Udgifterne til tabt arbejdsfortjene er steget med næsten 80 procent på ti år. Det fremgår af et nyt svar til Folketinget af social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen.

Liberal Alliances socialordfører Katrine Daugaard har nemlig bedt ministeren om at vise udviklingen i statens årlige udgifter til tabt arbejdsfortjeneste i perioden 2011 til 2024.

Her kan man se, at udgifterne er steget markant de sidste ti år. Hvor statens udgifter i 2013 var 636 millioner kroner, er de 1.141 millioner i 2023.

Tallet for 2024 er et budgetteret tal, som ventes at afvige i forhold til det faktisk realiserede forbrug.

Bemærk: Det er dog ikke muligt at opgøre udgifterne særskilt til tabt arbejdsfortjeneste for 2011 og 2012 som konsekvens af den daværende konteringspraksis på den relevante finanslovskonto.

Staten refunderer 50 procent af kommunernes udgifter til tabt arbejdsfortjeneste, jf. Barnets lov § 199, nr. 2.

Kommunale Velfærdschefer: Forklaringen findes i elevers mistrivsel

Formand for Kommunale Velfærdschefer, Jakob Bigum Lundberg, opfordrer til, at man ser de stigende udgifter efter i sømmende.

"Det ser ud til, at en stor del af forklaringen skal findes i et stigende antal elever, som ikke kommer i grundskole."

Det siger han til NB-Social og fortsætter:

"Det er skidt for den enkelte elev, og derudover ser det ud til, at jo længere tid, en forælder modtager tabt arbejdsfortjeneste, jo længere bliver vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Derfor er spørgsmålet i høj grad, hvordan vi kan udvikle vores fællesskaber, så flere kan trives bedre i dem."