Selvom den kommende rapport fra Tranæs-udvalget for tiden fylder næsten alt på det specialiserede socialområde, er det ikke det eneste spor, regeringen følger.

Regeringen skal nemlig både modtage anbefalinger og inputs fra Tranæs-udvalget, så vel som forummet Sammen om Handicap, hvor både handicaporganisationerne, kommunerne, regionerne og andre aktører sidder med.

Skønt der er markant forskel på, hvad særligt organisationerne ser for sig i Sammen om Handicap, og hvad økonomerne i Tranæs-udvalget vil, bliver det hele noget, socialministeren skal navigere efter.

Ministeren har ofte selv fremhævet Sammen om Handicap, når hun blev udsat for kritik for manglende svar om, hvad regeringen vil med Tranæs-udvalgets anbefalinger.

Det giver da også mere goodwill i socialudvalget at lytte til handicaporganisationerne frem for et lettere udskældt ekspertudvalg, der har den ubarmhjertige opgave at sikre bedre økonomistyring på det specialiserede socialområde.

Regeringen fulgte kommunernes linje

I slutningen af februar præsenterede regeringen sit lovforslag til magtanvendelsesreglerne, som blev sendt i høring. Her var mange af handicaporganisationerne stærkt kritiske.

Det er jo sådan, at Sammen om Handicap både skulle komme med inputs til revisionen af magtanvendelsesreglerne samt den kommende specialeplan.

Regeringen placerede sig nemlig væsentligt tættere på kommunernes linje end organisationerne, hvilket skabte en del debat, da det blev tydeligt, at handicaporganisationerne ikke følte sig hørt.

Eksempelvis kaldte formand for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, det for et tilbageskridt.

"Det er et tilbageskridt, der sender os på vej tilbage mod særforsorgen, og de ting, som man oplevede der," sagde han til NB-Social.

Udskudt flere af de svære diskussioner

En stor udfordring for Sammen om Handicap er netop, at der sidder mange forskellige interesserer rundt om bordet, selvom socialminister Pernille Rosenkrantz-Thiel efter sigende skulle have et godt blik for det og være god til at tage hensyn til dem.

Men faktisk har man ifølge flere af NB-Social kilder udskudt flere af de svære diskussioner i Sammen om Handicap, fordi ministeren har et ønske og en ambition om, at aktørerne skal blive siddende så længe om bordet som overhovedet muligt.

Så den helt store test for Sammen om Handicap bliver, om man kan få alle parter til at blive enige om målet om både at skabe kvalitet på den ene side og ønsket om mere økonomisk styrbarhed på den anden.

Kan man ikke det, er Sammen om Handicap dømt til at gå galt.