Få af rammeaftalen på handicapområdets initiativer er blevet gennemført. Dog er der i aftalen flere lavthængende frugter, der relativt hurtigt vil kunne mærkes i kommunernes økonomi.

"Der er nogle af anbefalingerne, som i princippet godt kunne få effekt relativt hurtigt," siger formand for ekspertudvalget, Torben Tranæs, i et interview med NB-Social.

Ekspertudvalget præsenterede tilbage i foråret 2024 sine anbefalinger til en bæredygtig økonomisk og faglig udvikling på socialområdet. Mange af de anbefalinger blev en del af rammeaftalen på handicapområdet samt delaftalen mellem regeringen og KL.

Torben Tranæs peger her på fire forslag, der hurtigt vil have en økonomisk effekt for kommunerne.

Det drejer sig om forenklingerne ved:

• Merudgiftsydelsen
• Borgerstyrer personlig assistance (BPA)
• Tabt arbejdsfortjeneste
• Hjælpemidler

"Der skal stadigvæk findes den præcise model, og det skal vedtages, men det vil til gengæld virke relativt hurtigt."

Alle fire områder er kendetegnet ved at være administrativt tungt for kommunerne og udgør tilsammen 60 procent af klagesagerne på handicapområdet.

"Det er noget, der virkelig belaster medarbejderne."

Her peger ekspertudvalget på, at man i stedet for det nuværende system laver nogle forholdsvist enkle regler, hvor man havde nogle mere overordnede rammer og ikke skulle udmåle på samme måde ved hver eneste ansøgning, vil man kunne lette det administrative system ganske voldsomt.

"Det princip, vi peger på ved for eksempel merudgiftsydelsen er, at man får et fast månedligt beløb, som er relateret til ens handicap. Det bliver et slags gennemsnit. Når en borger har de her ekstra udfordringer, får vedkommende det her beløb. Så skal man ikke dokumentere alt muligt eller søge om noget. Man får blot en kompensation," siger Torben Tranæs.

Faktisk ville politikerne kunne lægge serviceniveauet højere end det nuværende gennemsnit og stadig spare penge. Det skyldes mindre administration og færre klagesager og hjemsendelser af sager.

Det skal politikerne som minimum gøre

På nuværende tidspunkt er det kun revisionen af magtanvendelsesreglerne, som regeringen har fået gennemført ud af de 25 initiativer i rammeaftalen.

Det vakte stor kritik, ligesom mange andre af initiativerne er meget udskældte.

Derfor har NB-Social spurgt Tranæs om, hvad politikerne som minimum skal gennemføre, vil de vil gøre området mere økonomisk bæredygtigt.

Han peger på to hovedopgaver:

"Kommunerne er nødt til at kunne have noget råderum sådan, at de kan prioritere mellem de forskellige velfærdsområder - navnlig hvis der kommer udefrakommende udgiftsstigninger," siger han og fortsætter:

"Og der er vi i en situation nu, at det har været utrolig vanskeligt, og for mange kommuner helt umuligt. Så man kan sige, at det er sådan de overordnede styringsmæssige anbefalinger, der bør gennemføres."

Her peger han konkret på anbefalingerne om revisionen af serviceloven samt tydeliggørelse af rækkevidden for de enkelte reglers anvendelse.

Fra Christiansborgs side vil det kræve, at politikerne holder øje med, at måden serviceloven bliver udfyldt, er i overensstemmelse med de intentioner, man har politisk. Blandt andet ved med en vis årlig kadence at se på de foregående års principafgørelserne fra Ankestyrelsen.

Kommunerne derimod skal være bedre til at bruge servicelovens §138 og fastlægge lokale serviceniveauer.

"Det andet store område er hele botilbudsområdet, altså den markedsudsatte del, som i dag ikke er hensigtsmæssigt reguleret. Vi lægger jo op til, at man fortsætter med at have markedsudsættelsen, men at man laver en regulering, som passer til opgaven. Det har man ikke i dag."