Digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V) mener, at den offentlige sektor i langt højere grad skal anvende kunstig intelligens. Det kan nemlig ifølge ministeren bidrage til at frigøre arbejdskraft, reducere administration og øge kvaliteten i den offentlige sektor til gavn for borgere og virksomheder.

Det fortæller hun i en skriftlig kommentar til NB-Social.

Tidligere på sommeren vakte det opsigt, da Marie Bjerre i et interview kom ind på brugen af kunstig intelligens ved anbringelser. Interviewet handlede om den AI-taskforce, som regeringen og KL ved økonomiaftalen aftalte at nedsætte.

Marie Bjerre udtalte:

"Jeg tænker også, at kunstig intelligens kan bruges i eksempelvis sager om tvangsfjernelse af børn, hvor vi ellers har været berøringsangste. Det afgørende må være, at der altid er et menneske, der faktisk træffer beslutningen, og at beslutningen er gennemsigtig."

Den udmelding blev mødt af en del kritik. Eksempelvis skrev Liberal Alliances socialordfører, Katrine Daugaard, følgende på sin Facebookside:

"Det er simpelthen SÅ uhyggeligt, at jeg næsten ikke ved hvor jeg skal begynde. En ting er sikkert. Marie Bjerre har INGEN indsigt i området, når hun kan komme med så vanvittigt et forslag."

Kunstig intelligens værdifuld sparringspartner

NB-Social har siden henvendt sig til digitaliserings- og ligestillingsministeren for at høre mere om, hvordan kunstig intelligens kan bruges ved anbringelser.

”For mig er det afgørende, at brugen af kunstig intelligens sker etisk, sikkert og ansvarligt. Det er en grundlæggende forudsætning, så borgere og virksomheder bevarer tilliden til den offentlige sektor. Men vi har ikke på forhånd opstillet røde linjer for, hvor i den offentlige sektor man kan bruge kunstig intelligens," skriver ministeren og fortsætter:

"Meget følsomme sager, for eksempel i forhold til anbringelse af børn, skal selvfølgelig varetages af en sagsbehandler, så de afgørende beslutninger træffes af et menneske. Det skal kunstig intelligens selvfølgelig ikke overtage. Men kunstig intelligens kan være en værdifuld sparringspartner for sagsbehandlere, oplyse sager bedre og bidrage til yderligere overvejelse af det grundlag, man skal træffe afgørelserne på baggrund af.”

Minister vil ikke udelukke AI på forhånd

Ministeren kan i det hele taget ikke forstå, hvis politikere og andre aktører på forhånd udelukker brugen af AI indenfor bestemte politiske områder. Det er nemlig et værktøj til at begå færre fejl:

”Der kan selvfølgelig være områder, hvor vi ikke ønsker, at man skal anvende kunstig intelligens. Men jeg kan ikke forstå, hvis man mener, at man på forhånd skal udelukke den her fantastiske teknologi inden for bestemte områder i vores samfund. Og da slet ikke, når vi taler om komplekse og svære sager, som skal oplyses bedst muligt. Det er jo sådan set med til at hjælpe, at vi begår færre fejl,” siger Marie Bjerre.

Formand for Kommunale Velfærdschefer, Jakob Bigum Lundberg, ser også et potentiale i at anvende kunstig intelligens ved anbringelser - såfremt det virker.

Han skriver i en skriftlig kommentar til NB-Social:

”Så længe vi holder fast i, at kunstig intelligens er et hjælpeværktøj for sagsbehandleren, har jeg svært ved at se, vi ikke skulle bruge det også på følsomme områder som anbringelser. Hvis det virker vel at mærke. For de ti fugle sidder på taget endnu. Vi taler meget om AI – og håber at løsningerne kommer, så sagsbehandlere kan træffe endnu bedre afgørelser. Men vi mangler ofte at se de gode løsninger ude på markedet endnu, og vi mangler også at se regeringen sætte en stærk dagsorden endnu. Derfor er jeg glad for at høre Marie Bjerres tilgang.”

Handicaporganisationerne er skeptiske

Hos Danske Handicaporganisationer har de svært ved at se logikken i at bruge kunstig intelligens ved anbringelser.

"Ved anbringelser skal det altid være en menneskelig proces. Jeg kan ikke se, hvad den kunstige intelligens kan gøre i sagsbehandlingen af de sager," siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.

Han har svært ved at se, hvad kunstig intelligens konkret kan bidrage med i anbringelsessager.

"Jeg kan se det i de sager, hvor det er lige ud ad landevejen. Man gør det allerede i dag ved boligtilskud og andre steder, hvor der er et firkantet regelsæt. Det bliver straks værre, når man gør det i sager, hvor der skal vurderinger til."

Thorkild Olesen frygter, at man som sagsbehandler vil have en større tilbøjelighed til at følge den kunstige intelligens, frem for selv at læse hele sagen igennem i en tidspresset hverdag.

Det er dog ikke det samme som, at kunstig intelligens ikke kan gøre en positiv forskel for sagsbehandlerne. Eksempelvis hjemsender Ankestyrelsen mange sager til kommunerne, fordi de ikke er tilstrækkeligt oplyst.

"Kunstig intelligens kunne formentlig være med til at sikre, at en sag ikke bliver sendt til Ankestyrelsen, inden den er ordentligt oplyst."