siger Marianne Skjold.
Det andet forslag handler om, at børn og unge skal have en ny ret til behandling allerede under udredningen.
En ny ret vil skulle hjælpe børn og unge hurtigere og mere effektivt, samt sikre dem et minimum af behandling i psykiatrien. Håbet er, at retten samtidig kan være med til at bremse medarbejderflugten fra børne- og ungdomspsykiatrien.
Sidst opdateret: 25/01/2024 - 11:26














































