Det vil først være til foråret, der vil være forhandlinger om en ny grundmodel.

Det vil først være til foråret, der vil være forhandlinger om en ny grundmodel. - Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix (arkiv)

Civilsamfundet må vente: Minister udskyder forhandlinger

Civilsamfundet må væbne sig med tålmodighed. Først til foråret forventer social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen at have en ny model for grundfinansiering klar.

Udgivet: 07/11/2024

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Forhandlingerne er udskudt.

Der kommer ingen forhandlinger om en ny model for grundfinansiering på civilsamfundet før til foråret. Det fortæller social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) i en skriftlig kommentar til NB-Social.

”I arbejdet med en ny model for grundfinansiering ønsker jeg en inddragende og åben proces, hvor vi sammen med civilsamfundet kan drøfte en række af de dilemmaer, som en ny model indebærer. Det var ikke muligt at nå, inden SSA-forhandlingerne begyndte. Derfor flytter vi drøftelser og forhandlinger om principperne for grundfinansiering af civilsamfundet til, efter forhandlingerne om SSA er afsluttet. Jeg forventer en model klar i foråret 2025.”

Mange af civilsamfundets aktører har ellers efterspurgt en ny model, der var forbundet med mere sikkerhed og faste bevillinger, end hvad SSA-reserven kan tilbyde.

Ved præsentationen af sidste års fordeling af SSA-reserven sagde daværende socialminister Pernille Rosenkrantz-Thiel, da Altinget spurgte hende til den fremadrettede udmøntning af reserven:

"Vi har kollektivt en opfattelse af, at man i høj grad hopper fra tue til tue i socialpolitikken og har gjort det i alt for mange år. Derfor vil vi se, at den måde, der bliver måde forhandlet penge på SSA-reserven, vil være anderledes næste år."

Af samme årsag skrev aftalepartierne følgende i aftalen fra sidste år:

"Regeringen og aftalepartierne ønsker at udvikle en ny model for grundfinansiering af civilsamfundet. En ny model skal bidrage til at sikre en stabil og gennemsigtig statslig understøttelse af sektoren. Modellen vil omfatte civilsamfundsorganisationer, hvis primære virke er at give hjælp og støtte til borgere på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet."

Her lagde partierne op til, at det skulle ske i forbindelse med fordelingen af reserven i år:

"Regeringen og aftalepartierne noterer sig, at der i forbindelse med udmøntning af SSA-reserven udmøntes ca. 180 mio. kr. årligt i direkte støtte til civilsamfundsorganisationer. Parterne er i forlængelse heraf enige om, at en ny model for grundfinansiering af civilsamfundet skal tage højde for og tænkes sammen med udmøntningen af den årlige SSA-reserve. Parterne drøfter den konkrete model i forbindelse med aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2025-2028."

Sidst opdateret: 07/11/2024 - 10:01

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]