Det står i økonomiaftalen for 2024

Takstlofter på tilbud underlagt selvmøderprincippet

Selvmøderprincippet er afgørende for at kunne tage hånd om akutte situationer. De nuværende regler kan imidlertid medføre styringsudfordringer for kommunerne. Regeringen og KL er derfor enige om, at der på områder med selvmøderprincip efter servicelovens §§ 109 (kvindekrisecentre) og 110 (herberger og forsorgshjem mv.) indføres takst loft med henblik på at sikre ensartethed i priser samt bedre grundlag for fastsættelse af et serviceniveau og økonomisk styring af området. Regeringen udarbejder et oplæg for indførelse af et eller flere takstlofter. Takstloftet skal ses i sammenhæng med det vedtagne lovforslag om omlægningen af hjemløseindsatsen, som har til hensigt at ned bringe antallet af borgere i hjemløshed og gøre op med langvarig hjemløshed ved at understøtte øget brug af Hou sing First-tilgangen.

Som led i omlægningen er der under hensyntagen til selvmøderprincippets fortsatte gyldighed lagt op til at indføre en ny model for øget styring med kapaciteten på herbergsområdet (§ 110), herunder i takt med et forventet fald i antallet af hjemløse i de kommende år. Takstlofter på herberger og forsorgshjem vil indgå som et element i den nye kapacitetsstyringsmodel, som udarbejdes i forlængelse af den igangsætte analyse af herbergsområdet. Regeringen vil som led i konkretiseringen af en ny styringsmodel afdække, hvorvidt den fremadrettede kapacitet (herunder antal af pladser mv.) på herbergsområdet kan koordineres i regi af KKR. Regeringen og KL drøfter afdækningen i efter året 2023. Regeringen noterer sig i forlængelse af hjemløseomlægningen, at kommunerne i højere grad vil anvende den kommunale anvisningsret samt udlejnings- og anvisningsaftaler, der er et afgørende redskab for afskaffelsen af langvarig hjemløshed.

Det står der om forslaget i Ekspertudvalgets første delrapport

Anbefaling 7: Indførelse af takstloft på områder med selvmøderprincip

Kvindekrisecentre, forsorgshjem og herberger er omfattet af selvmøderprincippet, hvilket indebærer, at borgeren har ret til at få ophold uden forudgående kommunal visitation. Tilbuddene har en række særlige karakteristika, som Ekspertudvalget vurderer medfører en række styringsmæssige udfordringer for kommunerne, jf. afsnit 1.3.

Som følge af de særlige karakteristika kan kommunerne ikke styre hverken den samlede kapacitet på området eller optaget i de enkelte tilbud. Udbuddet tilpasses derfor ikke nødvendigvis behovet.

Optaget styres af tilbuddene selv, hvorfor prisen ikke bliver et konkurrenceparameter. I stedet kan serviceniveauet blive et konkurrenceparameter, hvilket kan medføre en prismæssig opdrift. Endelig kan kommunerne ikke direkte beslutte indsatsen på tilbuddet eller varigheden heraf, og kommunerne har ikke mulighed for at forhandle om priserne, da taksterne er faste på dette område.

Det vurderes på den baggrund relevant at indføre et eller flere takstlofter for kvindekrisecentre, herberger og forsorgshjem mhp. at skabe et bedre styringsgrundlag samt skabe bedre incitament til at effektivisere og mindske enhedsomkostningerne. Ekspertudvalget anbefaler derfor en ny takstmodel for tilbud omfattet af selvmøderprincip.

Det bemærkes, at et takstloft vil betyde, at der vil være tilbud, som vil være nødsaget til at justere serviceniveauet, fordi deres takst beregnet efter gældende regler er højere end takstloftet.

Det bemærkes derudover, at der er forskelle mellem herbergs-/forsorgshjemsområdet og kvindekrisecenterområdet, både hvad angår målgruppens behov og indholdet af indsatsen. Der vil derfor forventeligt skulle fastsættes forskellige takstlofter for de to delområder. Dertil kommer, at der kan være behov for flere takstlofter inden for det enkelte delområde med henblik på at afspejle forskelle i målgruppens behov.

Et takstloft vil ikke ændre på alle de styringsmæssige rammer og dertilhørende udfordringer, som er skitseret ovenfor. Eksempelvis løser det ikke den problemstilling, at kommunerne ikke kan styre kapaciteten eller bredden af målgruppen, der optages på herberger. Der er derfor en risiko for, at udgiftspresset vil fortsætte, da kapaciteten målrettet borgere med mindre sammensatte problemstillinger af kommunerne opleves at have været stigende i flere år. Det bør derfor overvejes at gennemføre yderligere tiltag for at styrke kapacitetsstyringen på området eksempelvis via en koordinering i det eksisterende rammeaftalesamarbejde. Kapacitetsstyringen kan også styrkes ved opdeling af opholdet i en indledende akutfase, hvor lederen har visitationskompetencen, hvorefter kommunen overtager visitationskompetencen.

Det bemærkes, at der i forlængelse af omlægningen af hjemløseindsatsen er igangsat en kapacitetsanalyse, som skal komme med anbefalinger til fremtidig kapacitetsstyring af herbergsområdet. Anbefalingerne om fremtidige styringsgreb skal drøftes politisk. Kapacitetsanalysens resultater og anbefalinger er kun gældende for herbergs-/forsorgshjemsområdet og kan således ikke overføres direkte til kvindekrisecenterområdet. Ekspertudvalget anbefaler dog, at der skeles til nye løsninger på hjemløseområdet som inspiration til forslag til nye tiltag på kvindekrisecenterområdet i forhold til kapacitetsstyring.

Kilde: Delrapport 1.