Et brev til aktørerne i Sammen om Handicap, som NB-Social er kommet i besiddelse af, viser, hvad der er næste skridt på handicapområdet.

Tilbage i foråret indgik et bredt flertal i Folketinget en rammeaftale på handicapområdet, der bestod af en lang række initiativer, der senere skulle forhandles.

Kort efter blev den fulgt op med en delaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL), der implementerede flere af forslagene fra Ekspertudvalget med Torben Tranæs i spidsen.

I brevet til parterne i Sammen om Handicap orienterer social- og boligministeren nu om, hvilke af elementerne fra rammeaftalen, som parterne skal starte med at forhandle om.

Det bliver kaldt for forhandlingspakke 1.

Noget af det første, som parterne skal se på, er:

• Forenklingen af merudgiftsydelsen
• De særligt dyre enkeltsager
• Effektivisering af socialtilsyn

I tabellen kan man se, hvornår der er frist for input fra medlemmerne af Sammen om Handicap, hvornår der er lyttemøder og arbejdsgruppemøder.

Lyttemøderne fungerer på den måde, at parterne i Sammen om Handicap får mulighed for at blive inddraget tidligere i forløbet - og dermed inden drøftelserne reelt starter - da repræsentanter fra de forskellige organisationer vil kunne komme til et møde med ministeriets embedsmænd, hvor de præsenterer idéer og ønsker til det pågældende initiativs udformning.

Parterne i Sammen om Handicap har selv haft mulighed for at ønske, hvilke initiativers arbejdsgrupper, som de vil deltage i.

Specialeplanen udskudt igen

Selve specialeplanen kommer ifølge NB-Socials oplysninger relativt sent i forløbet. Det er efter sigende meningen, at der skal lande en politisk aftale inden jul. Det betyder så, at planen tidligst vil kunne blive lovbehandlet i vinter- og forårshalvåret 2025.

Det er i modstrid til, hvad socialministeren tidligere har sagt.

Til et samråd i april sagde hun følgende om den kommende specialeplan:

"Jeg har en forventning om, at vi kan lovbehandle forhåbentlig i efteråret."

Den deadline er dog ikke realistisk ifølge NB-Socials oplysninger.

Ifølge brevet vil der heller ikke være et arbejdsgruppespor for specialeplanlægningen. Det skyldes, at der ligger et stort forarbejde og en grundig inddragelsesproces bag i forbindelse med evalueringen af det specialiserede socialområde.

Oprindeligt var specialeplanen programsat i lovkataloget til sidste halvdel af februar 2024.

Flere af initiativerne bliver uden arbejdsgruppesporet

Det er ikke kun specialeplanen, der bliver uden arbejdsgruppesporet. Det samme gør sig gældende for initiativerne om uddannelseskrav på de sikrede institutioner og indførelse af beløbsgrænse ved alternative tilbud.

Det skyldes, at det tidsmæssigt ifølge ministeren ikke er muligt at gennemføre et arbejdsgruppespor, inden initiativerne skal lovbehandles til efteråret.

Derudover skal initiativet om beløbsgrænser også ses i lyset af, at det er noget, regeringen aftalte med KL i forbindelse med økonomiaftalen for 2024.

Ved initiativet om handicapuge og samfundskampagne er meningen, at det efterfølgende forankres hos organisationerne på handicapområdet. Det betyder, at der vil ikke vil være en proces med lyttemøde og arbejdsgrupper før indførelsen - men de vil få masser af indflydelse efterfølgende.

Ifølge brevet vil ministeren her efter sommerferien sende en opdateret tidsplan for initiativerne.