Specialeplanen har endnu ikke været drøftet i Sammen om Handicap.

Specialeplanen har endnu ikke været drøftet i Sammen om Handicap. - Foto: Mads Høyer Hansen

Minister til Handicappolitisk topmøde: Specialplanen ikke drøftet endnu

Til det Handicappolitiske topmøde præsenterede socialminister Sophie Hæstorp Andersen regeringens fremtidige handicappolitiske perspektiver. Det handlede primært om at få borgere med handicap i job. Specialeplanen er endnu ikke drøftet i Sammen om Handicap.

Udgivet: 26/11/2024

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Regeringen vil have flere borgere med handicap i job. Det står klart efter det Handicappolitiske topmøde, der særligt handlede om unge med handicap uden job.

Til topmødet præsenterede social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) regeringens fremtidige perspektiver på handicapområdet.

Selvom der generelt set var et stort fokus på at få flere unge med handicap i job til topmødet, var der flere elementer fra rammeaftalen på handicapområdet, der glimrede ved sit fravær i talen om regeringens fremtidige perspektiver. Læs ministerens kommentarer til det nederst i artiklen.

"For mennesker med handicap, da vil vi lave en handlingsplan. Vi vil sætte mål for, at flere mennesker med handicap kan bidrage på arbejdsmarkedet. Vi vil se på, hvordan vi kan skabe mere fleksible uddannelsesveje for studerende med handicap," sagde ministeren blandt andet i sin tale.

Netop handlingsplanen står også nævnt i SVM-regeringens regeringsgrundlag. Ved fordelingen af SSA-reserven blev der afsat 25 millioner til initiativer i handlingsplanen.

Ministeren kunne dog også fortælle, at det konkrete indhold ikke var blevet fastlagt endnu. Derfor inviterede hun handicapområdets interessenter til at komme med inputs. Også de aktører, der ikke sidder med i Sammen om Handicapforummet.

Flere unge med handicap skal i job

I forbindelse med det Handicappolitiske topmøde kom VIVE med en ny rapport, der viser en stigning i antallet af unge med et handicap i alderen 16-29 år uden uddannelse eller job.

Hvor der i år 2012 var 31.000, var tallet omkring 40.000 sidste år.

Bemærk: Den stigning skal ses i lyset af, at andelen i den erhvervsdygtige alder med et selvvurderet handicap er steget markant de seneste ti år.

Derudover viser rapporten, at 20 procent af unge mellem 16-29 år i 2023 fortæller, at de har et handicap, hvilket er en fordobling i aldersgruppen siden 2014, hvor det kun var 10 procent.

Den stigning skyldes primært, at flere i aldersgruppen angiver, at de har et psykisk handicap, som er den hyppigst forekommende type af handicap blandt unge.

"Lad mig slå ambitionen fast her til sidst: Flere unge med handicap skal føle stoltheden over at være i arbejdstøjet og en del af noget større. Først og fremmest for de unges skyld, men også for samfundets."

Regeringen indgik tidligere på efteråret en bred aftale om Ungeløftet, hvor der blev afsat 1,3 milliarder for at få unge med handicap ind på arbejdsmarkedet.

Specialplanlægning ikke drøftet i Sammen om Handicap endnu

Der var flere initiativer fra rammeaftalen på handicapområdet, der ikke blev nævnt i ministerens tale om regeringens fremtidige perspektiver på handicapområdet. Blandt andet specialeplanen, som regeringen har programsat til anden halvdel af februar.

Regeringen har jo programsat specialeplanen til februar, men den nævnte du ikke i din tale. Hvornår kommer regeringen med et udspil?

"Regeringen arbejder på at kunne indkalde til forhandlinger om specialeplanlægning inden længe. Vi skal jo også inddrage Sammen om Handicap, og der har det endnu ikke været drøftet i det forum. Men det er stadigvæk vores plan, at vi skal levere på det snart."

Regeringen arbejder for tiden med en ny tilsynsmodel, som regeringen for nylig præsenterede et oplæg til i Sammen om Handicap.

Ministeren kunne også oplyste, at regeringen også snart ville kigge på merudgiftsydelsen.

Merudgiftsydelsen af et af de initiativer fra rammeaftalen på handicapområdet, der først skulle leveres på.

Fik du læst?

Sammen om Handicap-brev lækket: Det står først på dagsordenen

Sidst opdateret: 26/11/2024 - 10:49

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]