Der venter byrådsmedlemmerne i mange af landets kommuner en grim overraskelse, når de om kort tid får de økonomiske rammer for budget 2025.

Mens regeringen har lovet, at der med årets økonomiaftale ville blive råd til “markante investeringer i den nære velfærd”, og kommunerne fik pengene til opdriften på det specialiserede socialområde, så er virkeligheden, at der i mange kommuner stadig skal gennemføres store besparelser på velfærden.

Det skriver NB-Økonomi.

Det er primært landets fattigere kommuner, som bliver ramt af den tekniske justering, idet de rigeste kommuner blot kan reducere deres årlige opsparing eller trække på kassebeholdningen.

En række borgmestre, heriblandt også medlemmer af KL’s bestyrelse, kritiserer, at de ikke blev oplyst om de store tekniske justeringer, da økonomiaftalen blev præsenteret for dem inden pressemødet i Finansministeriet.

"Så har jeg i hvert fald indgået den økonomiaftale på nogle præmisser, som jeg overhovedet ikke var klar over. Jeg tror heller ikke, at andre har været det," siger Tonni Hansen (SF), borgmester på Langeland og KL-bestyrelsesmedlem, til NB-Økonomi.

Den overraskende situation hænger sammen med to store tekniske justeringer af balancetilskuddet, altså på finansieringssiden (se faktaboks nedenfor).

Så mens den samlede serviceramme med økonomiaftalen for 2025 ganske vist udvides med 3,2 milliarder kroner, følger kommunernes indtægter ikke med, og det vækker frustration i kredsen af borgmestre.

"Det bliver en helt umulig opgave at forklare borgerne, at kommunerne har fået 3,2 mia. kr. til øget velfærd, og at vi nu skal spare 30-40 mio. kr. på grund af noget teknik," skriver Pernille Beckmann (V), borgmester i Greve Kommune, til NB-Økonomi.

Pernille Beckmann fortæller, at hun ikke hørte "en eneste, der fortalte, at kommunerne ved en teknisk justering mistede 3,2 mia. kr.", da Økonomiaftalen blev præsenteret i juni.

"Jeg savner, at dem, der har siddet med ved bordet og taget æren for en god forhandling, også træder frem og hjælper med at forklare, hvorfor der ikke er penge til ældrereformen, de specialiserede områder og demografi, som vi blev stillet i udsigt inden sommerferien," siger Greve-borgmesteren.

Stort set et nulsumsspil

Heller ikke Birgit S. Hansen (S), borgmester i Frederikshavn og medlem af KL's bestyrelse, har været opmærksom på de økonomiske detaljer vedrørende kommunernes indtægter og balancetilskuddet, fortæller hun til NB-Økonomi.

Hun mener dog fortsat, at det er kommunernes bedste økonomiaftale i årevis, selvom der ikke er plads til større løft af velfærden.

"Der er ikke plads til markante serviceforbedringer, det er virkeligheden. Det bliver stort set et nulsumsspil," siger Birgit S. Hansen.

KL: Kompliceret stof

KL’s cheføkonom beklager, at en række borgmestre føler, at de ikke er blevet ordentligt orienteret om effekten af reguleringerne af balancetilskuddet.

“Hvis der er nogle af de kommuner, som I har talt med, som oplever, at de ikke er blevet tilstrækkeligt informeret, så er det jo et udtryk for, at vi åbenbart ikke har gjort det godt nok. Det må vi så bare være ærlige at sige," siger Morten Mandøe og tilføjer:

"Vi har ikke noget at skjule, men det er klart, at med så meget svært og kompliceret stof, så kan der være pointer eller elementer, som drukner i den samlede kommunikation. Det beklager jeg, og det er vi kede af, men vi har egentlig forsøgt at bruge de kanaler, som vi plejer at bruge."

Morten Mandøe dokumenterer over for NB-Økonomi, at de tekniske justeringer har indgået i den præsentation af økonomiaftalen, som KL har lavet til kommunerne.

Cheføkonomen lægger ikke skjul på, at effekten af økonomiaftalen for 2025 vil opleves meget forskelligt fra kommune til kommune, selvom den under ét giver kommunerne et samlet løft.

"Så derfor vil der være kommuner, der kan øge servicen, og andre der ikke kan," siger Morten Mandøe.