Regeringen og Kommunernes Landsforening skal næppe regne med at få hjælp fra Folketingets øvrige partier, når parterne skal mødes om de endelige Tranæs-anbefalingerne.

For det skal de. Der er ingen vej uden om, medmindre regeringen pludselig løber fra økonomiaftalen for 2024, hvori der står:

"Regeringen og KL er enige om at drøfte anbefalingerne, når disse foreligger."

Og det gør den næppe. Bare tag et kig på Mette Frederiksens udtalelser fra Ældrepressemødet. Her genbekræftede hun økonomiaftalen med ordene:

"Vi bliver selvfølgelig også nødt til, i vores velfærdsøkonomi, når vi faktisk sikrer, at der er flere penge [...], at det også kan mærkes for de brede grupper i vores samfund," lød det fra statsministeren.

Underforstået: Vi er nødt til at gøre noget, så de penge, regeringen nu afsætter til ældreområdet, bliver brugt på ældreområdet og ikke socialområdet.

Fronterne er trukket op

Og KL og regeringen kan se frem til en hård kamp, når de selv er færdige med at lægge arm.

Generelt er det specialiserede socialområde gennem de senere år blevet et meget konfliktfyldt område, der nærmest har karakter af en kampplads, hvor aktørerne sidder i hver deres skyttegrav.

Det tydeligste eksempel er retorikken omkring Tranæs-udvalget. Eksempelvis har Danske Handicaporganisationer opfordret til at begrave udvalgets anbefalinger.

Bevægelsen #Enmillionstemmer er gået et bombastisk skridt videre og har sammenlignet udvalget med K.K. Steincke, og hans ønsker om racehygiejne i forhold til mennesker med handicap.

Det bedste eksempel er stadig den shitstorm, som finansminister Nicolai Wammen endte i, da han i overensstemmelse med økonomiaftalen sagde:

"Men de har også en svær opgave. Fordi kommunerne er ligesom resten af Danmark blevet ramt hårdt af inflationen, der har gjort, at alting er blevet dyre. Og der er også nogle meget store udgifter forbundet med det, man kalder det specialiserede socialområde."

"Jeg har den allerstørste respekt for den opgave, kommunerne står med. Da vi lavede en aftale med dem tidligere på året, så var det også en del af det, vi skrev sammen. At det er svære valg, de står overfor."

Den udmelding affødte en hård reaktion samt kampagnen #Undskyldvierher.

Men det var bare ord. Reaktionen vil alt andet lige markant værre, når der er konkret politik bag. Og det kommer der.

Hjælpen er ikke nær

Derfor er det jo heldigt, regeringen har sit eget flertal. Særligt fordi regering vil få utrolig svært ved at få andre af oppositionspartierne til at bakke op.

For det er jo alt andet lige fristende at lade regeringen stege i sit eget fedt på en upopulær dagsorden, som man jo ikke behøver at blive en del af som oppositionsparti.

Hvis vi starter med rød blok: Regeringen skal næppe regne med at få opbakning fra hverken SF, Enhedslisten eller Alternativet, da partierne har været utrolig kritiske overfor Tranæs-udvalgets foreløbige anbefalinger.

Tilbage i november kaldte SF's handicapordfører, Charlotte Broman Mølbæk, blandt andet socialministeren i samråd om Tranæs-udvalgets forslag.

De blå partier er blevet mere kommunekritiske

Ser man på de blå partier, skal regeringen heller ikke regne med den store hjælp.

Dansk Folkeparti har lagt sig tæt op ad #Enmillionstemmer og vil generelt have området væk fra kommunerne. Mindre direkte er Danmarksdemokraterne - men derfra og så til at hjælpe regeringen med at lave besparelser, er der alligevel et stykke vej til.

Der er også blå bloks største parti, hvis man tror meningsmålingerne - nemlig Liberal Alliance. Men her har socialordfører Katrine Daugaard valgt mere kommunekritisk linje.

Hun er modstander af alle de forslag, der skal lade økonomi fylde mere på socialområdet - hvilket jo er det, hele manøvren handler om. Ligesom hun er kritisk overfor udvidelsen af den kommunale botilbudskapacitet.

Generelt har hun også udtrykt en kritik over Tranæs-rapporten, der ifølge hende bygger på for lidt data, tal og fakta, men derimod synsninger og kommunale oplevelser. Seneste har også hun kaldet ministeren i samråd om anbefalingerne.

Så der er bestemt ikke givet, at Liberal Alliance vil hjælpe regeringen i mål med Tranæs-anbefalingerne.

De eneste to

Tilbage står de to mest oplagte partier - de konservative og de radikale. Det er to såkaldte reformpartier. Alligevel kan regeringen heller ikke her tage partiernes mandater for givet.

Ingen af de to partier har meldt noget generelt ud om Tranæs-anbefalingerne, men hvis vi ser på deres adfærd den seneste stykke tid, er der alligevel en del argumenter for at lade være.

Hvis vi tager radikale først, har partiet taget spenderbukserne på: Tilbage i efteråret meldte partiet ud, at kommunerne skulle have flere penge i form af børnemiliarden. Nu skal der så også tilbydes en gratis frokost i skolerne.

Partiet går altså den modsatte retning og vil bruge flere penge på service.

Også de konservative har været stille omkring Tranæs-udvalget.

På trods af partiet ellers er et stort kommuneparti, har partiets nu forhenværende gruppeformand og tidligere socialminister Mai Mercado kritiseret kommunernes indsats på handicapområdet. Ligesom hun er kvinden bag danmarkskortene over omgørelsesprocenterne på handicapområdet.

Derfor er ikke usandsynligt, de konservative ikke ville stille sig tilfredse med store reformer på lige netop handicapområdet, der kan resultere i mere økonomisk styring på bekostning af servicen.

Så det er godt for regeringen, den har sit flertal. For den får brug for det.