
Mona Striib (forrest) og Michael Ziegler ser forskelligt på sammenkædning, der begrænser sandsynligheden for, at medarbejdergrupper stemmer overenskomstaftaler ned. Midt i april finder de ud af, om OK24 falder i lønmodtagernes smag. Her ses de ved tirsdagens præsentation af mæglingsforslaget i Forligsinstitutionen. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kommunerne er lune på at gentage usædvanlig fælles afstemning
Selvom socialrådgiverne stemmer nej til overenskomstaftalen, kan de blive overhørt, da sammenkædning betyder, at kun det samlede afstemningsresultat gælder. KL vil gerne gentage metoden, men det bryder lønmodtagerne sig ikke om: "Det er en engangsforestilling".
Udgivet: 21/03/2024
Afstemningen om overenskomsterne for størstedelen af de kommunale medarbejdere indledes i dag, 21. marts.
Det såkaldte mæglingsforslag, der skal stemmes om, blev præsenteret tirsdag i Forligsinstitutionen, der er involveret i OK24 på grund af det særlige forløb med først efterårets trepartsaftale, som i år er fulgt op af overenskomstforhandlingerne.
Forligsmanden inddrages, fordi det tidligt i forløbet blev besluttet at sammenkæde de mange faglige organisationer, der er en del af Forhandlingsfællesskabet. En sammenkædning indebærer, at det alene er det samlede afstemningsresultat for alle organisationer på både det kommunale og regionale område, der afgør, om overenskomsten, heriblandt de mange organisationsaftaler, bliver vedtaget.
Socialrådgiverne (som ikke har fået del af lønløftet fra trepartsaftalen) kan eksempelvis stemme nej, uden at det får nogen betydning.
Ved presseseancen om mæglingsforslaget glædede både lønmodtagerne og arbejdsgiverne fra KL sig over et konstruktivt forhandlingsforløb og en ”relativt rundhåndet aftale”, som Michael Ziegler, den politiske leder af KL’s forhandlingshold, udtrykker det. Et nærliggende spørgsmål er, om parterne kunne finde på at gøre sammenkædning til en fast del af proceduren ved overenskomstforhandlinger.
Det ser KL gerne.
Er det noget I kunne se gentaget om to år, hvor der formentlig venter et mere ordinært overenskomstforløb?
”Jeg vil ikke lægge skjule på, at vi har været lune på sammenkædningstanken, og at vi også i trepartsforhandlingerne havde mod på, at det skal være mere end den ene gang. Men vi tager først stilling til det, når vi nærmer os ’26”, siger Ziegler, der er formand for KL’s løn- og personaleudvalg, til NB-Kommune.
Kommunerne var sammen med de andre offentlige arbejdsgivere med til at kræve, at de faglige organisationer indvilgede i at samle afstemningen.
”Her i ’24 har det været helt afgørende for os, at vi kunne få lavet sammenkædningen, da der med treparten (og lønløftet for udvalgte faggrupper, red.) jo vil være grupper, som er rigtig glade, og andre der er skuffede – og dermed større risiko end normalt for, at nogle ville stemme nej,” forklarer Michael Ziegler.
Hvis kommunerne får blod på tanden, når det endelige udfald af 2024-forløbet er kendt, skal Ziegler og co. Ikke regne med, at modparten vil acceptere en sammenkædning i 2026.
”Det er en engangsforestilling,” fastslår Forhandlingsfællesskabets formand, Mona Striib fra FOA.
”Sammenkædning er ikke vores kop te. Vi lægger stor vægt på, at den enkelte organisation med sine medlemmer kan afgøre det selv. Men denne gang er treparten og OK24 blandet så meget sammen, og nu er det sådan, at vi har en sammenkædning - og det er fint,” siger hun til NB-Kommune.
KL's aftryk
Ved præsentationen af mæglingsforslaget bemærkede TV2's reporter, at det var svært at se aftryk fra arbejdsgiversiden i den indgåede aftale. Det var lidt af en stramning, mener Michael Ziegler. Han anførte, at der er gjort flere ting for at styrke rekrutteringen, at KL har sikret, at fuldtidsindsatsen fortsætter, og at aftalen skaber nye muligheder for at indføre længere vagter, så medarbejderne kan øge arbejdstiden uden at skulle arbejde flere dage.
"Så der er et klart aftryk", fastslog Ziegler.
Begge parter har naturligvis en stor interesse i at tale aftalen, når de har rejst sig fra forhandlingsbordet, og Forhandlingsfællesskabets leder lagde blandt andet vægt på, at de ansatte takket være koblingen til et nyt lønindeks kan få en ekstra lønstigning i oktober 2025, hvis de private lønninger stiger ud over den ramme på 8,8 procent, der er en del af forliget.
"Når vi kigger på tværs, er det, vi har forhandlet hjem, altså bragende godt”, sagde Mona Striib til TV2 News’ rullende kameraer.
Fortsat jagt på mere frihed
NB-Kommune spørger hende efterfølgende, hvad lønmodtagerne vil fokusere på frem mod forhandlingerne om to år, og hvilke krav kommunerne til den tid kan forvente at modtage. Hun fremhæver ønsket om mere frihed og fleksibilitet, som KL har været tilbageholdende for at tilbyde af frygt for, at det vil mindske arbejdsudbuddet. Det er besluttet at igangsætte et projekt, der de næste par år skal belyse mulighederne.
”Det handler om medbestemmelse på anvendelse af seniordage, opsparet frihed, pensionsindbetaling, og hvad man ellers kunne finde på af elementer. Det skal vi udvikle i perioden, og det er vigtigt for os at komme i mål med,” siger Mona Striib – og nævner endnu et punkt, kommunerne som noget nyt skal kunne levere.
”Og så skal arbejdsgiverne jo levere på fuldtid. Der er ingen vej udenom. Hvis en medarbejder beder om fuldtid, skal de senest seks måneder efter tilbydes en fuldtidsstilling. Det er en ny og meget, meget vigtig ting. Det kommer vi virkelig til at holde fast på.”
Senest 15. april klokken 13 skal Forligsinstitutionen modtage materialet fra de faglige organisationer, og kort efter vil afstemningsresultatet blive offentliggjort. Afstemningen vedrører kun de organisationer, der er en del af Forhandlingsfællesskabet. Centralorganisationen Akademikernes (AC) medlemmer står udenfor sammenkædningen og skal gennemføre egen afstemning.
Sidst opdateret: 21/03/2024 - 09:01














































