De to store områder i det offentlige forbrug, sundhed og social beskyttelse, er vokset markant mere siden 1995, end Finansministeriets tekniske beregninger for det fulde demografiske træk viser.

Det fremgår af KL's nyligt offentliggjorte rapport "Velfærdssamfundet belyst", skriver NB-Økonomi.

Eftersom det offentlige forbrug samlet set kun er vokset marginalt mere end det fulde demografiske træk, betyder det, at der er en række områder, der ikke er fulgt med. Det drejer sig om det kollektive offentlige forbrug, som blandt andet omfatter forsvaret, men også undervisning og ældrepleje har haft en lavere vækst end svarende til den teknisk beregnede vækst.

I de senere år er der igen kommet fokus på at sætte råderum af til forsvar, og mulighederne for at øge udgifterne på de øvrige områder må derfor ventes at blive ringere.

I grafikken herunder kan du se den faktiske vækst i det offentlige forbrug og enkelte delkomponenter sammenholdt med den beregningstekniske vækst på baggrund af det fulde demografiske træk.

Når udgifterne til sundhed er vokset mere end det demografiske træk afspejler det blandt andet en politisk prioritering af området, hvor der gennem en årrække blev tilført mange midler til sundhed. På socialområdet har der de senere år været et stærkt udgiftspres, som er medvirkende til den høje vækst på området.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Tabellen viser væksten i det offentlige forbrug, og hvor stor en del af forbruget de enkelte komponenter udgør. Sundhed og social beskyttelse giver tilsammen næsten halvdelen af det offentlige forbrug.

Bemærk, at social beskyttelse ud over socialområdet også omfatter daginstitutioner og beskæftigelsesindsats, mens plejehjem og hjemmehjælp er samlet under ældrepleje.