Kort før jul landede den store afdækning af botilbudssagerne til over 2 millioner kroner, som Komponent og Kommunernes Landsforening (KL) havde lavet i fællesskab.

I den forbindelse har KL og Komponent også lavet en række refleksionsspørgsmål til kommunerne.

Det er spørgsmål som: "Er vores antal af særligt dyre enkeltsager og antal borgere i botilbud forventet niveau ift. andre?" og "Kan vi inspireres af andre med samme indbyggertal eller mindre og færre særligt dyre enkeltsager?"

Spørgsmålene er nederst i artiklen.

De spørgsmål skal ses i lyset af, at det særligt er udgifterne til botilbudsområdet, kommunerne kæmper med. Det er nemlig det område, der primært driver udgifterne på området.

Afdækningen dækker over 845 sagsscreeninger fra 59 kommuner

Få overblik over selve resultaterne her:

Antal særligt dyre enkeltsager og antal botilbud i alt

• Er vores antal af særligt dyre enkeltsager og antal borgere i botilbud forventet niveau ift. andre?

• Er der potentiale for at nedbringe – f.eks. ift. KKR eller landsniveau? Hvor mange færre i botilbud vil det betyde?

Sammenhæng mellem socialøkonomisk indeks og særligt dyre enkeltsager

• Kan vi inspireres af andre med højere socialøkonomisk indeks og færre særligt dyre enkeltsager?

Sammenhæng mellem indbyggertal og antal af særligt dyre enkeltsager

• Kan vi inspireres af andre med samme indbyggertal eller mindre og færre særligt dyre enkeltsager?

Borgere i de forskellige målgrupper

• Hvilke målgrupper adskiller vi os på ift. andel og hvorfor?

• Hvad oplever vi særlig problematisk ift. målgrupper, hvor vi har en større andel?

• Hvad er faglig specialviden i myndighed ift. målgrupper, hvor vi har en større andel?

Adfærd – voldelig / udadreagerende samt selvskadende adfærd

• Hvad omhandler adfærden?

• Hvordan arbejder vi med adfærd i myndighed ift. indsatsmål og krav til tilbud ift. progression?

• Hvilke faglige metoder bruges i tilbuddene?

Har der været magtanvendelse det seneste år?

• Hvis vi har borgere med uhensigtsmæssig adfærd OG der ikke er nogen magtanvendelser,

skyldes det så:

• Borgeren er velplaceret og indsatsen tilpasset?

• Borgerens adfærd er måske ikke længere udfordrende?

• Hvad er vores praksis ift. opfølgning på netop disse sager, krav til tilbud og tiltag ift. takstforhandling?

Dom

• Hvad er vores aftalte praksis, når vi har borgere med dom?

• For hvor mange af disse borgere er der ingen valgmuligheder for kommunen ift. foranstaltning grundet dom?

• Hvor mange af de særligt dyre enkeltsager uden dom (ca. 80%) kompenserer vi, fordi der er risikoadfærd ift. personfarlig kriminalitet?

Hvor kommer borgeren fra før det 18 år?

• Hvis stor afvigelse fra andre – hvad dækker det over?

• Hvis vi ikke ved det – hvad vil det give os at vide det?

• Er der noget, der kan arbejdes med før det 18. år?

Antallet af tilbud at vælge imellem?

• Hvad karakteriserer de sager, hvor der kun var et tilbud at vælge imellem?

• Behov for hurtige afgørelser?

• Særlig målgruppe?

• Særlig adfærd?

• Andet?

• Hvad er vores praksis ift. egne tilbuds vurdering ift. opgaveløsningen?

• Har vi en udpræget handlekultur, der gør at bredere afdækning opleves opgavebelastende?

Varighed i tilbud

Spørgsmålet dækker over en hypotese om, at borgere i særligt dyre tilbud bliver flyttet meget rundt, fordi de er vanskelige at rumme. Denne hypotese kan afkræftes.

• Hvad er årsagen til evt. afvigelser fra varighed i tilbud?

Takstforhandlinger

• Har de tilbud, hvor der ikke har været / er mulighed for takstforhandling, en takst, der er sammenhængende med borgernes behov?

• Hvad er potentialerne i de sager, hvor vi ikke ved, om takstforhandling er en mulighed?

Brug af VISO

• Hvad er vores aftalte praksis ift. at indhente speciale rådgivning?

• Passer den med den faktiske praksis vi kan se i disse data om VISO?

• Er der potentialer ift. øget brug af specialerådgivning?

Velfærdsteknologi

• Hvad er vores aftalte og faktiske praksis ift. afdække velfærdsteknologiske hjælpemidler?

• Hvad kan vi gøre for øge brugen af velfærdsteknologiske hjælpemidler?

Velbehandlet i behandlingspsykiatrien?

• I de tilfælde vi kun delvis synes eller ikke synes borgerne er velbehandlet – hvad dækker dette over?

• Er der potentialer ift. skærpe handleplaner omkring dette? Ift. krav og indsatsmål fra myndighed til udfører?

• Skal vi gå i dialog med behandlingspsykiatrien ift. disse sager – afdække om vurderingen er korrekt?

Pårørendesamarbejde

• Har vi en god faglig praksis ift. pårørende, hvor samarbejdet er vanskeligt, der tilgodeser borgeres behov og ønsker og medarbejderes arbejdsmiljø?

• Har vi/borgerne potentialer, hvor vi har noteret ”ved ikke” eller ”pårørende ikke involveret”?