Så lykkedes det endelig for kommunerne.

Efter i flere år at have bedt om flere penge til det specialiserede socialområde, så fik kommunerne med økonomiaftalen faktisk det, der svarer til opdriften i udgifterne.

Det var måske ikke så tydeligt i selve aftaleteksten, hvor der stod mest om mulighederne for at investere i almenområdet.

Ligesom der til pressemødet stort set ikke blev talt direkte om udgiftspresset på det specialiserede socialområde. Finansminister Nicolai Wammen var nok klog af skade.

Men regnestykket er klart og tydeligt:

Kommunerne skal finde omkring 1,5 milliarder til det specialiserede socialområde i 2025, såfremt udgifterne udvikler sig, om de har gjort de to seneste år.

Tidligere har de blandt andet måtte tage pengene fra demografien eller almenområdet.

Nu får de så 3,2 milliarder - når man trækker de administrative udgifter fra, som kommunerne skal nedbringe.

Af dem går en milliard til demografien, mens 546 millioner går til ændreområdet.

Rundt regnet vil der være 1,5 milliarder tilbage, som kommunerne så kan bruge på socialområdet.

I stedet for at skulle finde pengene andre steder, kommer de denne gang fra råderummet. Det er alt andet lige sjovere, når man går ind i et valgår.

Kommunerne får bedre økonomistyring

Ifølge kommunerne var det nødvendigt med flere penge, indtil implementeringen af Tranæs-udvalgets økonomiske anbefalinger til socialområdet begyndte at virke.

Og her har vi den anden sejr for kommunerne.

For i starten af maj indgik regeringen og KL en delaftale, hvor parterne besluttede, at de ville gennemføre en række af de endelige anbefalinger fra Tranæs-udvalgets rapport.

Det skete kort tid efter, at regeringen netop havde indgået en rammeaftale, der gennemførte flere af anbefalingerne fra Tranæs-udvalgets første delrapport og lavede en stor revision af magtanvendelsesreglerne.

Typisk har kommunerne ved økonomiforhandlingerne bedt om enten flere penge, eller bedre styringsmuligheder. I år fik de begge dele.

Regeringen talte forventningerne op

Året økonomiaftale er dog ikke kun positiv for kommunerne. For selvom kommunerne fik flere penge til området, skruede regeringen gevaldigt op for retorikken.

Der var nemlig tale om det største løft af kommunernes økonomi i 15 år, hvilket giver kommunerne mulighed for markante investeringer i bedre velfærd.

Eksempelvis sagde finansminister Nicolai Wammen:

"Aftalen giver mulighed for markante investeringer i den nære velfærd – bl.a. i daginstitutioner, folkeskolen og ældreplejen. Aftalen er det største løft af kommunernes driftsøkonomi i mere end 15 år."

Han fortsatte:

"Jeg er meget tilfreds med, at vi har så stærk en dansk økonomi, at det er muligt, at vi kan investere så markant i den nære velfærd til gavn for borgerne."

Med andre ord: Borgerne kan godt skrue forventningerne op, for servicen bliver i top.

Holder kun det nuværende serviceniveau

Virkeligheden er bare en anden.

Når kommunerne får penge til opdriften i udgifterne på det specialiserede socialområde, så er det jo ikke penge, der direkte går til forbedringer, men derimod at holde det nuværende niveau.

Og hvis man ser på almenområdet, så viser beregninger fra NB-Økonomi, at der i økonomiaftalen ikke er nok midler til at rette op på de seneste års besparelser. Slet ikke efter opdriften på socialområdet er dækket ind.

Det er nok også derfor, regeringens retorik er faldet flere borgmestre for brystet.

Eksempelvis har Hernings borgmester Dorte West (V) sagt til DR:

"Fra Christiansborg bliver der talt om et markant løft af velfærd. Nu synes jeg, man skal være opmærksom på den retorik, man bruger. Det handler om, at vi i høj grad kæmper for at bevare det serviceniveau, vi har ude i kommunerne."

Med årets økonomiaftale fik kommunerne mulighed for at holde skindet på næsen, når det kommer til presset på det specialiserede socialområde.

Samtidig med at Tranæs-anbefalingerne gerne skulle gøre socialområdet mere styrbart på længere sigt.

Men lytter borgerne til regeringen og forventer markante forbedringer, kan kommunerne ikke andet end at skuffe. Og det er ikke sjovt at gøre i et valgår.