Størstedelen af reaktionerne på de anbefalinger, som ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats fremlagde kort før sommerferien, har været positive.

Men nu kommer Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer (DH), med en bekymring om, at ikke alle kommuner er i stand til at håndtere den kommende frihed, uden at mennesker med handicap risikerer at blive efterladt på perronen.

Det skyldes, at ekspertgruppen i bestræbelserne på at skabe en mere værdig indsats for de mest udsatte ledige, foreslår, at borgere, der kæmper med andre problemer end blot ledighed, fremover blot har krav på én samtale hos kommunen.

Først et år efter skal de have ret til en opfølgningssamtale om, hvordan det går, hvis det står til ekspertgruppen. Den såkaldte fremdriftsgaranti.

Thorkild Olesen ser en risiko for, at det vil friste nogle kommunalpolitikere til at spare på indsatsen for nogle af de mest udsatte ledige.

“Der er lagt op til, at kommunerne skal spare tre milliarder kroner. Derfor er det klart, at der er noget, som ikke vil blive gjort, hvis besparelserne føres ud i livet. Og de mennesker som har vanskeligst ved at finde et arbejde, er også dem som tager flest ressourcer.”

“Der vil være risiko for, at nogle tabes og efterlades på perronen,” siger Thorkild Olesen til NB-Beskæftigelse.

Han har ikke tiltro til, at alle kommuner, som ekspertgruppen anbefaler fremover får beslutningsretten i forhold til, hvordan beskæftigelsesindsatsen skal forvaltes, kan håndtere de større frihedsgrader.

“Det er jeg overbevist om, at de ikke kan. Det vil føre til andre prioriteringer. Det er velkendt, at når der skal spares, kigges der ofte mod beskæftigelsesområdet.“

Frisættelse af indsats kan gå begge veje

Beskæftigelsesindsatsen for personer med handicap kan gå i to vidt forskellige retninger på baggrund af de nye anbefalinger, mener Thorkild Olesen.

“Alle har en interesse i, at man laver et system, som gør op med det hamsterhjul, som er kendetegnende ved den nuværende indsats. I stedet er der brug for at bringe borgerne i centrum,” siger han.

Det ændrer bare ikke på, at Thorkild Olesen også ser en frygt for, at kommunernes frisættelse kan føre til 98 forskellige måder at tilrettelægge indsatsen på. Det vil give en forskelsbehandling fra kommune til kommune i forhold til hvor god en hjælp, de mest udsatte ledige får.

“Proceskravene har vi jo af en grund. Afskaffes de, vil det alt andet lige efterlade nogle borgere uden noget som helst krav på hjælp,” lyder det fra formanden for Danske Handicaporganisationer.

"Fjernes proceskravene skal de derfor erstattes af noget andet. Det kunne eksempelvis være ret til opfølgning. Jeg mener ikke, det er tilstrækkeligt med en årlig samtale. Der skal mere til.”

DH præsenterede i maj et nyt beskæftigelsesudspil, og her opfordres til et opgør med 37-timers stillinger som det eneste rigtige. Det betyder nemlig, at rigtig mange mennesker med nedsat arbejdsevne har svært ved at komme ind på de danske arbejdspladser.

Ifølge beregninger fra DH, der er lavet på baggrund af tal fra VIVE, er 43.000 mennesker med handicap klar til at tage et job inden for 14 dage, hvis jobbene og arbejdstiden tilpasses til dem, der udfører arbejdet i stedet for omvendt.