Tidligere anbragte og modtagere af sociale indsatser kæmper stadig mere med uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og løn end deres jævnaldrende.

Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, der ser nærmere på tidligere anbragte og modtagere af sociale støtteindsatser fra årgang 1992.

Her er der flere markante forskelle mellem dem og deres jævnaldrende.

Eksempelvis er der kun 13,8 procent af dem, der havde en videregående uddannelse i 2022. For deres jævnaldrendes vedkommende var det 54,6 procent.

Til gengæld er andelen med erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse den samme.

Den forskel i uddannelsesniveau kan skyldes forskellige forudsætninger. Eksempelvis kan modtagere af sociale indsatser have varige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, der gør det vanskeligt at gennemføre en uddannelse.

Det er ikke kun i uddannelsessystemet, der er forskel på de tidligere anbragte og modtagere af støtte og så deres jævnaldrende.

De er nemlig overrepræsenterede i de nedre indkomstgrupper i 2022.

43,2 procent var blandt de 20 procent af befolkningen med laveste familieindkomster - det der hedder 1. kvintil.

Andelen blandt den øvrige del af årgangen var 17,7 procent.

Her er det værd at bemærke, at modtagere af sociale indsatser i højere grad havde mødre i den laveste indkomstkvintil end den øvrige del af årgang 1992.

Blandt mødre til modtagere af sociale indsatser var 41,7 procent i 1. kvintil i 2007, da børnene var 15 år.

Blandt mødre til den øvrige del af årgang 1992 var 17,9 procent i 1. kvintil.

Længere fra arbejdsmarkedetSer man på arbejdsmarkedet, er der også flere forskelle grupperne imellem. Modtagerne af sociale indsatser var nemlig i højere grad på førtidspension som 30-årige sammenlignet med deres jævnaldrende.

Hvor det er 1,1 procent af deres jævnaldrende, var det for gruppen 13,3 procent.

Der er en lignende forskal, når vi ser på andelen på passiv kontanthjælp (ikke jobparate). Andelen var 8,7 procent blandt modtagere af sociale indsatser, mens det for den øvrige del af årgangen var 1,6 procent.

Igen kan forskellene formentlig forklares med psykiske vanskeligheder, sociale problemer eller funktionsnedsættelser, der vanskeliggør beskæftigelse.

Større forbrug af antidepressive lægemidler

Ser man på forbruget af antidepressive lægemidler er der også forskelle mellem grupperne.

Hvor 14,5 procent af modtagerne af sociale indsatser indløste mindst én recept på antidepressive lægemidler, og 10,8 procent havde indløst recept på antipsykotika, var de tilsvarende andele for den øvrige befolkning 6,9 procent for antidepressive lægemidler og 2,3 procent for antipsykotika.