Hvor længe må man være på ventelisten til et botilbud? Ifølge Ankestyrelsen er svaret cirka en tre til fire måneder.

Spørgsmålet om ventetid til botilbud fyldt meget i debatten, siden det kom frem, at Københavns Kommune har haft svært ved at leve op til sin forsyningsforpligtigelse og havde borgere på ventelisten til botilbud.

Her var der en række borgere, der havde ventet længere end henholdsvis tre og seks måneder for at komme på et relevant botilbud.

Ifølge Socialforvaltningen i Københavns Kommune taler man indenfor lovgivningen om, at kommunen indenfor "rimelig tid" efter visitationen er forpligtet til at finde et botilbud.

NB-Social har derfor kontaktet Ankestyrelsen for at høre, hvor længe en borger kan være på ventelisten, uden der er tale om et brud på forsyningsforpligtigelsen.

I et skriftligt svar henviser Ankestyrelsen til servicelovens paragraf 4, hvor det fremgår, at det er kommunen, der har forsyningsforpligtigelsen. Derudover skal botilbuddet være godkendt af Socialtilsynet for at kunne indgå i kommunernes forsyning, og botilbuddet skal figurere på Tilbudsportalen.

"Det fremgår af retssikkerhedslovens paragraf 3, at kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om en borger har ret til hjælp og i så fald hvilken. Kommunen skal uden unødig ekspeditionstid levere den nødvendige hjælp til borgeren, som kommunen har bevilget," skriver styrelsen.

Ankestyrelsen oplyser, at kommunalbestyrelsen på de enkelte sagsområder skal fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. De frister skal offentliggøres.

"Det betragtes normalt som rimelig sagsbehandlingstid, hvis sagen er behandlet inden for kommunens offentliggjorte sagsbehandlingstid på det enkelte sagsområde - i dette tilfælde servicelovens paragraf 107," skriver styrelsen og fortsætter:

"Hvis kommunen har offentliggjort en meget lang sagsbehandlingstid, kan vi forholde os til dette i forbindelse med en klagebehandling eller gennem vores tilsynsvirksomhed. Som hovedregel vil en sagsbehandlingstid på ca. tre til fire måneder betragtes som ”rimelig tid”."

Slutteligt henviser styrelsen til tilsynsudtalelse af 28. juni 2012, hvor tilsynet udtalte, at kommunen - ved at lade borger vente på botilbud som følge af besparelser - havde tilsidesat sin forsyningspligt efter serviceloven. 

Kommunale Velfærdschefer ønsker mere fleksibel tilgang

NB-Social har præsenteret svaret for formand for Kommunale Velfærdschefer, Jakob Bigum Lundberg.

"Serviceloven tillader jo ikke, at kommunerne arbejder med en venteliste til botilbud. Det er en udfordring, for så skal der principielt altid være ledige pladser til alle målgrupper, og det er der jo ikke," siger han til NB-Social og fortsætter:

"I virkeligheden kan sagsbehandlere derfor komme under tidspres for overhovedet at finde et brugbart tilbud."

Han undrer sig lidt over Ankestyrelsens vejledende tidsgrænse på tre til fire måneder, da den set med Bigums øjne vel ligeså godt kunne hedde to til tre eller fire til fem måneder.

Jakob Bigum mener i stedet, at spørgsmålet burde være, om man ikke kan opnå et bedre match mellem flere borgere og botilbud via en mere fleksibel tilgang til tidsfristen.

"Det må selvfølgelig ikke må blive en kommunal sovepude, men hensigten skulle være at finde bedre løsninger for borgeren og for styringen af udgifterne."

Ifølge Jakob Bigum er det også nødvendigt at udbygge den kommunale botilbudskapacitet, og derfor glæder han sig over den store efterspørgsel til lønpuljen til udvidelsen af den kommunale botilbudskapacitet.

Han mener, at kommunerne viste, de var klar til at prioritere udbygningen, hvorfor lånepuljen bør fortsætte.