De 43.000 unge uden job og uddannelse bliver ofte omtalt som en af SVM-regeringens vigtigste opgaver.

Et bredt politisk flertal indgik i oktober en aftale om at afsætte 1,3 milliarder kroner frem mod 2035 for at styrke indsatsen for unge med psykiske eller sociale problemer.

Ungeløftet lægger blandt andet op til at flytte indsatsen for de udsatte unge fra jobcentrene til lokalsamfundet, hvor civilsamfundet er tiltænkt en større rolle.

Nu er regeringen klar til at konkretisere planerne for det nationale partnerskab. Det sker sidst i januar ved en storstilet præsentation med deltagelse af regeringstoppen anført af statsminister Mette Frederiksen og partilederne fra SF, De Konservative og De Radikale, som står bag aftalen.

Det erfarer NB-Beskæftigelse.

Gæstelisten til topmødet tæller repræsentanter fra virksomheder, civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter og de unge, der er omdrejningspunktet

Et partnerskabsforum skal etableres for at skabe dialog mellem parterne, udveksle erfaringer og udvikle nye løsninger, der kan styrke partnerskabet

Formålet med Ungeløftet er at samle så mange aktører som muligt. Derfor vil det nationale partnerskab være åbent for alle, der ønsker at bidrage til indsatsen for de unge, så flere får erfaringen af at bidrage på en arbejdsplads, have kolleger og tjene egne penge.

For at tilslutte sig det nationale partnerskab skal aktørerne forpligte sig på en samarbejdsaftale, der vil blive præsenteret ved topmødet.

Efter nedsættelsen af det nationale partnerskab skal Ungeløftet udrulles lokalt, og det er aftalepartiernes ambition, at de lokale partnerskaber udrulles i løbet af 2025.

Initiativerne i Ungeløftet skal bygge videre på kommunernes eksisterende indsatser for unge uden uddannelse og beskæftigelse. De samlede initiativer i aftalen skal grundlæggende give kommunerne flere værktøjer til at hjælpe de unge videre i tilværelsen.

Det fremgår af aftaleteksten.