
Selvom kommunerne har forskellige og komplekse udfordringsbilleder, og der ingen hurtige løsninger er på socialområdet, er der alligevel tre fokusområder myndighedsområdet. - Foto: Sarah Christine Nørgaard/BT/Ritzau Scanpix (arkiv)
Tre fokuspunkter til bedre økonomistyring på socialområdet
Selvom udgifterne fortsat stiger, er der stadig flere ting, kommunerne allerede nu kan gøre lokalt for at få bedre styr på udgiftsstigningerne på det specialiserede socialområde.
Udgivet: 06/02/2025
Kommunerne har allerede i dag flere muligheder, der kan påvirke den økonomiske udvikling. Det understreger kommunernes fælles udviklingscenter Komponents nye anbefalinger om økonomistyring på socialområdet.
Anbefalingerne omhandler styringsredskaberne, myndighedssiden og tilbudssiden. Her er der særligt fokus på myndighed og styring.
Særligt myndighedssiden er interessant, da myndighedsområdet driver stort set alle udgifter på det specialiserede voksenområde gennem deres afgørelser.
Bemærk: Komponent har lignende anbefalinger til kommunalpolitikere og tilbudssiden. NB-Social fokuserer her på anbefalingerne til myndighedssiden.
Selvom kommunerne har forskellige og komplekse udfordringsbilleder, og der ingen hurtige løsninger er på socialområdet, fremhæver Komponent tre fokusområder, når det handler om myndighed:
1. Faktisk faglig praksis i myndighed
2. Tilstedeværende ledelse
3. Tværgående samarbejder.
Økonomisk styring forudsætter faglig ledelse. I forhold til den faglige praksis sker det ofte, at den udvikler sig i en anden retning end den aftalte. Det kan for eksempel være, at der sættes et tilbud i værk, selvom en mindre indgribende indsats havde været nok. Eller at der ikke stilles fokuserede udviklingskrav til hverken borgerne og leverandørerne.
Andre gange kan det handle om, at der ikke føles nok op på borgeren.
Det er en udgiftsdrivende praksis, der er uhensigtsmæssigt for styringen af udgiftsudviklingen.
Komponent peger på, at der er et stort potentiale i en skærpet faglig praksis.
Det handler blandt andet om, at borgere bliver grundigere udredt og at kontrakterne med leverandørerne og den efterfølgende opfølgning intensiveres. Derudover skal der et yderligere fokus på borgernes primære problemer - ofte adfærd.
Foruden det er det også afgørende, at de øvrige indsatser for borgerne koordineres gennem tværgående samarbejder, at der sættes det lange lys på og at der forventningsafstemmes tidligt med de unge, inden de overgår til voksenområdet.
Konkrete spørgsmål til myndighedsarbejdet
Ved alle tre fokusområder er der en række spørgsmål, som man som chef med fordel kan rejse.
Er der en god og effektfuld faglig praksis i kommunens myndighed? Herunder hvilke temaer medarbejderne oplever som de mest udfordrende, om borgernes uhensigtsmæssige adfærd og sociale begrænsninger sættes højt nok på dagsordenen og om der stilles de rette krav til tilbuddene.
I forhold til den tilstedeværende ledelse er det relevant at spørge om, hvorvidt der er tilstrækkelig ledelse og kompetencer i kommunens myndighed? Herunder om medarbejderne oplever at være understøttet nok, og om der er fokus på og investeres i kompetenceudvikling af medarbejderne?
I forhold til de tværgående samarbejder, handler det blandt andet om, hvorvidt der er en rød tråd i arbejdet med unge i overgangen fra barn til voksne, om alle almenområdets ydelser er udtømt, inden en borger overgår til det specialiserede voksenområde samt om samarbejdet er koordineret og tydeligt ved parallelle tilbud fra flere afdelinger?
Overblik: Ni konkrete styringsredskaber på socialområdet
Den økonomiske styring af området forudsætter også, at der er styr på de væsentligste og grundlæggende styringsredskaberne på området. Komponent sætter lys på ni relevante redskaber og opfordrer til at afdække, om der er udfordringer i forhold til disse:
De fordeler sig på følgende temaer:
1. Daglig faglig styring og ledelse
2. Det strategiske ledelsesfundament
3. Styring af egen tilbudsvifte
Redskaberne lyder som følger:
Daglig faglig styring og ledelse
Basisforudsætning: Er vores økonomi- og aktivitetsdata korrekte?
Ledelsesinformation: Er det tilstrækkeligt til at forudse udviklingen?
Styring i de enkelte tilbud: Redskaber til daglig driftsledelse i det enkelte tilbud
Det strategiske ledelsesfundament
Budgetmodel til budgetlægning: Retvisende budget med forudsætninger og korrigeret for besluttede tiltag
Analyser og benchmark giver viden om serviceniveau, udviklingstendenser og udfordringer
Kapacitets- og tilbudsanalyse til planlægning og udvikling af tilbudsviften
Styring af egen tilbudsvifte
Takstberegninger
Metoder og modeller til ressourcetildeling til egne tilbud
Køb og salg samt udbudsstyring: Styring af køb og salg samt egne ledige pladser
Sidst opdateret: 06/02/2025 - 10:16














































