Danske Handicaporganisationer (DH) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) vil også have et danmarkskort over omgørelsesprocenterne på beskæftigelsesområdet.

Det kan man læse i et nyt fælles udspil, der indeholder ti forslag til fremtidens beskæftigelsesindsats, som skal gøre det lettere for ledige med handicap at få en hurtig og målrettet indsats, der kan få dem i job eller uddannelse.

Danmarkskortene bliver ofte omtalt som tørresnoren ude i kommunerne og har til formål at vise, hvor mange fejl der bliver lavet på det specialiserede socialområde.

Skulle det forslag blive til virkelighed, vil det få store konsekvenser for kommunerne. Det vil konkret betyde, at kommunerne skal behandle omgørelsesprocenten ved byrådsmøderne, tage stilling til om der skal laves handlingsplaner og sende det ind til Ministeriet.

Samtidigt får Ankestyrelsen mulighed for at pålægge kommuner med høje omgørelsesprocenter i beskæftigelsessager at lave en handlingsplan for øget kvalitet i sagsbehandlingen.

Kommunerne er i forvejen kritiske

DH og FH får næppe stor opbakning til deres forslag fra det kommunale Danmark. Her er danmarkskortene i forvejen ret upopulære.

Eksempelvis har formand for KL, Martin Damm, været meget direkte i sin kritik af dem til NB-Social:

"Danmarkskortene giver ikke mening."

Han peger på to kritikpunkter. At danmarkskortene kun forholder sig til de påklagede afgørelser frem for de samlede afgørelser. Samtidig er det en udfordringer, at der ikke bliver set på antallet af påklagede sager, så en kommune kan få en omgørelsesprocent på 100 på baggrund af en enkelt klage.

Lignende toner er der kommer fra næstformand for KL's socialudvalg, Helle Gade, der også er kritiske overfor opfølgningen på danmarkskortene. Hun har sagt følgende til NB-Social:

"Men det er i vores optik et meningsløst bureaukrati, at statslige jurister skal læse kommunalbestyrelsernes dagsordener og referater for at vurdere dette og efterfølgende skrive breve til samtlige kommuner. Spild af tid og kræfter i en tid, hvor socialområdet er under et kæmpe pres."

Fakta: Sådan lyder de ti forslag:

Screening af ledige for funktionsnedsættelserDH og FH foreslår at udvikle og indføre, hvad de kalder en simpel metode til screening for handicap af ledige, der har svært ved at komme i job. Det tilbud skal være frivilligt.

Isbryderordningen (løntilskud i et år) skal udvides og bruges mere

DH og FH vil afsætte midler til at øge kendskabet til isbryderordningen blandt jobcentermedarbejdere, vejledere på uddannelsesinstitutioner og virksomheder gennem en efteruddannelses- og oplysningsindsats.

Derudover skal mulighederne for at komme på isbryderordningen udvides. To års grænsen skal ophæves. I stedet skal færdiguddannede med handicap kunne tilbydes ordningen, indtil de får deres første job.

Styrket indsats for ledige visiteret til fleksjob

DH og FH vil afsætte en pulje til opsøgende virksomhedskontakt med henblik på ansættelse af ledige fleksjobbere eller andre med handicap. Ledige fleksjobbere skal også have ret til en personlig jobformidler med særlig viden om handicap, fleksjob og det lokale arbejdsmarked.

Jobformidleren skal hjælpe med at finde job til ledige fleksjobbere. DH og FH opfordrer også beskæftigelsesministeren til at tilføje et ministermål om nedbringelse af ledigheden for fleksjobvisiterede

Udviklingsfleksjob: Hurtigere ind på arbejdsmarkedet

Derfor foreslår DH og FH, at det skal være muligt for borgere med nedsat arbejdsevne, der ikke er endeligt afklarede, at få et udviklingsfleksjob. Det indebærer, at de får mulighed for at påbegynde arbejdet samtidig med, at de følger et behandlingsforløb eller andre indsatser. Det vil lette borgernes vej ind på arbejdsmarkedet og samtidig spare en betydelig mængde ressourcer i jobcentrene.

Lettere vej til fastholdelsesfleksjob

Man indførte i 2023 et krav om 12 måneders forudgående ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår, før man som ansat med nedsat arbejdsevne kunne overgå til et fastholdelsesfleksjob på arbejdspladsen.

Nu nuværende tidspunkt har man allerede fjernet 12 måneders kravet for personer med 6 år eller derunder til folkepensionsalderen.

DH og FH mener, at kravet skal afskaffes for alle uanset alder.

Ret til førtidspension for borgere, der kun kan arbejde få timer i fleksjob

Borgere med betydeligt begrænset arbejdsevne skal kunne vælge mellem at komme i fleksjob eller på førtidspension, mener DH og FH.

Styrk retssikkerheden på beskæftigelsesområdet

FH og DH foreslår, at der skal gennemføres en evaluering af ankesystemet på beskæftigelsesområdet. Samtidigt mener de, at de retssikkerhedstiltag, der gælder på det sociale område, udvides til beskæftigelsesområdet.

Det betyder blandt andet, at beskæftigelsesministeren i samarbejde med social- og indenrigsministeren fremover skal offentliggøre årlige Danmarkskort over kommunale omgørelsesprocenter på beskæftigelsesområdet.

Forenkling af lovgivningen om handicapkompenserende ordninger

DH og FH foreslår, at regeringen tager initiativ at forenkle og modernisere lovgivningen om handicapkompenserende ordninger.

Udbred sociale klausuler om ansættelse af personer med handicap

DH og FH opfordrer til, at kommuner, regioner og staten bruger deres indkøbspolitikker aktivt til at fremme beskæftigelsen af borgere med handicap.

Styrk det politiske ejerskab – nationalt og i kommunerne

DH og FH opfordrer regeringen til at fastsætte et mål for at hæve beskæftigelsesfrekvensen for personer med nedsat funktionsevne over en årrække.

Derudover mener DH og FH, at kommunalbestyrelserne landet over skal følge op og tage ejerskab til at få flere med handicap i beskæftigelse. Organisationerne vil have kommunerne til at formulere en tværgående politisk strategi for at få flere med nedsat funktionsevne i beskæftigelse.

Afslutningsvist mener de, der skal afsættes midler til at udvikle registerbaseret viden om målgruppen.

Læs udspillet her.