Der går lidt tid, før socialministeren kan præsentere Sammen om Handicap-aftalen.

Der går lidt tid, før socialministeren kan præsentere Sammen om Handicap-aftalen. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)

NB-Social erfarer: Præsentation af Sammen om Handicap er udskudt

Det bliver alligevel ikke i denne uge, Sammen om Handicap præsenterer en aftale. Læs alt, hvad vi ved om aftalen på nuværende tidspunkt

Udgivet: 16/04/2024

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Præsentationen af Sammen om Handicap-aftalen er udskudt, kan NB-Social erfarer.

Oprindeligt var det ellers planen, at aftalen skulle præsenteres i starten af denne uge - altså uge 16. Ifølge NB-Socials oplysninger skulle der have været et pressemøde tirsdag den 16 april.

Men det er nu udskudt til formentligt engang i næste uge.

Der meldes ikke nogen officiel forklaring på, hvorfor præsentationen er udskudt. Men meget peger på, at det skyldes interne uenigheder.

Sammen om Handicap blev nedsat af social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil for at komme med inputs til blandt andet den kommende specialeplan.

Men det er samtidig et forum, hvor de deltagende parter har meget forskellige interesserer. Hvor blandt andre Danske Handicaporganisationer og Kommunernes Landsforening sidder med.

Fakta

Kort om Sammen om Handicap

Sammen om Handicap er et forum søsat af social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Det var inspireret af et lignende initiativ, hun lavede som børne- og undervisningsminister, nemlig Sammen om Folkeskolen.

Oprindeligt var det meningen, at forummet skulle komme med input til revisionen af magtanvendelsesreglerne samt specialeplanen.

I Sammen om Handicap sidder: KL, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk Socialrådgiverforening, FOA, Selveje Danmark, Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) og regeringens partiernes ordfører på området.

Det ved vi om indholdet på nuværende tidspunkt:

Aftalen består af en tekst på 20 punkter. Noget omhandler den længe ventede specialeplan til den højst specialiserede del af socialområdet, mens andet omhandler dokumentation og administration, revisitationer samt uddannelse og opkvalificering af medarbejdere.

Noget skulle også berøre magtanvendelsesreglerne, selvom regeringen allerede har sendt sit lovforslag om revisionen af reglerne i høring.

Økonomien på det specialiserede socialområde er dog taget ud af Sammen om Handicap. Det vil køre som et særskilt forløb mellem regeringen og KL.

Sidst opdateret: 16/04/2024 - 10:40

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]