Den tidligere socialminister Astrid Krag vil ikke være at finde på stemmesedlen til næste valg. Det skriver den tidligere minister på Facebook.

Krag blev valgt ind ved Folketingsvalget i år 2007 - skønt hun kortvarigt havde været inde at vende på borgen som stedfortræder for Villy Søvndal i en lille uge i år 2006.

Men nu mener den tidligere minister, at tiden er moden til noget andet.

Hun skriver:

"Nu er jeg blevet 42 år og jeg vil gerne åbne et nyt kapitel i mit arbejdsliv end det som folkevalgt."

Astrid Krag begyndte sin politiske karriere i ungdomspolitik og var landsformand for SF's ungdomsorganisation SFU fra 2005 til 2007.

Derefter blev hun som nyvalgt en del af, hvad der i folkemunde blev kaldt Børnebanden. Det var en gruppe af unge SF'ere, som den daværende formand Villy Søvndal lod tegne partiet i medierne.

Her tegnede Astrid Krag partiets linje i udlændingepolitikken, hvor SF var i færd med at rykke til højere.

Ved valget i 2011 gik SF i regering for første gang. Her blev Socialdemokratiets formand Helle Thorning-Schmidt Danmarks første kvindelig statsminister og dannede regering med De Radikale og SF.

Astrid Krag fik ved den lejlighed sin første ministerpost og blev udnævnt til sundhedsminister.

Om sin tid som sundhedsminister skriver hun selv:

"Da jeg var sundhedsminister fik patienterne ret til hurtig udredning og patientrettighederne kom til også at gælde i psykiatrien. Vi fik fixerummene, der siden dengang har reddet livet for langt over tusind af de allermest udsatte mennesker i vores samfund."

Da Villy Søvndal i september 2012 meddelte, at han ville gå af som formand, var Astrid Krag klar til at tage over som ny formand og offentliggjorde sit kandidatur.

Krag blev set som ledelsens kandidat, mens Annette Vilhelmsen mere repræsenterede det utilfredse bagland, der allerede på det her tidlige tidspunkt var utilfreds med de mange kompromisser, som SF måtte indgå i regeringen.

Det gik dog ikke som håbet, og Astrid Krag måtte se sig slået af den nyvalgte Annette Vilhelmsen. Vilhelmsen fik 4793 stemmer, mens Astrid Krag måtte nøjes med 2472.

Havde altid været socialdemokrat

Kort tid efter Annette Vilhelmens sejr, valgte de enkelte medlemmer af Børnebanden løbende at skifte over til Socialdemokratiet.

Da SF måtte træde ud af regeringen i 2014 efter intern uro i partiet over salg af dele af DONG ENERGY til Goldman Sachs, fulgte Astrid Krag trop.

I forbindelse med partiskiftet udtalte Astrid Krag til Dagbladet Roskilde:

"Jeg kan jo se nu, at jeg er socialdemokrat, og det har jeg jo nok i virkeligheden altid været. Jeg har nok prøvet at gøre SF til noget, det ikke var. Derfor måtte det også mislykkes. Set i bagklogskabens lys."

Netop den udtalelse faldt særligt den mangeårige SF formand Holger K. Nielsen for brystet.

Han har udtalt i podcasten Ministertid, at han mistede al respekt for Astrid Krag ved den lejlighed.

"Det var fuldstændig grænseoverskridende. At man stiller op til formandsvalget i et parti, og så siger man bagefter, at man i virkeligheden hele tiden har tilhørt et andet parti. Det kan man simpelthen ikke," sagde han.

Også SF's Karsten Hønge var kritisk. Han skrev følgende på Twitter: "Astrid Krag: "Har altid været socialdemokrat". Om jeg føler mig røvrendt? Det tror jeg nok!"

Går efter bolden

Efter partihoppet gjorde Socialdemokratiet Astrid Krag til ældreordfører.

Det lykkedes Astrid Krag at blive valgt ved det efterfølgende Folketingsvalg i 2015, hvor Helle Thorning-Schmidt måtte aflevere nøglerne til Statsministeriet tilbage til Lars Løkke Rasmussen (V) på trods af en fremgang til Socialdemokratiet.

Ved valget i 2015 fordoblede Astrid Krag sit personlige stemmetal.

Netop som ældreordfører fik Astrid Krag kritik for at gå hårdt til den daværende ældreminister Thyra Frank (LA).

Krag havde skrevet en række kritiske opslag om Thyre Frank på Facebook, ligesom ministeren ofte blev kaldt i samråd.

Om samrådene har Thyre Franks selv udtalt til TV2:

"Det handlede om at vise sig selv. Det virkede næsten som om, at de mere talte til fjernsynet end til mig. Det blev jeg godt nok overrasket over. Og jeg behøver ikke skjule, at det især var Astrid Krag."

Til Berlingske har Astrid Krag dog selv afvist kritikken af sin behandling af Thyre Frank.

"Jeg har altid gået efter bolden – ikke politikeren."

På kollisionskurs med kommunerne

Ved Folketingsvalget i år 2019 genvandt Socialdemokratiet magten og dannede en etpartisregering.

Her var Astrid Krag igen på ministerholdet. Først som social- og indenrigsminister fra 2019 til 2021 og derefter som social- og ældreminister fra 2021 til 2022.

Den rokering blev af mange læst som en degradering.

I sit opslag peger Astrid Krag ikke på nogle af resultaterne fra sin tid som indenrigsminister. Hun var dog med til at forhandle udligningsreformen i 2020.

Undervejs i de forhandlingerne fandt NB-Økonomi frem til, at Krag havde fremlagt misvisende tal, hvilket hun efterfølgende måtte beklage.

Udligningsforhandlingerne faldt dog ud til Astrid Krags valgkreds fordel, da kriterierne for særtilskud sikrede Køge Kommune 71,8 millioner kroner ekstra.

Der var tale om en særordning, hvor der skulle udlignes 400 millioner mellem kommunerne i og omkring hovedstaden.

Astrid Krag peger dog selv på nogle af resultaterne fra sin tid som socialminister. Både Barnets Lov og hjemløse-reformen fremhæver hun som sejre.

Hun forsøgte sig også med at lave specialeplanlægning af den højest specialiserede del af socialområdet, men uden held.

Som socialminister kom Astrid Krag ofte på kollisionskurs med kommunerne, da hun ofte blev beskyldt for at oversælge økonomiaftalerne og den service, kommunerne kunne levere for demografimidlerne.

Ved det efterfølgende valg blev Krags personlige stemmetal halveret, og da SVM-regeringen blev dannet, var hun ikke at finde på ministerholdet.