Formand for Kommunale Velfærdschefer genvalgt

Kommunale Velfærdschefer: Der skal styr på myndighed og finansiering inden opgaveflyt

AI-klager skaber nye udfordringer for kommunerne

Forhandlinger om SSA-reserven er begyndt: Sådan vil regeringen bruge en halv milliard

Jammerbugt Kommune finder erfaren ny socialdirektør

KL: Offentlige og private aktører skal have samme betaling, når de løser ens opgave

100 millioner fra Lego Fonden skal styrke beslutninger om børn og unge

Det specialiserede socialområde har taget seks ud af ti kroner af velfærdsløft

Stor forskel på kommunernes udgifter til de specialiserede områder

Slagelse Kommune frikendes i sagen om brud på menneskerettighederne

- Vi befinder os ikke i en trivselskrise, men der er en række trivselsudfordringer, siger formand for kommissionen Rasmus Meyer. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Kommission fremlægger anbefalinger: Der er ingen trivselskrise blandt børn og unge

Der er trivselsudfordringer hos børn og unge, der skal løses. Men flertallet lever gode liv, siger kommission. Læs de 35 anbefalinger her.

Udgivet: 25/02/2025

Del artiklen:

Der er ingen trivselskrise blandt børn og unge i Danmark.

Det er konklusionen fra Trivselskommissionen i en afrapportering, der tirsdag præsenteres på et pressemøde.

- Vi befinder os ikke i en trivselskrise, men der er en række trivselsudfordringer, siger formand for kommissionen Rasmus Meyer.

I rapporten uddybes det, at "det store flertal af danske børn og unge lever heldigvis gode liv".

Ifølge kommissionen har der i den offentlige debat været to positioner, når det omhandler børn og unges trivsel. At alt enten er i den skønneste orden, eller at vi befinder os i en krise.

Den sidste position havde sundhedsminister Sophie Løhde (V) eksempelvis i 2023, da hun i forbindelse med en ny psykiatriplan slog fast, at "vi står i en trivselskrise" blandt børn og unge.

Men sandheden skal altså findes et sted mellem de to positioner, mener kommissionen.

Trivselskommissionen blev nedsat i august 2023 med højskoleforstander Rasmus Meyer som formand af regeringen, der havde varslet en kommission "for det gode børne- og ungdomsliv" i regeringsgrundlaget.

I sin rapport har kommissionen i alt 35 anbefalinger inden for en række områder, som alt sammen skal føre til bedre trivsel for børn og unge.

For selv om der ikke er en trivselskrise, så er der udfordringer, lyder det.

- Konkret viser analyserne, at andelen af børn og unge, der har det rigtig godt, er blevet lidt mindre, mens andelen, der er udfordret på forskellig vis, er blevet lidt større, står der i rapporten.

Analyserne viser blandt andet en "betydelig social slagside". Børn og unge fra hjem med vold, konflikter, misbrug og sygdom er i størst risiko for at mistrives.

Der ses også lavere trivsel blandt piger og unge kvinder end drenge og unge mænd. Det gør sig gældende på indikatorer som selvværd og tro på egne evner.

Ifølge økonomiminister Stephanie Lose (V), der er med på pressemødet i Hafnia-Hallen, er der "trods alt stadigvæk brug for handling", selv om de fleste børn og unge lever et godt liv.

- Der er brug for at adressere de udfordringer med børn og unges trivsel, som vi ser ind i, siger hun uden at komme det nærmere.

Rapporten nævner en række samfundstendenser, der har betydning for trivselsudfordringerne - en af dem er "et digitaliseret børne- og ungeliv".

Også et "forandret forældreskab" spiller en rolle. Kommissionen vurderer blandt andet, at der er tendenser til, at "nogle forældre i stadig stigende grad overbeskytter deres børn".

Derfor indeholder rapporten også en anbefaling med syv opfordringer til forældre. Opfordringerne skal være med til at starte en offentlig debat om forældreskabet.

Trivselskommissionen benytter følgende forståelse af trivsel:

- Man trives, når man overordnet set er glad for sit liv. Man trives, når man kan udvikle sig, udfolde sine evner samt indgå i og bidrage til fællesskaber. Man kan trives, selv om man oplever perioder med modgang og udfordringer. Det afgørende er, at man kan håndtere sådanne perioder.

Læs anbefalingerne her:

Nyt sprog for trivsel

Anbefaling 1 En ny måde at tale om trivsel på:

• Alle skal gøre sig umage med at nuancere sproget om trivsel og mistrivsel
• Trivselsforståelse til debat
• Tydelig definition af trivsel, når trivsel anvendes i fx lovgivning

Anbefaling 2 Ekspertgruppe om konsekvenserne af det stigende antal diagnoser på børne- og ungeområdet

Anbefaling 3 Børn og unges behov i centrum for indsatser og støtte i skolen

Anbefaling 4 Revidering af trivselsmålinger:
• Revidering af de nationale trivselsmålinger
• Nyt navn til trivselsmålingerne
• Reduktion af antallet af trivselsmålinger
• Trivselsmålinger som ledelsesmæssigt styringsværktøj
• Gentagne kvalitetsundersøgelser i dagtilbud

Et balanceret digitalt liv

Anbefaling 5 Pres på EU for strengere regulering og håndhævelse af digitale tjenester:

• Forbud mod fastholdelsesmekanismer og afhængighedsskabende design
• Effektiv og obligatorisk aldersverifikation
• Forbud mod annoncering til børn og unge på digitale tjenester

Anbefaling 6 Udskyd børns smartphonedebut, til de er fyldt 13 år

Anbefaling 7 Voksne som digitale rollemodeller:
• Voksne skal gå foran som det gode eksempel
• Forældreaftaler om børns brug af digitale tjenester
• Aftaler om skærmbrug i hjemmet
• Fritids- og foreningslivet skal understøtte, at børns debut på sociale medier udskydes

Anbefaling 8 Smartphonefrie grundskoler og ungdomsuddannelser:
• Grundskoler skal gøres smartphonefrie – også i SFO og fritidshjem
• Ungdomsuddannelsesinstitutioner skal have en skærmpolitik
• Børn og unge skal klædes på til at anvende digitale teknologier

Anbefaling 9 Firewalls i alle grundskoler, på efterskoler, FGU og ungdomsuddannelser ‘

Anbefaling 10 Stop livestreaming af børn og unges idrætsaktiviteter

Karakterdannelse og myndiggørelse

Anbefaling 11 Karakterdannelse som en central del af dagtilbud og folkeskole:
• Karakterdannelse skal eksplicit adresseres i formålsparagraffen i dagtilbudsloven
• Karakterdannelse skal eksplicit adresseres i formålsparagraffen i folkeskoleloven
• Karakterdannelse som en del af lærer- og pædagoguddannelserne
• Karakterdannelse som en del af den pædagogiske assistentuddannelse

Anbefaling 12 Demokratisér muligheden for at komme på efterskole:
• Mindske økonomiske barrierer for et efterskoleophold
• Mindske kulturelle barrierer for et efterskoleophold
• Evaluering af, om adgangen til efterskoler er blevet demokratiseret
• Flere forældre og unge bør vælge efterskoler til

Anbefaling 13 Styrke mulighederne for, at flere unge tager et højskoleophold:
• Flere unge bør prioritere et højskoleophold
• Højskoler bør udbyde flere stipendier til et højskoleophold
• Flere fripladser på højskoler og mulighed for fritagelse for egenbetalingskravet
• Mindske kulturelle barrierer for et højskoleophold

Anbefaling 14 Flere unge i fritidsjob:
• Flere unge i fritidsjob
• Øget samarbejde mellem kommunale ungdomsskoler og det lokale erhvervsliv om flere unge i fritidsjob • Et godt første møde med arbejdsmarkedet
• Undervisning på skoler og kommunale ungdomsskoler med henblik på, at unge får et fritidsjob
• Implementere initiativerne fra regeringsudspillet Flere unge skal have et fritidsjob

Anbefaling 15 Flere børn og unge med erfaring med frivillighed:
• Brug de lokale valgfag til blandt andet at undervise i frivillighed
• Fokus på at bruge den obligatoriske erhvervspraktik i frivillige foreninger og organisationer
• Forsøg med frivillighedspraktik
• Lettere at kombinere ungdomsuddannelser og videregående uddannelser med frivilligt engagement

Anbefaling 16 Kunst og kultur for flere børn og unge:
• Fremme børn og unges læseglæde via kommunale bibliotekstilbud
• Kommunal prioritering af kulturtilbud for børn og unge
• Opbakning til forsøg med kulturpas til unge

En tidssvarende pædagogisk praksis

Anbefaling 17 En tidssvarende pædagogisk praksis i dagtilbud, grundskoler og på ungdomsuddannelser

Anbefaling 18 En tidssvarende pædagogisk praksis på videregående uddannelser

Anbefaling 19 Et stærkere almenområde, der understøtter bedre trivsel for flere

Anbefaling 20 Ændring af karakterskalaen

Anbefaling 21 Justering af prøvetrykket i folkeskolen

Anbefaling 22 Undersøgelse af ny anvendelse af karakterer på de gymnasiale uddannelser

Anbefaling 23 Færre klasseskift ved grundforløbet på de treårige gymnasiale uddannelser

Fællesskaber i fritiden

Anbefaling 24 Alle børn og unge bør have en fritidsaktivitet sammen med andre

Anbefaling 25 Alle kommuner bør have en fritidspasordning

Anbefaling 26 Flere børn og unge i fritids- og foreningslivet:
• Kommunal prioritering af samarbejdet med fritids- og foreningslivet
• En selvstændig formålsparagraf for SFO
• Nye modeller for fritids- og foreningslivets samarbejde med de fritidspædagogiske tilbud

Anbefaling 27 Trygge og inkluderende fællesskaber i fritids- og foreningslivet:
• Trygge og inkluderende fællesskaber i fritids- og foreningslivet
• Mindre bureaukrati for foreninger og civilsamfund
• Opbakning til civilsamfundets sociale indsatser for børn og unge

Anbefaling 28 Trygge ungefællesskaber og en sund alkoholkultur:
• Trygge ungefællesskaber på ungdomsuddannelserne
• Alkoholfri studiestart på ungdomsuddannelser, FGU og videregående uddannelser
• Alkoholpolitik på efterskoler, ungdomsuddannelser, FGU og videregående uddannelser
• Forældreaftaler om indtag af alkohol og brug af tobak og nikotinprodukter
• Justering af procentgrænsen for salg af alkohol

Krop og bevægelse
Anbefaling 29 Mere fysisk aktivitet og bevægelsesglæde i børn og unges liv:
• Øget fokus på krop og bevægelse i dagtilbud
• Mere leg i hverdagen
• Bevægelse i folkeskolen bør prioriteres og følges
• Unges tilknytning til fritids- og foreningslivet bør styrkes

Anbefaling 30 Tilbyde børn og unge realistiske og sunde kropsopfattelser:
• Fortsat prioritering af undervisning i krop og identitet
• Trygge omklædningsfaciliteter i grundskolen og på ungdomsuddannelserne
• Smartphonefrie omklædningsfaciliteter i fritids- og foreningslivet

Tidlig og rettidig indsats

Anbefaling 31 Fortsat fokus på systematisk opsporing af børn og unge i risiko for mistrivsel:
• Fortsat fokus på systematisk at identificere børn og unge i mistrivsel og sætte tidligere ind i kommunerne
• Allerede igangværende indsatser om tidlig opsporing på sundhedsområdet fastholdes

Anbefaling 32 Pædagogiske og socialfaglige trivselsindsatser som en del af lettilgængelige behandlingstilbud

Anbefaling 33 Fremme lavtærskeltilbud:
• Fortsat prioritering af økonomisk støtte til lavtærskeltilbud
• Øge kendskabet til lavtærskeltilbud
• Evaluering af lavtærskeltilbud

Forældreskab anno 2025

Anbefaling 34 Forældreskab anno 2025 til debat med afsæt i syv opfordringer til forældreskabet Anbefaling 35 Støtte til udsatte forældregrupper og forældre til børn og unge med særlige behov

/ritzau/Høyer

Sidst opdateret: 25/02/2025 - 09:30

Forrige artikel