Man forsøger i mange specialskoler at tage hensyn til komplekse problematikker, som mange børn kommer med. Dog kan hensyn og tidskrævende behandlingsindsatser gå ud over det faglige, hvilket stiller eleverne svagt i forhold til afgangsprøver.

En problematik, som rummer delvist modstridende hensyn, mener forsker. For eksempel når skoler reducerer antallet af fag for at få skoledagen til at hænge sammen.

"Man er nødt til at se det som en kompleks afvejning af forskellige og delvist modstridende hensyn, hvor det kan være den eneste mulighed, der ligger lige for, når udfordringerne har den grad," siger Thyge Tegtmejer seniorforsker fra Vive med speciale i inklusion og specialundervisning, til NB-Kommune.

I sin forskning har han mødt en lang række specialskoler, hvor nogle for eksempel har valgt kun at tilbyde tre fag til elever, som har komplekse udfordringer.

Reduktionen af fag gør det vanskeligere for eleverne at bestå niendeklasses afgangsprøver, men for at få hverdagen til at fungere og få tid til tidskrævende behandlingsindsatser har skolerne prioriteret på denne måde.

"For simpelthen at få en skoledag, som er til at leve i. Der er altså en systematisk reduktion af fag, og det kan være af gode grunde, men det er det, der sker," siger Thyge Tegtmejer.

Vanskeligt at løse

Han ser en tydelig sammenhæng med, at det bliver sværere for netop disse elever at bestå eksaminer, men anerkender, at det kan være vanskeligt at løse.

I oktober kom et bredt flertal i Folketinget med Ungeløftet, hvor man afsatte 1,3 milliarder kroner rettet mod de 43.000 unge, som står udenfor uddannelse og arbejde. Udfordringerne hos de unge starter i høj grad allerede i folkeskolealderen, hvor man kan identificere en tydelig sammenhæng mellem de børn, som ikke færdiggør 9. klasse og de unge, som efter et vist antal år fortsat ikke er kommet i gang med en uddannelse eller er i beskæftigelse.

Samtidig er også en væsentlig andel af eleverne, som ikke aflægger afgangsprøverne og dermed ikke færdiggør niende klasse, fra specialtilbud.

Med fordel kan man ifølge Thyge Tegtmejer forebygge udfordringer og imødekomme trivsel langt tidligere, hvis man vil give de unge bedre forudsætninger senere hen. Og flere kommuner har fået øjnene op for problematikken, hvor man kan øge fleksibilitet i adgangen til hjælp.

Thyge Tegtmejer mener, at hvis man giver en mere smidig adgang til hjælp, så kan man potentielt holde flere elever i almenskolen og dermed øge deres chancer for at være i stand til at bestå afgangsprøverne for folkeskolen.

Kommunerne forstår problemet

Seniorforskeren peger på flere initiativer, som kan sættes i spil, når det kommer til at øge elevernes trivsel.

I høj grad fremhæver han såkaldte mellemformer, hvor man kan tilbyde eleverne støtte i en mere fleksibel grad, og hvor disse kan være et relevant tilbud til elever hvor støttebehovet ikke er stort nok til, at eleven nødvendigvis skal visiteres til et decideret specialtilbud.

Dertil at man får flere fagligheder og støttemuligheder ind i folkeskolerne, så man løbende kan sætte ind over for eleverne, hvor der er behov.

Thyge Tegtmejer ser samtidig netop årets kommunale budgetlægninger som et udtryk for, at man forstår vigtigheden af prioriteringen af folkeskolen, hvis trivslen skal øges.

Den større sammenhæng, som han ser, er, at man i højere grad gennem både investering og omprioritering vil sætte flere midler ind i almenskolen, hvor man kan gøre støtte til eleverne mere tilgængeligt, og hvor man kan reagere hurtigt på mistrivsel, så problemerne ikke når at blive mere graverende.

Og netop på den måde laver man nogle mere fleksible hybrider, så der ikke er så langt til støtte, og man kan tilbyde eleverne hjælp der, hvor de er, så det ikke er dem, som skal rejse efter et støttetilbud. På den måde forsøger flere nu at få de rette kompetencer ind i folkeskolerne.

"Og i første omgang kræver den omstrukturering økonomisk investering eller omprioritering, hvilket vi heldigvis også ser mange steder nu," siger Thyge Tegtmejer.

Ungeløftet

Seniorforskeren ser det som en positiv ting, at politikerne nu ser på, hvordan man kan samle de unge op.

"Men selvfølgelig er det også vigtigt at spørge sig selv, hvorfor er det, at der er så stor en gruppe, der står, som de gør? Hvilke faktorer er det, der ligger bag ved det? Vi skal gerne gribe dem tidligere, hvilket en væsentlig del af kommunerne også kigger mod nu," siger han.

"Man forsøger at arbejde omkring det. Men vi står ved en længerevarende proces, hvis vi skal vende det. Det er ikke en problematik, der går over hverken til næste år eller næste år igen."

I aftalen om Ungeløftet skriver ministeriet, at man vil lave bedre indsatser til de unge, som ofte har massive psykiske og sociale udfordringer, og man ønsker at lave et partnerskab på tværs af blandt andre kommuner, virksomheder og civilsamfundet for at hjælpe de unge ud i samfundet.

"Med aftalen udvider vi indsatsen for unge med psykisk sygdom, så markant flere kommuner får mulighed for at tilbyde IPS-indsatsen, der hjælper mennesker med svær psykisk sygdom med at indgå på arbejdsmarkedet eller tage en uddannelse," sagde økonomiminister Stephanie Lose (V) i oktober i pressemeddelelsen.

Det er regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), SF, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre som er blevet enige om aftalen, og de 1,3 milliarder er sat af frem mod 2035.