Af Mads Roke Clausen, direktør i LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud, og Tony Bech, branchedirektør i Dansk Erhverv

Pernille Beckmann og Michael Smed (formandskabet i KKR Sjælland, red.) svarer i NB-Social på vores kommentar til KKR Sjælland om ikke at etablere deres egen Tilbudsportal. Og vi går meget gerne en dialog med jer om udviklingen af dette væsentlige velfærdsområde, gennemsigtigheden på tværs af offentlige og ikke-offentlige tilbud, kvaliteten og rammerne, så vi sikrer, at skattekronerne går til sociale tilbud af høj kvalitet til gavn for borgerne. Det er også vores ønske, og dialogen har vi allerede taget flere gange – heldigvis på møder, som vi foretrækker frem for i pressen.

Det, vi i vores indlæg anfægter, er, at KKR Sjælland ønsker at anvende offentlige midler på at etablere deres egen bestillingsportal, når Tilbudsportalen allerede eksisterer. Som skrevet ja, så kan den bestemt optimeres. Det har vi igen i denne uge drøftet i en bred kreds af aktører i en arbejdsgruppe nedsat under Sammen om Handicap i regi af Socialministeriet. Og vi opfordrer jer til at slutte jer til det nationale arbejde, og i stedet bruge de penge, I vil bruge på en bestillingsportal, på de mennesker, det handler om.

I skriver: “det er tudetosset ikke at kigge i egne tomme pladser først og konstatere, om der er et match eller ej, inden man går ud på øvrige markeder. Vi forestiller os ikke, at mange virksomheder ville overleve ret længe, hvis man har varen på eget lager, men alligevel går ud og køber andre steder.” 

I vores optik er det en forsimpling af diskussionen, når den alene bliver gjort til en vurdering af, om kommunerne allerede har relevante egne tilbud på hylderne. Med den sammenblanding af myndigheds-og leverandørinteresser har vi svært ved at se, at I sikrer det individuelle skøn og en visitation med fokus på det enkelte menneske og retssikkerheden.

For er det ‘sund fornuft’ at vælge et kommunalt botilbud i Odsherred Kommune, selvom borgeren bor i Guldborgsund Kommune - i den modsatte ende af regionen - hvis der findes et relevant ikke-offentligt botilbud inden for kommunegrænsen i Guldborgsund Kommune, men som socialrådgiveren ikke må vælge, fordi botilbuddet ikke er kommunalt drevet? Hvordan er det at sætte borgeren først og sikre rette tilbud og kvalitet? Og risikerer I ikke med denne praksis, at én kommune kan komme til påtage sig selv en meromkostning i visitationen til en anden kommunes tilbud, selvom der findes et ikke-offentligt tilbud, der i kvalitet, pris og egnethed kunne være bedre?

Dette harmonerer også dårligt med kravet om kommunernes individuelle varetagelse af egen kommunale interesse i kommunalfuldmagtsreglerne.

Når alt dette er sagt, så lad os slutte med starten. Vi sætter os gerne sammen med jer igen for at drøfte, hvordan vi i fællesskab tilvejebringer den nødvendige kapacitet på tværs af offentlige og ikke-offentlige tilbud med den nødvendige kvalitet og tillid på tværs. Og ikke mindst – slut jer til os og andre gode aktører, der arbejder for en forbedret Tilbudsportal i stedet for at opfinde jeres egen.