Der er en stor ubalance i skolernes økonomi i Aarhus Kommune i 2024, da kommunen mangler 93 millioner i 2024. Det viser en ny analyse fra Børn og Unge forvaltningen i kommunen.

Her kan man læse, at kommunen vil mangle omkring 150 millioner kroner. 110 millioner skyldes et stigende antal elever i specialundervisningen, mens 40 millioner skyldes stigende udgifter til befordring (transport af eleverne).

Bemærk: Partierne bag budget 2024 indgik den 22. marts 2024 en aftale om et ekstraordinært løft af skolernes økonomi med 57 millioner kroner i budget 2024. Det beløb skal trækkes fra, hvorfor kommunen kun mangler 93 millioner i 2024.

Ifølge analysen rækker skolernes budget til omkring halvdelen af de elever, der er visiteret til specialklasser og andre undervisningstilbud. Der er nemlig budgetteret til 736 elever, men fra 5. september 2024 forventes det, at der skal betales for 1.470 elever.

Underskuddet på skolernes budgetter har været stigende siden 2017. Hvor det i 2017 var på 13 millioner, var det i 2023 på 72 millioner.

Der er flere forklaringer på stigningen i antallet af elever i specialundervisningen.

Den ene er individforklaringen: Flere børn og unge med psykiatriske diagnoser og i mistrivsel.

Den anden forklaring er den systemiske forklaring: Den går på manglen på tid og ressourcer på almenområdet, mangel på specialpædagogiske kompetencer samt langtrukne sagsforløb og ventetider.

Udgør en negativ spiral

Hidtil har skolerne i Aarhus Kommune dækket underskuddet ved at tage fra budgettet til støtte af elever i almenundervisning, foretage andre omprioriteringer inden for skolernes samlede budget og brugt af opsparingen.

Når skolerne tager fra eleverne i almenundervisningen, skaber det dog en negativ spiral. Konsekvenser bliver nemlig, at færre elever med behov for ekstra støtte har mulighed for et skoletilbud i almenundervisningen. Det gør så, at flere børn visiteres til specialundervisning.

I analysen bliver det omtalt som en negativ spiral.

Figuren nedenfor viser udviklingen i støttecenter- og betalingsbudgettet fra 2017 til 2024 i forhold til skolernes køb af specialklasse pladser.

Her kan man se, at selvom budgetterne er steget over perioden, så er væksten i skolernes betalinger for køb af pladser steget så meget, at stort set alle midler, der via støttecenterbudgettet skulle gives til lokale støtteindsatser, i stedet bliver anvendt til specialklassepladser.

Det betyder altså, at skolerne under et foruden de budgetmidler, der er givet via betalingsbudgettet, bruger det samlede støttecenterbeløb.

Kan mangle mellem 220 og 242 millioner kroner i 2028

Det er ikke kun i 2024, at Aarhus Kommune er presset økonomisk på området. Frem mod 2028 kan kommunen risikere at have et underskud på et sted mellem 220 og 242 millioner kroner.

Det brede interval skyldes, at kommunen har igangsat flere initiativer som en del af Bredere Børnefællesskaber. Det drejer sig blandt andet flere medarbejdere i PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning)

Alt efter hvor succesfyldt det er, opererer man med tre forskellige scenarier:

• Scenarie 0: Det er prognosen og indeholder derfor ikke effekten af initiativerne.
• Scenarie 1: Her estimerer man en effekt af initiativerne, så der sker en reduktion i væksten af antal elever i specialtilbud på 25 procent.
• Scenarie 2: Her estimerer man en effekt af initiativerne, så der sker en reduktion i væksten af antal elever i specialtilbud på 50 procent.

Ved scenarie 0 forventer man et underskud i 2028 på 155 millioner. Ser man på den samlede økonomiske udfordring for skoleområdet, hvor også merudgifter til specialskoler, underskud på skolernes betalingsbudget til specialtilbud og merudgifter til befordringer, ender vi på et underskud på 242 millioner.

Ved scenarie 1 er der er underskud på 144 millioner. Den samlede økonomiske udfordring giver et underskud på 230 millioner.

Ved scenarie 2 er der et underskud på 133. Det giver et samlet underskud på 220 millioner.

Et generelt problem for kommunerne

Udfordringen med udgifterne til specialskoleområdet er ikke kun et lokalt problem i Aarhus.

Faktisk er andelen af børn i specialundervisning både under landsgennemsnittet, hvad man kan forvente ud fra kommunens rammevilkår og en landsgennemsnitlig visitationspraksis.

Samtidig er skolernes budgetter pr. elev cirka 8.000 kr. under landsgennemsnittet, når der er korrigeret for mere effektiv klassedannelse og en mindre sårbar børnegruppe i Aarhus Kommune end på landsplan.

Siden 2018 er andelen af elever, der segregeres fra de almene folkeskoleklasser, steget med cirka 0,3 procentpoint om året. I skoleåret 2022/23 nåede den såkaldte segregeringsgrad op på 6,5 procent på landsplan.

Den tendens begræd Thomas Gyldal Petersen (S), der er formand for KL's børne- og undervisningsudvalg og borgmester i Herlev Kommune.

"Hvis nu det viste sig, at de børn, som vi gav de dyre specialtilbud, faktisk også fik alle muligheder i verden, så kunne det jo godt være godt. Men den helt store sorg er, at samtidig med at vi med den ene hånd udhuler folkeskolens mulighed for at være for alle børn, så leverer vi en kvalitet i vores specialskoletilbud, som er så svag, at de børn, der går i dem, kun i meget lille grad får en afgangseksamen og en ungdomsuddannelse. Vi svigter med andre ord både med den ene og den anden hånd her", siger han i et interview med magasinet Mandag Morgen.

I Københavns Kommune lagde forvaltningen op til at indføre et mål om, at andelen af børn, der ikke var en del af det almene skoletilbud, skulle være tre procent.

Det blev dog forkastet af Børne- og Ungdomsudvalget i kommunen, der i stedet blev enige om følgende tekst:

"Forvaltningen skal arbejde videre med, at flere børn og unge end i dag skal have deres hverdag i almenmiljøerne, men der opstilles ikke faste politiske måltal for forandringen."