Kommunerne kommer med økonomiaftalens regelforenklinger både til at spare tid og penge.

Kommunerne kommer med økonomiaftalens regelforenklinger både til at spare tid og penge. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix (arkiv)

Så meget sparer kommunerne i tid og penge på socialområdet med økonomiaftalen

Kommunerne sparer både tid og penge på grund af økonomiaftalen for 2025, hvor regeringen og KL blev enige om en række regelforenklinger på socialområdet.

Udgivet: 27/08/2024

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Det er både tid og penge at spare for kommunerne med økonomiaftalen for 2025.

Det viser et nyt Folketingssvar, der ser nærmere på fem af elementerne fra økonomiaftalen for kommunernes økonomi i 2025 mellem regeringen og KL.

Her besluttede de blandt andet at gennemføre en række af Tranæs-udvalgets anbefalinger for at skabe mere økonomisk bæredygtighed på socialområdet.

Liberal Alliances socialordfører, Katrine Daugaard, har spurgt ind til fem af aftalens elementer for at høre, hvad kommunerne kommer til at spare i tid og penge.

Det drejer sig om følgende fem punkter:

  • Forslagsnummer 64 om tilbagerulning af skærpede krav til kommunalbestyrelsens opfølgning på Danmarkskortet m.v.
  • Forslagsnummer 66 om tilbagerulning af lov ang. forberedelse af overgangen til voksenlivet for unge med varig og betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
  • Forslagsnummer 45 om afskærelse af klageadgang for borgere som afvises fra § 110-tilbud
  • Forslagsnummer 69 om takstlofter på §§109- og 110-tilbud.
  • Forslagsnummer 28 om regulering i Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne på det udsatte børne- og ungeområde og handicapområdet.”

Forslag om skærpede krav til Danmarkskort

Med forslaget om skærpede krav til Danmarkskort (over omgørelsesprocenterne på handicapområdet) blev kommunalbestyrelsen forpligtes til særskilt at tage stilling til, hvorvidt der skal udarbejdes en handlingsplan til sikring af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling.

Det krav er regeringen og KL blevet enige om at droppe.

I forbindelse med indførelsen af initiativet skønnede man, at det ville medføre administrative udgifter for kommunerne på 0,7 millioner kroner i 2025 (2025-pl).

Det svarer til knap et årsværk.

Herefter ville det være 0,0 millioner kroner årligt.

Derudover skønnede man, at initiativet ville indebære merudgifter i Ankestyrelsen på 0,7 millioner kroner i 2025 (2025-pl). Igen svarende til knap et årsværk.

Herefter vil det være 0,0 millioner årligt.

Forslag om tilbagerulning ang. forberedelse af overgang til voksenlivet

Da man ændrede serviceloven blev kommunerne forpligtet til at forberede overgangen til voksenlivet for unge med nedsat funktionsevne fysisk eller psykisk eller kronisk sygdom.

Det bliver nu tilbagerullet.

Her skønner ministeriet, at det vil medføre en administrativ besparelse for kommunerne på 2,9 millioner kroner årligt (2025-pl).

Denne administrative besparelse udgør cirka 4.300 timer årligt for en kommunalt ansat socialrådgiver. Det svarer til omkring tre årsværk.

Forslag om afskærelse af klageadgang

Eftersom opfølgningen på selve udmøntningen af forslaget stadig pågår, har Social-, Bolig- og Ældreministeriet ikke for indeværende et skøn over besparelsespotentialet.

Forslag om takstlofter på §§109- og 110-tilbud

Også her er det ikke muligt at skønne over den økonomiske virkning, da det afhænger af forslagets udformning.

Forslag om regulering i Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne

Med initiativet får kommunalbestyrelsen mulighed for at delegere behandlingen af Ankestyrelsens praksisundersøgelser på socialområdet til et underliggende udvalg - som socialudvalget.

Her skønner ministeriet, at det vil kunne medføre en administrativ besparelse for kommunerne på 0,0-1,0 millioner kroner årligt (2025-pl).

Det svarer til op mod lidt over et årsværk.

Besparelsen afhænger dog af, i hvilket omfang kommunerne vælger at benytte muligheden for at delegere behandlingen af Ankestyrelsens praksisundersøgelser på det sociale område til et underliggende udvalg.

Fakta

Forbehold

I ministersvaret bliver det lagt vægt på en række forbehold for beregningerne.

For det første kræver en række af de aftalte regelforenklingstiltag yderligere arbejde, inden man kan skønne over effekten af den konkrete regelforenkling.

Derudover skønnes der generelt symmetrisk for tilbagerulninger af initiativer. Det betyder, at selvom kommunerne har fremhævet et initiativ som administrativt tung, så afspejler den økonomiske konsekvens ved en tilbagerulning det oprindelige skøn, som blev foretaget i forbindelse med indførelsen af initiativet.

Det gælder eksempelvis initiativet om Danmarkskortet, som kommunerne har fremhævet som administrativt tungt.

Sidst opdateret: 29/08/2024 - 11:22

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]