Kommunerne har helt styr på merudgiftsreglerne på det specialiserede voksenområde. Ved næsten ni ud af ti sager overholder kommunerne de retlige krav.

Det viser handicapsagsbarometeret for 2024. Her er der ingen retlige mangler i 87 procent af sagerne.

Handicapsagsbarometeret for 2024 undersøgte merudgiftsydelsen til børn i servicelovens paragraf 41 - nu barnets lov paragraf 86 - og merudgiftsydelsen til voksne i servicelovens paragraf 100.

Resultaterne kan ses i to separate rapporter for henholdsvis børne- og voksenområdet.

Ankestyrelsen har gennemgået 385 afslags- og bevillingssager om merudgifter. I størstedelen af sagerne overholdes de retlige krav, og Ankestyrelsen registrerer kun få retlige mangler.

Hvis sagerne var blevet påklaget til Ankestyrelsen ville størstedelen af sagerne være blevet stadfæstet. Undersøgelses stadfæstelsesprocent er på 90, hvilket adskiller sig fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling, hvor 60 procent af sagerne stadfæstes.

Det betyder, at kommunerne har begået betydeligt færre fejl i de gennemgåede sager i handicapsagsbarometret, når man sammenligner med de sager, der påklages.

Utilstrækkelige sagsoplysninger

Der er fundet retlige mangler i 13 procent af sagerne. Den konkrete mangel har væsentlig betydning for afgørelsen i 10 procent af de gennemgåede sager - det omfatter både bevillinger og afslag.

Når der er retlige mangler, handler det oftest om utilstrækkelige sagsoplysninger. Det gør sig gældende i otte procent af sagerne.

Manglen af oplysninger handler ofte om udgiftens størrelse eller nødvendighed.

I de fleste tilfælde har den utilstrækkelige sagsoplysning væsentlig betydning for Ankestyrelsens vurdering af afgørelsen.

Ofte er den retlig mangel relateret til utilstrækkelige/forkerte begrundelser og forkerte vurderinger. Der er få eksempler på hjemmelmangel og ingen på manglende partshøring.

Udfordring at overholde tidsfrister

Der er en større udfordring ved sagsbehandlingsreglerne. Her er den største udfordring at overholde kommunens fastsatte frister.

Kommunerne skal offentliggøre deres fastsatte sagsbehandlingsfrister på kommunens hjemmeside og informere borgeren, hvis fristerne ikke kan overholdes. Det gælder dog ikke ved opfølgningsager.

I 51 procent af sagerne (114 ud af 222 sager), hvor styrelsen har kendskab til dato for ansøgning og afgørelse, så overholdes sagsbehandlingsfristerne ikke. I mere end halvdelen af disse sager, overskrides fristen med mere end 10 uger.

Den gennemsnitlige overskridelse af sagsbehandlingsfristen for de sager, hvor fristen ikke overholdes, er 20 uger.

I en tredjedel af sagerne oplyser kommunerne borgerne om en ny frist, hvilket kommunerne også er forpligtet til.

Minister: Ny model vil forbedre sagsbehandlingen

Handicapsagsbarometeret viser, at kommunerne klarer sig væsentligt bedre på voksenområdet, når man sammenligner med børneområdet. Her er det hver anden sag, der har retlige mangler.

Det får følgende reaktion med på vejen af social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen:

"Selv om resultatet på voksenområdet er noget pænere end på børneområdet, er andelen af sager med retlige mangler naturligvis bekymrende og noget, som jeg ser med alvor på," skriver hun til socialudvalget og fortsætter:

"Derfor er det vigtigt dels at få lavet nogle mere enkle og gennemsigtige merudgiftsregler og dels at få højnet kvaliteten af kommunernes sagsbehandling generelt, og begge dele er vi allerede i fuld gang med."

Her henviser hun til aftalen fra den 21. januar, hvor regeringen, SF, Liberal Alliance, De Konservative og De Radikale indgik en aftale om en ny model for kompensationsydelsen (det der før hed merudgiftsydelsen).

Ministerens forventning er, at den aftale vil have en positiv indvirkning på kommunernes sagsbehandling.