Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye besøgte for en uge siden Ishøj for at blive klogere på kommunens gode erfaringer med indsatsen Klar til start.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye besøgte for en uge siden Ishøj for at blive klogere på kommunens gode erfaringer med indsatsen Klar til start. - Foto: Pressefoto: Klar til start.

Jobgaranti til unge autister overses - men nu er der godt nyt til kommunerne

Projektet Klar til start lover unge autister jobgaranti. Alligevel visiteres færre til ordningen på jobcentrene. Men nu er der godt nyt til både kommuner og ikke mindst de unge.

Udgivet: 29/08/2024

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

En indsats med hundrede procent jobgaranti, som stadig færre jobcentre benytter. 

Det virker paradoksalt. Ikke desto mindre er det tilfældet. 

Hundredevis af unge med autisme står klar til at indtage arbejdsmarkedet – de mangler bare en hjælpende hånd, og derfor bør langt flere jobcentre visiterer unge til forløbet Klar til start.

Det mener Jens Romundstad, som er medudvikler af projektet, som siden 2013 har givet autisme mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet, få en omgangskreds og en øget livskvalitet.

”Det her er med at transformere unge autisters handicap til en værdifuld arbejdskraft for danske virksomheder. Det er det mest meningsfulde, jeg nogensinde har arbejdet med. Virksomheder skriger efter arbejdskraft, og her står nogle unge mennesker, som er klar til at bidrage," siger Jens Romundstad til NB-Beskæftigelse.

Han kalder det "helt tosset", at kun 25 procent af unge med autisme får varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Resten kommer på førtidspension eller anden permanent offentlig ydelse.

Om Klar til start

  • Klar til start er en særlig tilrettelagt beskæftigelsesindsats rettet mod unge med autisme

  • Klar til start har, modsat alle andre indsatser, en jobgaranti og "omkonverterer" autistens rammeafhængige handicap til en spidskompetence indenfor fx retail eller lager/logistik. Fastholdelsen i job er +90 procent.

  • Klar til start samarbejder med bl.a. Elgiganten, Coop, Rema1000, Harald Nyborg, Dagrofa Foodservice, BabySam, MaxiZoo m.fl. som allerede har ansat mere end 450 unge med autisme.

  • Konceptet har eksisteret siden 2013.

  • Trods gode resultater risikerer Klar til start at måtte lukke i 2026, når en fondsbevilling fra Det Obelske Familiefond udløber, hvis ikke flere unge visiteres ind i forløbet.

  • Det er endnu ikke afgjort om, Klar til start får en bevilling på SSA-reserven i 2025.

Læs mere her: https://klartilstart.dk/

De seneste år har sparehensyn betydet, at færre kommuner har visiteret unge til Klar til start enten via LAB-loven eller STU. I stedet er de blevet tilbudt en kommunal indsats, som langt fra har samme succesrate, eller også ender de på varig overførselsindkomst, særlig førtidspension.

Men nu er der endelig godt nyt til kommunerne og ikke mindst de unge.

Sammen med kommunerne Roskilde, Ishøj og Guldborgsund har Klar til start udviklet en ny model, som ifølge Jens Romundstad nu skal udbredes til flere kommuner.

De tre kommuner har hjemtaget indsatsen, og det har givet flere fordele.

Prisen for indsatsen er halveret, indsatsen rykkes ud af kommunens serviceramme, som dermed frigiver ressourcer til andre indsatser og kommunerne får adgang til egen erhvervsrettede STU til en brøkdel af den normale pris, og som endda har en jobgaranti.

"I stedet for at kommunerne betaler til anden aktør, så har man i Roskilde, Ishøj og Guldborgsund videreuddannet egne medarbejdere i Klar til start, som siden er blevet vejledere for de unge og projektet. Det har altså gjort en kæmpe forskel."

"Vi håber, at endnu flere kommuner har lyst til at høre om fordelene ved denne model, så flere unge med autisme kan få glæde af indsatsen og opleve en langt større grad af selvstændighed og mestring," siger Jens Romundstad, som gerne kommer ud og præsenterer den nye model.

Vil rulle indsatsen ud i hele landet

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye besøgte for nylig Ishøj for at blive klogere på fordelene ved ‘Klar til start’.

Her blev han budt velkommen af bl.a. Jens Romundstad og beskæftigelseschef i Ishøj Kommune Jørgen Dan Pedersen.

”Det er svært som jobcenter selv at udvikle de specialiserede tilbud til unge. At starte et tilbud op, som det vi har gjort kræver ikke bare grundig forberedelse, men også stor ekspertise som vi kan få hos Klar til start. De har specialistviden og erfaring med at samarbejde med virksomheder," siger Jørgen Dan Pedersen.

"Sammen er det lykkedes at lave et forløb med stor succes, hvor borgere i Ishøj, der måske ikke selv troede, de kunne få og passe et arbejde, nu har en betydningsfuld hverdag på en god arbejdsplads.”

De to håber, at Klar til start vil blive tilgodeset med fordelingen af midler på social-, sundheds-, og arbejdsmarkedsområdet, de såkaldte SSA-midler.

"Det vil betyde, at vi rulle indsatsen ud i hele landet," siger Jens Romundstad.

Sidst opdateret: 29/08/2024 - 09:01

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]