Store kommunale forskelle ved psykiatriske diagnoser blandt udsatte unge
Hvor det i nogle kommuner er næsten 40 procent af de udsatte unge, der har en diagnose, drejer det sig i andre om mindre end 27 procent.
Udgivet: 02/04/2024
En ny analyse fra KL fastslår, at hver tredje udsatte børn og unge mellem 0 og 17 har fået registreret en psykiatrisk diagnose i forbindelse med hospitalsbesøg. Nærmere bestemt er det 32 procent.
Sammenligner vi med ikke udsatte børn og unge, er vi helt nede på 4,3 procent. Det er således markant færre.
Psykiatriske diagnoser dækker her over:
Autismespektrumforstyrrelser, ADHD, depression, angst og OCD, belastnings- og tilpasningsreaktioner, specifikke udviklingsforstyrrelser, tilknytningsforstyrrelser, spiseforstyrrelser, tics/tourette, adfærdsforstyrrelser, psykoser/psykotiske lidelser (herunder skizofreni) og mental retardering/psykisk udviklingshæmning.
Der er dog store kommunale forskelle, når det kommer til antallet af diagnoser blandt udsatte børn og unge.
I nogle kommuner drejer det sig om under 27 procent af udsatte børn og unge, der har mindst én af de udvalgte diagnoser, mens det i andre kommuner er over 39 procent.
Tilsvarende er der også kommunale forskelle blandt de ikke udsatte børn og unge.
I nogle kommuner er under 3,5 procent af de ikke-udsatte børn og unge, der har mindst én af udvalgte psykiatriske diagnoser, mens det i andre kommuner er over 5,5 procent.
Sidst opdateret: 02/04/2024 - 13:46














































