Regeringen har netop offentliggjort lovkataloget for den kommende politiske sæson i Folketinget.

Her kan man læse, hvornår regeringen har programsat de forskellige lovforslag.

Selvom det kommende værdighedsudspil fyldte meget i statsministerens åbningstale, tyder det ikke på, den skal lovbehandles i den kommende politiske sæson, da det ikke står nævnt i lovkataloget.

Mange af den kommende samlings forslag følger op på rammeaftalen på handicapområdet samt økonomiaftalen mellem regeringen og KL.

Det drejer sig om flere regelforenklinger som tilbagerulning af skærpede krav til kommunalbestyrelsens behandling af Danmarkskortet, takstloft på kvindekrisecentre, ændringen af socialtilsyn samt ophævelse af auditfunktionen.

Det betyder også, at mange af Tranæs-udvalgets forslag nu vil blive til virkelighed.

Derudover er specialeplanen også i lovprogrammet. Ligesom sidste år er den programsat til anden halvdel af februar. Det lykkedes dog ikke daværende social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Thiel at lande en aftale, hvorfor specialeplanen blev udskudt flere gange.

Det betyder, at de faste årlige midler til specialeplan på finansloven for tredje år i streg ikke kan gå til specialeplanen.

Læs lovprogrammet her.

Ændring af børneloven, adoptionsloven og forskellige andre love (Børns ret til deres forældre ved surrogataftaler, medfaderskab som retligt forældreskab, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.) (Okt II)

Lovforslaget har til formål at styrke børns ret til deres forældre ved surrogataftaler og i den forbindelse at indføre ”medfaderskab” som retligt forældreskab, når et mandligt par sammen skal være forældre. Lovforslaget har endvidere til formål at forenkle familiedannelse ved voksenadoption m.v. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og aftalen om børns ret til deres forældre ved surrogataftaler mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet fra februar 2024.

Ændring af forældreansvarsloven (Styrkelse af barnets ret til begge forældre, herunder barnets bedste ved samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse, samt forældreansvar for forældre, der er dømt for gentagen vold i nære relationer) (Okt II)

Lovforslaget har bl.a. til formål at styrke barnets ret til begge forældre og at styrke hensynet til barnets bedste ved samarbejdschikane, forældrefremmedgørelse. Forslaget har endvidere til formål at styrke barnets bedste, når en forælder er dømt for gentagen vold i nære relationer. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om et forbedret familieretligt system mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige fra november 2023.

Ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Tilbagerulning af skærpede krav til kommunalbestyrelsens behandling af Danmarkskortet) (Okt II)

Lovforslaget har til formål at bidrage til regelforenkling og afbureaukratisering for kommunerne ved, at de skærpede krav til kommunalbestyrelsens behandling af Danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet, som blev indført med lov nr. 912 af 21. juni 2022, afskaffes. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om kommunernes økonomi for 2025 mellem regeringen og KL fra maj 2024.

Ændring af lov om socialtilsyn (Ophævelse af auditfunktionen som følge af opgavebortfald) (Nov I)

Lovforslaget har til formål at ophæve gældende regler om Social- og Boligstyrelsens auditfunktion i forhold til de fem socialtilsyn og vil indebære en afvikling af den overvågning og støtte, som auditfunktionen har ydet til de kommunale socialtilsyn. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2025.

Ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Rettelse af mangler og tydeliggørelse af reglerne i barnets lov om underretning og målgruppe for hjælp og støtte til børn og unge med nedsat funktionsevne m.v.) (Nov I)

Lovforslaget har til formål at rette fejl og mangler i barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og tydeliggøre reglerne, således at der sikres klare regler om behandling af underretninger om børn og unge, om målgruppe for støtte og hjælp til børn og unge med nedsat funktionsevne og deres familier, samt hvilken kommune, der er handlekommune, når en kommende forælder tager ophold på et krisecenter eller herberg, og barnet kan have behov for støtte efter barnets lov efter fødslen.

Ændring af lov om social service (Hjemmel til at tilbyde overnatning på akuttilbud, regler vedrørende klageadgang ved bortvisning fra herberger m.v. samt udvidelse af muligheden for handlekommuneskift for borgere på herberg) (Jan I)

Lovforslaget har til formål skabe hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan tilbyde overnatning af kortere varighed på akuttilbud til borgere, der skønnes at kunne have behov herfor i tilknytning til den akutte støtte, omsorg og vejledning, akuttilbuddet tilbyder. For det andet har lovforslaget til formål at fastsætte regler vedrørende klageadgang ved bortvisning fra herberger m.v.

Endeligt har lovforslaget til formål at udvide muligheden for, at kommunerne frivilligt og med borgerens samtykke kan aftale handlekommuneskift for borgere på herberg.

Ændring af lov om socialtilsyn (Mere risikobaseret socialtilsyn, regelforenklinger m.v.) (Jan II)

Lovforslaget har til formål at skabe rammerne om et mere fokuseret og risikobaseret socialtilsyn, hvor kontrolopgaven er i centrum. Socialtilsynets driftsorienterede tilsyn skal i højere grad være målrettet de tilbud, hvor der er indikationer på problemer med kvaliteten. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om kommunernes økonomi for 2025 mellem regeringen og KL fra maj 2024 og aftalen om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra maj 2024.

Ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Loft over taksterne for krisecentre og herberger m.v., der vil indgå i en ny model for øget styring med kapaciteten på herbergsområdet) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at etablere bemyndigelse for social- og boligministeren til at fastsætte takstlofter for krisecentre og herberger. Takstlofter på herberger vil indgå i en ny model for øget styring med kapaciteten på herbergsområdet. Modellen har ophæng i omlægningen af hjemløseindsatsen, som har til hensigt at nedbringe antallet af borgere i hjemløshed og gøre op med langvarig hjemløshed ved at understøtte øget brug af Housing First-tilgangen. Lovforslaget er en opfølgning på aftalerne mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for hhv. 2024 og 2025 samt aftale om fonden for blandede byer – flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Kristendemokraterne fra november 2021.

Ændring af lov om social service, lov om almene boliger m.v. (Indførelse af formaliseret beløbsgrænse for alternative tilbud) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at indføre en formaliseret beløbsgrænse for alternative omkostninger på 0 pct. for alternative tilbud. Det betyder, at borgere, som vælger at gøre brug af det frie valg efter servicelovens § 108, stk. 2, eller efter almenboliglovens § 58 a, stk. 1, fremover fortsat vil have ret til frit at vælge et alternativt tilbud end det, kommunen har visiteret til, dog under forudsætning af, at det pågældende tilbud ikke vil være en dyrere løsning, end det af kommunen visiterede tilbud. Lovforslaget er en opfølgning på aftalerne mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for hhv. 2024 og 2025.

Ændring af lov om social service og barnets lov (Omlægning af udmålingssystemet for hjælp til dækning af merudgifter efter lov om social service og barnets lov) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at bidrage til regelforenkling og gennemsigtighed, øget retssikkerhed for borgerne og reduktion af kommunernes administrative udgifter gennem en omlægning af udmålingssystemet for hjælp til dækning af merudgifter efter serviceloven og barnets lov. Lovforslaget er en opfølgning på aftalerne mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for hhv. 2024 og 2025 og aftalen om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra maj 2024.

Ændring af lov om social service (Tidsgrænse for retten for en ægtefælle, samlever eller registreret partner til en afdød borger med handicap til at forblive i et længerevarende botilbud) (Feb II)

Med lovforslaget foreslås, at den tidsubegrænsede ret for en ægtefælle, samlever eller registreret partner til en afdød borger med handicap til at blive boende i botilbuddet, hvor parret har boet sammen, kan begrænses til en periode på tre måneder. Formålet er at sikre, at botilbuddene benyttes af borgere med støttebehov. Kommunen vil ved behov herfor bistå den afdøde borgers ægtefælle, samlever eller registrerede partner med at finde en ny bolig. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra maj 2024 og aftalen om kommunernes økonomi for 2025 mellem regeringen og KL fra maj 2024.

Ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn m.v. (Indførelse af specialeplanlægning på den højt specialiserede del af handicapområdet m.v.) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at muliggøre en udrulning af en national specialeplanlægning på den

højt specialiserede del af handicapområdet. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og aftalen om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra maj 2024.

Ændring af lov om social service (Indførelse af takstmodel og præcisering af rammerne for ordningerne om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance) (Feb II)

Formålet med lovforslaget er at præcisere rammerne for ordningerne om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance. Lovforslaget skal fastslå, at hjælpen i ordningerne er handicapkompenserende, og at hjælperne dermed skal kunne udføre de hjælpeopgaver, som borgeren selv kunne have udført, hvis borgeren ikke havde en funktionsnedsættelse. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra maj 2024.

Ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love m.v. (Modernisering af psykologordningen og sundhedsfaglig autorisation af psykologer) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at oprette en sundhedsfaglig autorisationsordning for psykologer ved at flytte psykologers autorisation fra lov om psykologer m.v. (psykologloven), der ophæves, til lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven). Med den nye ordning vil det i modsætning til den nuværende ikke være muligt at kalde sig »psykolog« uden at være autoriseret som psykolog, og psykologer ligestilles på en række punkter med andre sundhedspersoner. Lovforslaget udmønter tillige den modernisering af psykologordningen, som regeringen har bebudet i regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022.

Ændring af sundhedsloven og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Styrkede patientrettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at udmønte en forventet politisk aftale om psykiatrien, herunder tiltag rettet mod styrkede patientrettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022.

Lovgivning vedrørende regeringens udspil om opioider (Dec II)

Lovforslaget har til formål at gennemføre de dele af regeringens kommende udspil om opioider, der kræver lovændringer.