Børnesagsbarometret: Næsten samme kvalitet i sagsbehandling - men mange udfordringer
Selvom kvaliteten i sagsbehandlingen for udsatte børn er nogenlunde uændret, kæmper kommunerne blandt andet stadig med flere tidsfrister. Det viser Børnesagsbarometret 2024.
Udgivet: 13/06/2024
Kvaliteten i sagsbehandlingen for udsatte børn og unge holder i grove træk niveauet. Det viser Børnesagsbarometret 2024, der netop er udkommet for femte gang.
Selvom kommunerne holder niveauet, er der dog flere eksempler på udfordringer i sagsbehandlingen. Eksempelvis med at overholde tidsfristen ved den børnefaglige undersøgelse.
I barometret indgår de samme kommuner i 2024, som deltog i 2021, hvorfor man kan sammenligne resultaterne.
Det er faktisk det sidste barometer, der omhandler sager, hvor der er truffet afgørelse efter serviceloven, da barnets lov er trådt i kraft 1. januar 2024.
I 2024 ser barometret på følgende fire temaer:
- Faglig udredning
- Inddragelse
- Valg af relevant indsats
- Opfølgning
Derudover så undersøgelsen på kommunernes håndtering af underretninger.
Barometret viser, at kommunerne overholder kravet om at afholde børnesamtale forud for afgørelsen om støtte i 65 procent af sagerne. Det er en fremgang sammenlignet med 2021, hvor tallet var 61 procent.
Til gengæld går det den gale vej ved udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse indenfor 4-måneder. I 2024 blev kravet overholdt i 50 procent af sagerne, mens det i 2021 var i 60 procent af sagerne.
Det er dog en markant forbedring sammenlignet med 2023, hvor tallet var 34 procent. Her så man dog på andre kommuner, end Ankestyrelsen gør her.
Læs hvordan din kommune klarer sig her:
Nedenfor kan du se ved hvor mange af sagerne, kommunerne overholder de forskellige krav.
Faglig udregning
Ved faglig udregning bliver kommunerne vurderet på, om kommunerne har overholdt kravene om:
- Den børnefaglige undersøgelse (blå): Kommunerne skal lave en børnefaglig undersøgelse, hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte. Er der allerede en, skal den opdateres.
- 4-måneders tidsfrist (grøn): Den børnefaglige undersøgelse skal afsluttes indenfor fire måneder.
- Begrundet stillingtagen til foranstaltning (sort): Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingstagen til, om der er brug for foranstaltninger og hvilke.
- Afsluttet inden kommunen har truffet afgørelse om foranstaltning (grå): Den børnefaglige undersøgelse skal som udgangspunkt afsluttes, før kommunen træffer afgørelse om en foranstaltning.
Inddragelse
Ved inddragelser bliver kommunerne vurderet bliver kommunerne vurderet på, om kommunerne har overholdt kravene om:
- Samtale med barnet som led i den børnefaglige undersøgelse (Blå): Kommunen skal som udgangspunkt tale med barnet eller den unge som led i den børnefaglige undersøgelse.
- Børnesamtale forud for afgørelse (Grøn): I forbindelse med en foranstaltning skal kommunen som udgangspunkt afholde en samtale med barnet om den konkrete foranstaltning, før der træffes en afgørelse.
Valg af relevant indsats
Her kommunerne vurderet på, om de har overholdt kravene om:
- Udarbejdelse af handleplan om den aktuelle foranstaltning (blå)
- Handleplanen beskriver indsatsen (grøn)
Opfølgning
Ved opfølgning bliver kommunerne vurderet ud fra kravet om:
- 3-månders opfølgning: Kommunen skal følge op på foranstaltningen inden for de første tre måneder efter iværksættelsen. Her skal kommunen vurdere, om indsatsen skal ændres og handleplanen revideres.
Ved opfølgning klarer kommunerne sig markant bedre end i 2021.
Underretninger
Børnesagsbarometret 2024 ser også nærmere på underretninger.
Her bliver kommunerne vurderet ud fra:
- 24-timers vurdering (blå): Kommunen har pligt til at forholde sig til alle underretninger om børn og unge inden for 24 timer. Her skal de vurdere, om der er behov for at iværksætte en akut foranstaltning.
- Genvurdering (sort): Der skal foretages en genvurdering af en anden medarbejder, når kommunen modtager en underretning om et barn eller en ung, over for hvem der allerede er iværksat foranstaltninger.
Sidst opdateret: 13/06/2024 - 11:40



















































