Social- og Boligministeriet har ikke i tilstrækkelig grad understøttet, at kommunerne anmoder om korrekt refusion for ophold på herbergerne.

Det fremgår af en ny beretning fra Rigsrevisionen, der finder det utilfredsstillende.

Konsekvensen bliver, at staten i nogle tilfælde har dækket udgifter, som egentlig skulle dækkes kommunalt.

Det får Statsrevisorerne til at rejse, hvad man kalder en middel kritik.

”Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Social- og Boligministeriet ikke har sikret, at staten udbetaler korrekt refusion for kommunernes udgifter til borgeres ophold på herberger. Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Social- og Boligministeriet ikke har sikret de nødvendige forudsætninger for at vide, om de takster, der danner grundlaget for kommunernes anmodninger om refusion, er fastsat i overensstemmelse med reglerne."

De fortsætter:

"Konsekvensen er bl.a., at alle de kommuner, som indgår i undersøgelsen, havde fejl i taksterne. Dette har medført, at kommunerne har fået dækket udgifter fra staten, som egentlig er kommunale og dermed ikke er refusionsberettigede”.

Kommunerne kan få statsrefusion, når en hjemløs borger opholder sig på et herberg.

Statens refusion til borgeres ophold på herberger steg fra 501 millioner kroner i 2014 til 716 millioner kroner i 2023 (2023-priser).

Det er Social- og Boligministeriet, der har det overordnede ansvar for lovgivningen på hjemløseområdet. Det gælder også at fastsætte regler for statens refusion af udgifter til ophold på herberger.

Her er det afgørende for udbetalingen af korrekt refusion, at herbergernes takster er fastsat i overensstemmelse med gældende regler, da det er taksterne, der danner grundlag for beregningen af refusion.

Kommunerne har ikke sikret korrekt grundlag

Det er ikke kun ministeriet, der får kritik i beretningen, selvom det er ministeriet, der har det overordnede ansvar.

Her står der nemlig også, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at grundlaget for at anmode om refusion for ophold på herberger er korrekt.

De undersøgte kommuner har alle én eller flere fejl i de takster, der danner grundlaget for refusion.

Konsekvensen er således, at kommuner har anmodet om refusion for udgifter, der ikke er refusionsberettigede.

Overfor Rigsrevisionen har flere kommuner dog givet udtryk for, at de er i tvivl om, hvordan reglerne skal fortolkes.

Nogle kommuner har således indregnet udgifter, som andre kommuner ikke har indregnet i deres takster.

Her er det dog ikke muligt for Rigsrevisionen at opgøre, hvor stort et beløb, der fejlagtigt er udbetalt i refusion. Det skyldes blandt andet mangelfuld dokumentation og uklare regler.

Læs mere om beretningen her.