Vi skal i mål med rammeaftalen, så kommunerne blandt andet kan få flere økonomistyringsredskaber. Det er budskabet fra social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) i et interview med NB-Social, efter at flere borgmestre har kritiseret regeringen for nøl.

"Derfor er det jo også rigtig fint at få en opbakning til, at vi skal nå i mål med de 25 initiativer, der står i rammeaftalen. Heraf også prøve på at give kommunerne nogle bedre værktøjer til at styre det," siger hun.

Kritikken mod regeringen går på, at den har været for langsom til at implementere rammeaftalen på handicapområdets initiativer, der skal sikre en bæredygtig økonomisk og faglig udvikling på det specialiserede socialområde.

Kommunerne har oplevet store udgiftsstigninger siden 2018. Det fik den daværende socialdemokratiske etpartiregering til sammen med KL at nedsætte et ekspertudvalg, der skulle komme med forslag til en økonomisk og faglig bæredygtig udvikling på området.

Mange af de forslag blev en del af rammeaftalen på handicapområdet, som regeringen indgik i foråret 2024 med flere af Folketingets partier.

Men indtil videre er det kun forslaget om revisionen af magtanvendelsesreglerne, der er blevet gennemført. Den revision var i forvejen en bunden opgave, som regeringen skulle foretage i løbet af folketingssamlingen 23/24.

Den manglende implementering har blandt andet fået en række borgmestre til at rejse kritik i et debatindlæg.

De skriver blandt andet:

"Men det er nu, vi skal holde fast i intentionerne og bakke op om initiativerne. Uanset partifarver. Så vi kan få skabt en langt bedre økonomi og faglig bæredygtighed på socialområdet. Til gavn for borgerne. Både dem, der har brug for et socialt tilbud – og dem, der har brug for den øvrige velfærd i vores samfund."

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen glæder sig dog over, at borgmestrene er med til at italesætte udfordringerne på det specialiserede socialområde.

"Jeg er jo rigtig glad for, at borgmestrene også er på banen og forklarer, hvad det er for udfordringer, vi ser i de her år, hvor udgifterne til det specialiserede socialområde bare stiger i den kommunale økonomi, uden at jeg oplever, brugerne kan se, der kommer mere kvalitet ud af det," siger hun.

18 af de 25 initiativer var ifølge rammeaftalen kortsigtede og skal derfor implementeres i 2024 og 2025.

Socialministeren forventer socialområdet bliver et tema ved økonomiforhandlinger

Det er ikke kun borgmestrene, der har kritiseret regeringen for ikke at gennemføre flere af initiativerne fra rammeaftalen, så kommunerne kunne sikres bedre økonomistyring på det specialiserede socialområde.

Eksempelvis har formand for Kommunale Velfærdschefer, Jakob Bigum Lundberg, udtalt til NB-Social, at han forventer, initiativerne skal bæres igennem Folketinget hurtigt, hvis kommunerne skal have en chance for bedre økonomistyring:

"Jeg er slet ikke overbevist om, at de forslag i sig selv vil være nok, men hvis ikke som minimum de forslag gennemføres hurtigt, forudser jeg, at udgifterne vil fortsætte med at stige helt i samme takt, som indtil nu. Og så må det blive et tema for økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen næste år," har han sagt til NB-Social.

Direkte adspurgt, om kommunerne vil blive kompenseret økonomisk, svarer ministeren:

"Det er noget, finansministeren i sidste ende skal drøfte med kommunerne, når vi når til økonomiaftalen. Men jeg er da ikke i tvivl om, at det bliver et kommunalt krav at få flere midler til at dække de udgifter, som er i stigning."

Hun peger på, at kommunerne dagligt oplever en stigning i udgifterne, uden at de har mulighed for at styre det, samtidigt med at det heller ikke omsættes til bedre kvalitet for borgerne.

"Derfor er der en diskrepans mellem det vi ønsker - at skabe mere kvalitet, gennemsigtighed og bedre handicappolitik på den ene side, og så de stigende udgifter uden at vi får mere og bedre social- og handicappolitik for pengene."