Kvinde opholder sig i længere tid på kommunale kvindekrisecentre. Det fremgår af nye svar til Folketinget fra social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S).

Her kommer hun nærmere ind på udviklingen af brugen af kvindekrisecentre fra 2017 til 2023.

På kvindekrisecentre er der selvmøderprincip. Det betyder, at kvinder kan møde op uden foregående aftale eller bevilling fra kommunerne.

I perioden 2017 til 2023 varierer den gennemsnitlige opholdslængde på kvindekrisecentre af forskellige virksomhedsformer mellem 61 og 99 overnatninger per ophold.

Længden er højest på centre, der er ejet af fonde eller andre selvejende institutioner, mens den er lavest på centre, der er ejet af foreninger.

Ophold, der ikke er afsluttet, er frasorteret i nedenstående tabel.

Ser man på udviklingen i perioden 2018 til 2023 er det gennemsnitlige antal overnatninger pr. kvinde inden for det enkelte år steget på de kvindekrisecentre, der er ejet af henholdsvis kommuner, foreninger og øvrige virksomhedsformer.

Antallet er derimod faldet på de kvindekrisecentre, der er henholdsvis anpartsselskaber og fonde og andre selvejende institutioner.

I nedenstående tabel er tilbud og tre afdelinger, der er åbnet eller lukket i løbet af det enkelte år, frasorteret det pågældende år.

Taksterne er steget

I et andet svar til Folketinget forholder ministeren sig også til, hvordan taksterne har udviklet sig de seneste år.

Mediantaksten til døgnophold på kvindekrisecenter er steget med godt 300 kroner i perioden 2019 til 2023.

I 2019 var mediantaksten godt 2.500 kroner i døgnet, mens den er steget til omkring 2.800 kroner i døgnet på tværs af tilbud.

Der er dog relativ stor variation på tværs af virksomhedsformer. Der er sket et lille fald i mediantaksten på tilbud, som er anpartsselskaber og fonde/selvejende institutioner, mens mediantaksten er steget for foreninger, kommunale tilbud, samt tilbud som er i kategorien øvrige virksomhedsformer.