
32 procent af de udsatte børn og unge mellem 0 og 17 år har fået en psykiatrisk diagnose i forbindelse med et hospitalsbesøg. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix (arkiv)
Ny analyse: Hver tredje udsatte ung har fået psykiatrisk diagnose
En ny stor analyse fra KL dykker ned i udsatte unges psykiatriske diagnoser. Den ser på forskelle mellem foranstaltning, alder, køn og geografi.
Udgivet: 02/04/2024
Hele 32 procent. Så mange udsatte børn og unge mellem 0 og 17 år har fået en psykiatrisk diagnose i forbindelse med et hospitalsbesøg.
Det fastslår en ny analyse fra Kommunernes Landsforening (KL).
Modsat ser det ud for de ikke-udsatte børn og unge. Her drejer det sig kun om 4,3 procent.
Der er stadig flere børn og unge, som modtager hjælp og støtte fra kommunen.
I 2022 var der omkring 73.700 børn og unge i alderen 0-17 år, der af den ene eller anden grund modtog en tidligt forebyggende indsats, en støttende indsats eller var anbragt uden for hjemmet.
Det svarer til 6,4 pct. af de 0-17-årige i befolkningen.
Samtidigt er der en stigning i antallet af børn og unge, der får psykiatriske diagnoser.
De tendenser er baggrunden for KL's analyse.
Følgende psykiatriske diagnoser ser analysen nærmere på
Autismespektrumforstyrrelse, ADHD, depression, angst og OCD, belastnings- og tilpasningsreaktioner, specifikke udviklingsforstyrrelser, tilknytningsforstyrrelser, spiseforstyrrelser, tics/tourette, adfærdsforstyrrelser, psykoser/psykotiske lidelser (herunder skizofreni) og mental retardering/psykisk udviklingshæmning.
Forskel alt efter indsats
Der er dog lidt forskel på antallet af de udsatte børn og unges diagnoser, alt efter om der er tale om en tidlig forebyggende indsats eller en støttende indsats eller anbringelse.
Ved de tidlige forebyggende indsatser har 22 procent én af udvalgte psykiatriske diagnoser. Blandt dem, der modtager støttende indsatser eller er anbragt uden for hjemmet, gælder det henholdsvis 35 og 38 procent.
Siden 2015 er der sket en stigning i antallet af børn og unge med mindst én af de udvalgte diagnoser. Det gør sig også gældende for de ikke udsatte.
I 2015 havde 31 pct. af de udsatte børn og unge (det er eksklusiv tidligt forebyggende indsatser) mindst én af diagnoserne, mens det i 2022 var 36 procent.
Ved de ikke-udsatte børn og unge er andelen med psykiatriske diagnoser steget fra 3,9 til 4,6 procent.
De fleste har ADHD eller autisme
Ser man nærmere på, hvilke diagnoser der er tale om, drejer det sig særligt om ADHD og autisme.
Der var henholdsvis 13,7 og 12,1 procent af udsatte børn og unge med en ADHD eller autisme diagnose.
For ikke udsatte var det kun henholdsvis 1,5 og 1,3 procent.
Drengene og de ældste har flest
Både blandt de udsatte og ikke udsatte gælder, at drengene har flere diagnoser end pigerne.
Hele 35 procent af de udsatte drenge har fået mindst én af diagnoserne, mens det gælder omkring 29 procent af de udsatte piger.
Ved de ikke-udsatte drenge og piger er det henholdsvis 5,4 og 3,1 procent.
Samtidigt er der også en alderstendens. Jo ældre den unge er, jo større er chancen for en psykiatrisk diagnose.
Hvor det kun var omkring 20 procent af de otte årige udsatte, drejer det sig om næsten 60 procent af de 17-årige.
Der er også store kommunale forskelle. Dem kan du læse mere om her:
Sidst opdateret: 02/04/2024 - 10:56


















































