Det er ikke nok med et takstloft på kvindekrisecentrene. Det mener Jan Dehn, der er Velfærds- og Kulturdirektør i Hørsholm Kommune.

"Et takstloft er nødvendigt som et styringsredskab. Det taler udviklingen kraftigt for og er almindelig økonomisk logik. Men det er ikke en tilstrækkelig styringsmekanisme," siger han til NB-Social.

Han mener, der også er behov for at kapacitetstyre, ligesom han åbner for at få talt om selvmøderprincippet på kvindekrisecentre og herberger.

Ekspertudvalget med Torben Tranæs i spidsen anbefalede at indføre takstlofter med kvindekrisecentre og herberger med udvalgets første delrapport, da tilbuddene har selvmøderprincip.

Selvmøderprincip/selvvisitering betyder, at borgeren kan møde op uden foregående aftale eller visitation fra kommunerne.

Med økonomiaftalen for 2024 aftalte regeringen og KL at lave et takstloft for tilbud, der er underlagt selvmøderprincippet. Regeringen har dog endnu ikke leveret på den aftale.

Udgifterne til kvindekrisecentrene og herberger er det område på det specialiserede voksenområde, hvor udgifterne er steget procentuelt mest, da de er steget med 40 procent fra 2018 til 2022.

"Det styringsmæssige problem er, at der er fri etableringsret og selvvisitation. En regulering af takster alene kommer ikke til at løse problemet. Man er nødt til også at overveje andre alternativer. Det oplagte er en kapacitetsstyringsmodel i en eller anden form," siger Jan Dehn.

Ifølge Jan Degn kunne man eksempelvis lave en udbudsmodel eller en godkendelsesmodel på området.

"Derudover bør man overveje, selvom det måske kan være følsomt for nogle, om selvmøderprincippet er nødvendigt."

Kommunerne gør det allerede på børneområde

Jan Dehn mener, der er kommunale systemer på andre ressortområder, der også ville kunne bruges ved herberger og kvindekrisecentre.

Han understreger, at han er helt med på, de sociale omstændigheder er alvorlige, når man henvender sig på et kvindekrisecenter og ønsker en akut indsats. Men det er eksempelvis også, når et barn er blevet udsat for vold og skal anbringes.

"Der har vi jo faktisk et visitationsprincip og en bemanding i vores organisation rundt om i kommunerne til at håndtere det."

Derfor mener Jan Dehn, at man i stedet for at være berøringsangst overfor selvmøderprincippet, burde man være nysgerrige på, om man ikke også kunne arbejde med en form for styring her.

"Vi har et system, hvor ligeså alvorlige sociale problematikker rettet mod børn, bliver håndteret af sociale døgnvagter og tilkaldetelefoner i alle landets 98 kommuner. Sådan har det været i mange år, og det fungerer jo."

Jan Dehn oplyser, at han selv i sin tid som centerchef har været med til at fortage akutbeslutninger, hvor man så efterfølgende fik juraen på plads. Her mener han, at man sagtens kan gøre det samme ved krisecentre og herberger.

Er en konsekvens af dit forslag, at der eksempelvis i dag er kvinder, der kan komme på krisecentre, der fremadrettet vil kunne få et afslag?

"Ja. For hver gang, du ændrer selvmøderprincippet til, at andre skal lave en vurdering, så er der den risiko, at vurderingen falder ud til en uønsket side. Men ærlig talt, det er der jo ikke nogen, der har en interesse i. Og en validering af en beslutning om optagelse på krisecenter eller herberger kan - ligesom på anbringelsesområdet - vel egentlig godt lægges ind?"

Behov for at arbejde forebyggende

Ifølge Ekspertudvalgets data, så skyldes de stigende udgifter til kvindekrisecentrene, at der et en øget efterspørgsel og dermed flere, der ønsker at bruge tilbuddene.

Selvom det er tilfældet, mener Jan Dehn, at man kunne arbejde mere præventivt, som man også gør på børneområdet for at begrænse anbringelserne.

Her rejser han spørgsmålet om, hvorvidt man kan gøre noget tilsvarende her og arbejde mere forebyggende som samfund.

Selvom udfordringen med tilbud med selvmøderprincippet særligt er kommet på dagsordenen efter Ekspertudvalgets rapporter, er det ikke et nyt problem, påpeger Jan Dehn.

Allerede tilbage i 2020 aftalte regeringen og KL med økonomiaftalen for 2021 at undersøge muligheden for at lave takstlofter på kvindekrisecentre og herberger.

"Men den aftale røg i en syltekrukke," udtaler Jan Dehn.

Han tror dog på en større velvilje fra politisk side til at gennemføre Ekspertudvalgets anbefalinger på socialområdet.