Jeg ser ikke en nær fremtid, hvor vi benytter AI i anbringelsessager. Det synes jeg, at det er for personfølsomt til, siger Caroline Stage Olsen.

Jeg ser ikke en nær fremtid, hvor vi benytter AI i anbringelsessager. Det synes jeg, at det er for personfølsomt til, siger Caroline Stage Olsen. - Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix (arkiv)

Minister uenig med forgænger: AI ikke godt i børnesager

Kunstig intelligens bør bruges til at gøre positiv forskel og ikke i anbringelsessager, siger minister.

Udgivet: 14/01/2025

Del artiklen:

Kunstig intelligens skal ikke bruges i sager om tvangsfjernelser af børn.

Det siger digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen (M) på et samråd torsdag, efter at hendes forgænger på posten, Marie Bjerre (V), sidste år foreslog at glemme berøringsangsten og tage kunstig intelligens i brug.

- Jeg ser ikke en nær fremtid, hvor vi benytter AI i anbringelsessager. Det synes jeg, at det er for personfølsomt til, siger Caroline Stage Olsen.

Samrådet handlede om brugen af oversættelsesværktøjet Google Translate som redskab i sager om tvangsanbringelser.

Emnet om kunstig intelligens i bred forstand bringes op på samrådet, hvor også social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) er indkaldt.

- Jeg har flere gange sagt - undskyld mit franske - at man skal gøre AI usexet igen. Vi skal starte med de laveste frugter, der hvor vi ved, at AI gør en positiv forskel, siger Caroline Stage og tilføjer, at anbringelser ikke hører derunder.

I et interview med Altinget i august 2024 sagde Marie Bjerre:

- Jeg tænker også, at kunstig intelligens kan bruges i eksempelvis sager om tvangsfjernelse af børn, hvor vi ellers har været berøringsangste. Det afgørende må være, at der altid er et menneske, der faktisk træffer beslutningen, og at beslutningen er gennemsigtig.

I en uddybende kommentar til NB-Social kaldte Marie Bjerre AI for en værdigfuld sparringspartner ved anbringelsessager. Samtidigt afviste hun at optegne røde linjer for, hvor man må bruge kunstig intelligens.

- Meget følsomme sager, for eksempel i forhold til anbringelse af børn, skal selvfølgelig varetages af en sagsbehandler, så de afgørende beslutninger træffes af et menneske. Det skal kunstig intelligens selvfølgelig ikke overtage. Men kunstig intelligens kan være en værdifuld sparringspartner for sagsbehandlere, oplyse sager bedre og bidrage til yderligere overvejelse af det grundlag, man skal træffe afgørelserne på baggrund af.

Fik du læst?

Minister fastslår: Kunstig intelligens værdifuld sparringspartner ved anbringelser

Minister: Ikke okay kun at bruge Google Translate

Der er hverken love for eller imod brugen af maskinoversættelser i børnesagerne. Derimod er der ifølge socialministeren klare regler for, at myndigheden skal sikre sig, at borgerne og myndigheden, som er kommunen, forstår hinanden.

I de konkrete sager, som DR har belyst, handler det om tvangsfjernelser af børn i ukrainske flygtningefamilier.

SF, som har indkaldt til samrådet, mener, at der er et hul i lovgivningen. Det afviser Sophie Hæstorp Andersen. Hun mener, at lovgivningen er tilstrækkelig og klar.

Begge ministre erklærer sig under samrådet enige i, at Google Translate ikke bør erstatte en tolk.

- Jeg har ikke set indikationer på, at man i kommunerne udelukkende bruger Google Translate, og jeg vil heller ikke synes, at det var okay, hvis det var, siger socialministeren.

Social- og boligministeren vil drøfte sagen med Kommunernes Landsforening, KL.

Ingeniørforeningen IDA mener, at regeringen må stoppe brugen af Google Translate i personfølsomme sager som tvangsfjernelser.

- Ikke nok med at brugen af Google Translate giver risiko for fejlagtige oversættelser, misforståelser og dermed faktuelt forkerte informationer, som kan skade den enkelte persons eller families sag.

- Det er også dataetisk helt uforsvarligt at lade Google være sagsbehandler, siger digitaliseringspolitisk chef Grit Munk i en skriftlig kommentar.

/ritzau/Høyer

Sidst opdateret: 14/01/2025 - 08:49

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]