En gruppe af de mest udsatte borgere svigtes i beskæftigelsesindsatsen i dag.

Det er man blandt en række organisationer, der ikke ofte går sammen om politiske meldinger, enige om.

Men løsningen er ikke at skabe et parallelsystem ved siden af beskæftigelsessystemet, som regeringen har lagt op til, lyder det fra både Rådet for Socialt Udsatte, Danske Handicaporganisationer, Dansk Socialrådgiverforening og KL i et nyt fælles udspil med syv anbefalinger til, hvordan man kan styrke indsatsen for de udsatte borgere.

Sammen repræsenterer de både arbejdsgivere, lønmodtagere og brugere af beskæftigelsessystemet.

"Der er grundlæggende nogle ting i vores nuværende system, som ikke gør noget godt for gruppen af udsatte ledige. Vi mener, at der er brug for forenkling for at sikre, at de her mennesker ikke bliver glemt i den reform, der er lagt op til på beskæftigelsesområdet," siger formand for KL’s arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg Peter Rahbæk Juel (S) til NB-Beskæftigelse.

Opråbet er derfor direkte henvendt til den ekspertgruppe, som om ganske få måneder kommer med bud på, hvordan jobindsatsen kan gøres mere effektivt samtidig med, at der barberes tre milliarder kroner af de årlige driftsomkostninger.

Regeringen vil gå den forkerte vej

Nogle af de mest udsatte skal fremover helt ud af beskæftigelsessystemet, fremgår det af regeringsgrundlaget.

Men det er den forkerte vej at gå, mener de fire aktører.

"Uanset hvor udsat et menneske er, har langt de fleste en drøm om at få fat om tøjlerne i deres eget liv. Vi skal ikke slukke den drøm. I stedet skal vi tilpasse systemet, så vi kan hjælpe med at realisere mest muligt. Vores bekymring er, at hvis man adskiller disse mennesker i et parallelt system, og det kan blive en parkeringsplads for drømmen," lyder det fra Peter Rahbæk Juel.

Derfor giver det mening at fastholde et jobrettet fokus i indsatsen, mener han.

Men for nogle er vejen til et arbejde ikke snorlige. For mennesker med komplekse problemer kan pres fra systemet gøre det hele værre.

Fritage for krav og sanktioner

Derfor foreslår de fire organisationer blandt andet, at nogle kontanthjælpsmodtagere skal kunne fritages midlertidigt for krav og sanktioner for at skabe ro om deres økonomi. Samtidig skal det være muligt i en mere fleksibel ramme at arbejde jobrettet kombineret med en relevant social- og sundhedsrelateret indsats. 

"Har du mange andre problemer end ledighed, kan sanktioner give en unødigt stress i livet, der kun gør problemerne værre."

"Vi skal med andre ord beholde et jobfokus, men det skal være mere nænsomt end i dag – og det skal tilpasses den enkelte borgers hele livssituation," siger Peter Rahbæk Juel.

Aktørerne er samtidig bekymrede for, at den bebudede besparelse på tre milliarder kroner kommer til at gå uhensigtsmæssigt ud over de udsatte borgere.

"Jobcentrene varetager i dag en opgave, som ikke er helt ukompliceret. Så når man vælger dels at hive de forsikrede ledige ud og dels at fjerne tre milliarder, risikerer man at svække indsatsen overfor f.eks. mennesker med handicap. I hvert fald hvis ikke man gør nogle andre ting samtidig," siger formand for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, til NB-Beskæftigelse.

Vigtigt med helhedsorienteret indsats

Ifølge Kira West, formand for Rådet for Socialt Udsatte, skal vi lave et system, som formår at give udsatte en helhedsorienteret indsats, og som tager hånd om den enkeltes udfordringer på beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet.

"Der bør være mulighed for at lave en helhedsorienteret indsats, hvor beskæftigelse indgår. Beskæftigelse kan jo være et middel til at få det bedre, og på den måde hænger de syv anbefalinger uløseligt sammen," siger hun.

Når kontanthjælpsmodtagere skal kunne fritages midlertidigt for krav og sanktioner, handler det om, at man bedre skal kunne tilbyde en indsats med fokus på deres udfordringer. Jobcentrene løfter i dag en social indsats, som ofte overses, påpeger hun.

"Der skal selvfølgelig også være andre mål end beskæftigelse med indsatsen. Kigger man isoleret på, om beskæftigelsesindsatsen nu også har beskæftigelseseffekt, misser man virkelig meget af det arbejde, som foregår på landets jobcentre," siger Kira West til NB-Beskæftigelse.

I et skriftligt svar til NB-Beskæftigelse kalder beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) de syv anbefalinger for "spændende".

"Det er rigtig godt, at nogle af dem, der kender systemet allerbedst, deltager aktivt i debatten," skriver hun.

Samtidig slår ministeren fast, at hun vil afvente ekspertgruppens anbefalinger, før hun vil lægge sig fast på konkrete tiltag.

De syv anbefalinger:

• Vi skal ikke oprette parallelsystemer for udsatte borgere: Hvis flere mennesker skal lykkes i beskæftigelsessystemet, skal vi have som mål at øge de udsatte borgeres livskvalitet og livsmestring og få forløst deres potentiale frem for at sende en gruppe af udsatte borgere ud af beskæftigelsessystemet og skabe en parallelindsats.
• Indsatsen skal ske på borgernes præmisser: Der er brug for en ny og mere fleksibel ramme med udgangspunkt i borgerens udfordringer, styrker og behov, og hvor vi kan tænke helhedsorienteret på tværs af tværs af social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet. Derfor skal ressourceforløb og rehabiliteringsteams afskaffes.
• Tilliden skal tilbage: Der skal ske et fokusskifte, hvor borgeren fremover mødes med tillid, for tillid mellem borgere og kommunen er afgørende for at lykkes. Det skal være den enkelte udsatte borgeres situation, behov og ønsker, der skal være afgørende for indsatsen.
• Mulighed for at blive midlertidigt fritaget for krav og sanktioner: For nogle mennesker med komplekse problemer kan pres fra systemet gøre det hele værre. Derfor skal nogle kontanthjælpsmodtagere kunne fritages midlertidigt for krav og sanktioner for at skabe ro om deres økonomi. Samtidig skal det være muligt i en mere fleksibel ramme at arbejde jobrettet kombineret med en relevant social- og sundhedsrelateret indsats.
• Hurtigere ind på arbejdsmarkedet: I dag kan det tage meget lang tid, inden borgere har fået afklaret deres arbejdsevne. Derfor skal det være muligt at bruge småjobs og udviklingsfleksjob i afklaringsfasen, så borgere hurtigere kommer ind på arbejdsmarkedet.
• Forenklet afklaring til førtidspension: Når indsatsen for de allermest udsatte borgere skal nytænkes, skal der ses på kravene til, hvordan man bliver afklaret til førtidspension.
• Nye rammer for forpligtende samarbejde med sundhedssystemet: Samarbejdet i regionernes kliniske funktioner og med lægerne er ofte meget omstændigt og langsommeligt og dermed ikke til gavn for borgerne. Derfor skal vi have en ny model på tværs af social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet for, hvordan kommuner og det regionale sundhedssystem samarbejder bedre og har borgeren i centrum.