Kommunerne skal bruge de afsatte midler fra 10-årsplanen på psykiatrien og ikke alt muligt andet.

Sådan lyder budskabet fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), der netop sammen med socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S) og digitaliseringsminister Caroline Stage (M) har fremlagt den sidste del af regeringens 10-årsplan for psykiatrien.

"Vi kommer til at følge skarpt med i, at pengene går til psykiatrien og ikke alt muligt andet. Det er også med en løftet pegefinger til landets kommuner og regioner, fordi det er helt afgørende for os. Såvel som at det også er vigtigt for os, at man ude i kommunerne og regionerne også ser på, hvad man selv kan gøre for at skabe en endnu stærkere psykiatri og socialpsykiatri," udtaler Sophie Løhde.

Med udspillet bliver psykiatrien samlet løftet med 4,6 milliarder kroner varigt, hvilket er et løft på hele 35 procent i forhold til 2019.

I et interview med NB-Social giver Sophie Løhde udtryk for, at hun har stor forståelse for det økonomiske pres, som kommunerne har oplevet på det specialiserede socialområde siden 2018.

"Så håber jeg jo så også, at man er glad for, at man nu for første gang har en regering, der rent faktisk også lader pengene følge med, når det er, at vi siger, at vi vil lave betydelige investeringer i socialpsykiatrien og i psykiatrien. For det er der hårdt brug for."

Ministeren understregede flere gange, at psykiatrien gennem alt for mange år havde været stedmoderligt behandlet og taget sig til takke med midlertidige projekter og puljefinansieringer, hvor der ikke har været sikkerhed for, at pengene var der, eller gav mulighed for at langstidsplanlægge.

"Når vi kommer med 4,6 milliarder kroner til psykiatrien, så skal pengene også bruges til det og ikke til alt muligt andet, og det kommer vi selvfølgelig også til at interessere os for."

Måden man gør i praksis er, at når regeringen har landet en politisk aftale om psykiatrien med partierne på Christiansborg, så laver den en udmøntningsaftale med kommunerne, som den vil følge løbende.

Afviser stadig at komme med samlet beregning

I forbindelse med 10-årsplanen for psykiatrien har regeringen taget udgangspunkt i blandt andre sundhedsøkonom Jakob Kjellberg og forsker Merete Nordentofts beregninger på, hvad en genopretning af psykiatrien vil koste.

Her kom de frem til 4,5 milliarder varigt, som regeringen skrev ind i regeringsgrundlaget. Men de to forskere regnede kun på det Faglige Oplæg til 10-årsplanen, som Sundhedsstyrelsen og Social- og Boligstyrelsen havde lavet.

Med dagens udspil har regeringen tilføjet flere initiativer, som ikke var en del af det oplæg. Eksempelvis ADHD-klinikkerne.

Alligevel afviser Sophie Løhde ligesom tidligere at fremlægge tal for, hvad en samlet genopretning vil koste.

"Det er jo ikke sådan, at det altid koster flere penge at tage initiativer, som gør en vigtig forskel for mennesker. Eksempelvis det, at vi afskaffer gruppe 2-sygesikring, det er jo ikke noget, der gør, at vi skal have penge op af lommen. Tværtimod så afskaffer vi en hel masse bureaukrati og administration ude i kommuner og regioner," siger ministeren.

Men hvis det viser sig, at det ikke er nok, er regeringen så indstillet på at finde de resterende midler til psykiatrien?

"Vi står jo ikke her i dag og siger, at nu kommer vi med det største løft nogensinde til psykiatrien med 4,6 milliarder kroner varigt, og så kommer vi aldrig nogensinde til at beskæftige os med psykiatrien efterfølgende. Altså, det er jo ikke et løfte, som vi hverken har lyst til at give, og ej heller kan give," siger Sophie Løhde og fortsætter:

"Det vigtige nu er, at vi starter på noget, psykiatrien ikke har været vant til: Nemlig at tage et opgør med tidligere tiders stop-and-go-økonomi, puljefinansieringer, store løfter, fine planer og hvad ved jeg, uden at der har fulgt den fornødne investering og dermed finansiering til."

Løhde oplyser til NB-Social, at regeringen har beregninger for de enkelte initiativer, der blev præsenteret ved 10-årsplanen, hvilket også vil blive lagt frem i den videre forhandling.