Kommunerne vil også være økonomisk presset på det specialiserede socialområde i 2026.

Det vurderer et næsten enstemmigt flertal af byrådsmedlemmerne, der har svaret på en rundspørge fra NB-Medier.

563 byrådsmedlemmer har besvaret spørgsmålet: I hvor høj grad vil din kommune være presset på økonomien på det specialiserede socialområde i 2026?

Af dem mener 33,4 procent, at deres kommune i meget høj grad vil være økonomisk presset på det specialiserede socialområde i 2026. 39,3 procent siger, at deres kommune i høj grad vil være det, mens 23,4 procent siger, at deres kommune i nogen grad vil være økonomisk presset.

Alt i alt betyder det, at 96,1 procent af de byrådsmedlemmer, der besvarede rundspørgen, mener, at deres kommune i en eller anden grad vil være presset på socialområdet i 2026.

Faktisk er det kun 3,6 procent af respondenterne, der siger, at deres kommune i mindre grad vil være presset, mens 0,4 vurderer, deres kommune slet ikke vil være det.

Kommunerne har efterspurgt styring i flere år

Udgifterne på det specialiserede socialområde har været stigende siden 2018, hvorfor kommunerne forgæves i en længere periode har efterspurgt ekstra midler eller flere økonomiske styringsredskaber til området.

Ved økonomiaftalen for 2022 aftalte regeringen og KL så at nedsætte et Ekspertudvalg på det specialiserede socialområde, der skulle sikre en bæredygtig økonomisk og faglig udvikling på det specialiserede socialområde.

Udvalget blev nedsat kort før forhandlingerne om økonomiaftalen for 2023. Forskningsdirektør Torben Tranæs blev sat i spidsen for udvalget.

Arbejdet blev efterfølgende forsinket af en valgkamp og en lang regeringsdannelse.

Udvalget afleverede så en delrapport med flere økonomiske forslag i foråret 2023 samt den endelige rapport i foråret 2024.

Det er række af de forslag, der sidenhen er blev en del af økonomiaftalerne for 2024 og 2025, ligesom flere af dem blev en del af rammeaftalen på handicapområdet, som regeringen indgik i foråret 2024.

Regeringen er dog blevet kritiseret for en langsom implementering af aftalernes initiativer.

I januar måned blev flere af rammeaftalens initiativer til virkelighed, da det blandt andet lykkedes regeringen at skaffe et parlamentarisk flertal for nye, ensrettede merudgiftsregler, en effektivisering af socialtilsynet og en ny beløbsgrænse for alternative botilbud på 10 procent.

Samtidig er det også regeringen ambition at lave en ny takstmodel for det specialiserede socialområde inden sommerferien.

Alligevel er byrådsmedlemmerne skeptisk overfor effekten i 2026.

Tranæs anerkender også behov for flere penge

Formand for Ekspertudvalget, Torben Tranæs, har også selv erkendt, at der ville være behov for ekstra midler til det specialiserede socialområde i 2026, hvis udgifterne fortsætter med at vokse som hidtil.

Det skyldes blandt andet, at regeringens langsomme implementering af udvalgets forslag.

"Sådan som jeg har hørt strategien, så har kommunerne fået nogle ret betydelige løft i forhold til 2025, og i 2026 har man forventninger om, at der også er et behov, men mindre end i 2025. Det er tænkt som en overgangsperiode, indtil anbefalingerne begynder at have virkning," har Torben Tranæs tidligere udtalt til NB-Økonomi.