Det kan lade sig gøre at få en succesfuld overgang, når man skifter bosted i forbindelse med borgerens 18. år. Sådan lyder budskabet fra Sofiefonden.

En ny analyse fra Komponent og Sofiefonden er dykket længere ned i botilbudssager til over 2 millioner kroner, som KL og Komponent og 59 kommuner har lavet på det specialiserede voksenområde.

Den viser, at der kan være penge at spare, når man vælger det rigtige botilbud første gang, da de gennemsnitlige udgifter stiger, når borgeren skifter bosted.

Analysen er foretaget med udgangspunkt i borgere med svære autismespektrumforstyrrelser og/eller udviklingshæmning.

I den forbindelse har Sofiefonden to projektforslag, der skal lette overgangen fra det specialiserede børneområde til det specialiserede voksenområde indenfor den nuværende lovgivning.

Fonden vil gerne sikre, at unge med svær autisme og/eller udviklingshæmning, der bor på et botilbud, ikke oplever forringet livskvalitet, når de flytter til et nyt bosted efter at være fyldt 18 år.

Der er omkring 191 borgere mellem 18 og 25 år, der koster over 2 millioner om året. Omregnet fra de 59 kommuner til landsplan vil det sige, at det svarer til, at en gennemsnitskommune vil møde en enkelt borger fra målgruppen hver andet år. Altså cirka 40 borgere årligt på landsplan.

På den måde er der tale om en relativt lille gruppe borgere.

Undersøg om relevante bostederne kan oprette pladser

Derfor vil Sofiefonden hjælpe kommunerne og bostederne til at se på de unge med særligt komplekse udfordringer, der indenfor de kommende år skal have nyt bosted.

"Vi vil foreslå, at man to år før de unge bliver 18 går ud til de bosteder, vi ved har ledelsesmæssigt og pædagogiske kompetencer til at hjælpe denne målgruppe, og undersøger, om de har mulighed for at oprette en ekstra bosteds plads til de her borgere, så vi kan sikre os, at de ikke kommer et forkert sted hen," siger Thomas Holm, der er formand for Sofiefonden, til NB-Social.

Det vil fonden gøre i samarbejde med handlekommunen ved at sikre, at VISO laver en fyldestgørende udredning af borgeren, så man sikrer, at borgeren kommer det rigtige sted hen, og man får, hvad Thomas Holm kalder en ordentlig overlevering.

Helt lavpraktisk beskriver Thomas Holm det på følgende vis:

"Gå ud til de her unge og undersøg, hvad der kendetegner dem. Kortlægge det og hav en dialog med bostederne. Få involveret VISO og lav en handleplan for borgeren, som peger i den rigtige retning."

Hvis det kan lykkedes at minimere den økonomiske udgiftsstigning, der ellers kommer, når borgeren skifter til det forkerte bosted, hvor borgerens behov ikke bliver mødt, estimerer Thomas Holm, at samfundet vil kunne spare mere end 40 millioner det første år. Året efter vil det minimum være 80 millioner kroner.

Genoprette borgere

Udover Sofiefondens mere forebyggende forslag, har den også et forslag om, hvordan man kan hjælpe de borgere, der allerede har oplevet et markant funktionstab grundet en flytning fra et eller flere bosteder, hvor borgerens behov ikke blev mødt.

Thomas Holm vurderer her, at der kan være et besparelsespotentiale på op til 300 millioner om året, hvis man genopretter borgerne - og derved reducerer omkostningerne til et sted mellem, hvad de kostede, før de blev 18 år, og det nuværende høje udgiftsniveau.

Genopretningsforslaget handler blandt andet om at undersøge borgerens nuværende bosted for at se, om stedet har kompetencerne til at genoprette borgeren. Hvis det er tilfældet, skal bostedet hjælpes til at lave en mere målrettet indsats.

Er det ikke tilfældet, skal der findes et andet bosted med den relevante kompetence, som skal hjælpes med overleveringen.

Derefter handler det om løbende at sikre en forbedring af borgerens trivsel og derigennem funktionsevne.

Sofiefonden er på nuværende tidspunkt i gang med at rejse penge til projektet - og finde egnede pilotkommuner.