Den nu afgående social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil afviser den kritik, som blev rejst af hende i en klage til Folketingets formand, Søren Gade.

I et brev til Folketingets formand Søren Gade (V) fra social- og boligministeren afviser hun oppositionens kritik af lovbehandlingen af lovforslaget om magtanvendelsesreglerne.

Det skriver Altinget, der har fået aktindsigt i brevet.

Her reagerer ministeren på en klage, som Rosa Lund (Ø), Karina Adsbøl (DD), Mette Thiesen (DF) og Charlotte Broman Mølbæk (SF) har sendt til Folketingets formand.

Her forholder ministeren sig til kritikpunkterne.

Fremsættelsestidspunktet

Partierne mener, at lovforslaget blev fremsat for sent. Det kan ministeren ikke genkende.

Hun henviser til Folketingets forretningsorden §10, stk. 3, hvor der står, at lovforslag senest bør fremsættes den 1. april, så politikerne kan nå at gennemføre det i det pågældende Folketingsår.

Lovforslaget blev dog først fremsendt den 30. april, hvilket ministeren erkender i brevet.

Ifølge ministeren bør der i fremsættelsen være en begrundelse, hvis et lovforslag fremsættes senere end 1. april, og ved dette lovforslag lød begrundelsen, at var så omfattende og komplekst, at det derfor ikke var muligt at fremsætte det tidligere i Folketingssamlingen.

Dog er de formelle tidsfrister overholdt.

"Derfor kan jeg heller ikke genkende, at der har været tale om en forceret proces."

Den tekniske gennemgang af lovforslaget

Ordførerne kritiserer, at det ikke var muligt at få en teknisk gennemgang af lovforslaget inden 1. behandlingen. Udvalget blev tilbudt en teknisk gennemgang mellem 2. og 3 behandlingen, hvilket det afviste. Derfor blev der planlagt en teknisk gennemgang umiddelbart efter 1. behandlingen.

Ministeren erkender, at der i "Håndbog for folketingsarbejde" står, at en teknisk gennemgang som udgangspunkt bør finde sted inden 1. behandlingen, men efter at udvalget har modtaget høringssvar og -notat.

Den tekniske gennemgang fandt ikke sted før 1. behandlingen, men i god tid inden 2. behandlingen ifølge ministeren.

Lovforslaget ved fremsættelse og identitetskravet

Ordførerne var kritiske overfor, om 1. behandlingen overhovedet gav mening, at ministeren fremsatte lovforslaget velvidende, at der ville komme ændringsforslag, og lovforslaget derfor ville ændre sig.

Regeringen indgik en rammeaftale med LA, K og R på handicapområdet, der betød, at der ville blive stillet ændringsforslag til lovforslaget.

De ændringer blev først offentliggjort efter offentliggørelsen af aftalen.

Et lovforslag kan ikke vedtaget, før det er behandlet tre gange, fastslår både Grundloven og Folketingets forretningsorden.

Det krav indebærer, at lovforslaget ikke må undergive så væsentlige ændringerne ved 2. og 3. behandlingen, at der reelt er tale om et nyt forslag.

I Håndbogen for folketingsarbejde står der, at ændringsforslag skal have indholdsmæssig sammenhæng med lovforslaget. Det mener ministeren gør sig gældende her:

"Ændringsforslagene har primært taget nogle af de foreslåede nye indgrebsmuligheder ud af lovforslaget, som også modtog væsentlig kritik under den offentlige høring. Derudover er der foretaget en række lovtekniske ændringer samt enkelte indholdsmæssige præciseringer. Det er ministeriets vurdering, at ændringsforslagene ikke har nødvendiggjort en fornyet høring."

Tidsplanen for lovforslaget

Ordførerne kritiserer tidsplanen for udvalgsbehandlingen, som de finder presset, samt at ministeriet ikke overholdt svarfristen for to spørgsmål om teknisk bistand med den begrundelse, at det var pinse.

er er ministeren uenig med ordførerne:

"Det er ikke korrekt, at disse spørgsmål blev besvaret efter fristen med den begrundelse, at der var pinse. Spørgsmålene blev foreløbigt besvaret den 16. maj, hvor der var frist for svar, med den begrundelse, at det ikke var muligt inden for den korte frist at udarbejde de meget omfattende ændringsforslag, der blev efterspurgt bistand til."

Ministeren oplyser, at der i alt blev stillet 41 spørgsmål til lovforslaget. To af spørgsmålene modtog ministeriet efter fristen for spørgsmål, som blev besvaret inden for den korte frist, der efterfølgende blev afsat.

Betænkningsafgivelse

Betænkningsafgivelsen måtte rykkes fra den 23. maj til den 29. maj på grund af manglende besvarelse af de to førnævnte spørgsmål.

Her hæfter ministeren sig ved, at afgivelse af betænkning er en udvalgsaktivitet, der tilrettelægges af udvalget.

"Af betænkningen fremgår det, at udvalget har indstillet til, at der blev dispenseret fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelse af betænkningen, til lovforslaget kommer til 2. behandling."

Udvalgsbehandlingen som helhed

Ordførerne mener ikke, at det har været muligt at sikre en ordentlig udvalgsbehandling. Det kalder de bekymrende for kvaliteten og de konsekvenser, som det vil få ved lovforslagets endelige vedtagelse.

Ifølge ministeren er de fastsatte frister og formelle regler for fremsættelse og behandling af lovforslaget overholdt.

Der blev dispenseret fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skulle gå to dage fra offentliggørelse af betænkning til lovforslaget kom til 2. behandling. Men det var efter Socialudvalgets indstilling.

Oppositionen er stadig kritisk

Efter at have fået aktindsigt i brevet, har Altinget vist flere af klageskriverne fra oppositionen ministerens svar. SF's handicapordfører Charlotte Broman Mølbæk finder det arrogant.

Derudover hæfter hun sig meget til ministeren svar på kritikken om fremsættelsestidspunktet:

"De skriver selv, at de ikke kunne fremsende lovforslaget tidligt, fordi det er meget omfattende og komplekst. Det er jo en modsætning i sig selv, og det skriger nærmest til himlen om hele processen," siger Charlotte Broman Mølbæk til Altinget.

Læs hele brevet her.