Mindst 48,4 millioner kroner årligt. Så dyrt vurderede KL, det ville blive, hvis den udvidede varsling skulle gennemføres.

Ved finansloven for 2022 blev den daværende socialdemokratiske etpartiregering enige med Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne om at afsætte 15 millioner til at udvide servicelovens varslingsbestemmelser, så borgerne blev varslet tidligere om nedsættelse eller fratagelse af hjælp.

Det forslag viste sig dog at være dyrere end ventet.

I hvert fald ifølge KL's beregninger. Som en del af DUT-forhandlingen (Det Udvidede Totalbalanceprincip) vedrørende lovforslaget undersøgt KL de kommunale merudgifter.

Det er ved DUT-forhandlingerne, at staten kompenserer kommuner og regioner for kommunale og regionale udgiftsændringer som følger af blandt andet ny lovgivning.

Forslaget betød, at kommunerne skulle opretholde indsatser efter de omfattende bestemmelser i serviceloven 14 uger efter, at kommunen havde vurderet, borgeren ikke havde behov for indsatserne.

Det betød, at kommunerne skulle opretholde indsatserne i længere tid end situationen før lovforslaget, hvilket ville give merudgifter.

I 2021 var der omkring 117.000 modtagere af de pågældende indsatser, og kommunernes samlede udgifter var 27,7 milliarder.

KL vurderede efter at have været i dialog med en række kommuner om de økonomiske konsekvenser, at forslaget ville medføre merudgifter for mindst 48,4 millioner kroner om året. Der er dog en del usikkerhed forbundet med beregningen, da der ikke findes landsdækkende data for flere af parametrene, der indgår i beregningen.

Pengene gik til julehjælp

I forbindelse med at regeringen droppede den udvidede varsling ved finansloven for 2025, valgte den at bruge de afsatte midler fra den udvidede varsling på julehjælp i stedet, da lovforslaget ikke var blevet gennemført.

Det fik Enhedslistens handicapordfører Rosa Lund til at rejse en hård kritik.

"Jeg synes faktisk, det er ret sørgeligt. Der er jo en rekordstor brug for julehjælp. Det er ikke fordi, jeg er uenig i det behov - det forstår jeg. Men jeg synes, det er så urimeligt, at det er mennesker med handicap, der skal betale for den her julehjælp," sagde Rosa Lund til NB-Social og fortsatte:

"Hvad siger det om et samfund, at det er en udsat gruppe, der skal hjælpe med at betale for en anden udsat gruppe, samtidig med at vi giver skattelettelser for 18 milliarder til LEGO-arvingerne?"