Formand for Kommunale Velfærdschefer genvalgt

Kommunale Velfærdschefer: Der skal styr på myndighed og finansiering inden opgaveflyt

AI-klager skaber nye udfordringer for kommunerne

Forhandlinger om SSA-reserven er begyndt: Sådan vil regeringen bruge en halv milliard

Jammerbugt Kommune finder erfaren ny socialdirektør

KL: Offentlige og private aktører skal have samme betaling, når de løser ens opgave

100 millioner fra Lego Fonden skal styrke beslutninger om børn og unge

Det specialiserede socialområde har taget seks ud af ti kroner af velfærdsløft

Stor forskel på kommunernes udgifter til de specialiserede områder

Slagelse Kommune frikendes i sagen om brud på menneskerettighederne

Kommunerne i undersøgelsen har forskellige erfaringer med forældrenes brug af støttepersoner efter barnets lov paragraf 75. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix (arkiv)

Sådan kommer der et bedre samarbejde mellem kommuner og forældre til anbragte

En ny undersøgelse viser, at forældres brug af støttepersoner kan bidrage til at forbedre samarbejdet med kommunen, da de opleves som brobyggere.

Udgivet: 24/04/2025

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Kommuner og forældre til anbragte børn og unge oplever ofte et bedre samarbejde ved brug af støttepersoner.

Det viser en ny undersøgelse om kommunernes arbejde med at tilbyde støtte til forældre til anbragte børn og unge fra Ankestyrelsen.

Kommunerne i undersøgelsen har forskellige erfaringer med forældrenes brug af støttepersoner efter barnets lov paragraf 75.

Hvor nogle forældre tidligt acceptere støtten tidligt i anbringelsesforløbet, tager andre først imod den senere.

Nogle forældre fravælger helt muligheden, da de ikke ønsker at tag imod støtten fra kommunen.

§75: Støtteperson

§ 75. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om at tilbyde forældremyndighedsindehaveren en støtteperson i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, jf. §§ 46 eller 47 i denne lov eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Kommunerne oplever dog, at støttepersoner kan forbedre samarbejdet, da de kan fungere som brobyggere og rådgivere.

Støttepersonerne kan hjælpe forældrene med at forstå kommunens beslutninger og navigere i anbringelsesforløbet.

Det gør sig dog ikke gældende for alle støttepersoner. Kommer de fra forældrenes eget netværk, kan de blive for følelsesmæssigt involveret eller mangle relevant socialfaglig- og juridisk viden.

Derfor vurderer kommunerne, at professionelle støttepersoner er bedst egnede til at fremme samarbejdet.

Uens kommunal praksis

Kommunerne har dog en uens praksis på området. Hvor nogle kommuner kun tilbyder støttepersoner efter paragraf 75, bevilger andre kommuner også støtte efter paragraf 76. De kommuner har et bredere udvalg af indsatser som familiebehandling, psykologhjælp og økonomisk støtte til samvær.

Dog viser undersøgelsen, at kommunerne oftest bevilger familiebehandling og psykologstøtte.

Selve tidspunktet for kommunens tilbud om støtte afhænger af forældrenes ønsker om samarbejde og barnets alder.

Kommuner kan afslå visse former for psykologhjælp eller familiebehandling, hvis de vurderer, at støtten ikke har direkte betydning for barnet. Eller der ikke er udsigt til hjemgivelse.

I stedet kan kommunerne så tilbyde rettet støtte mod samværet med barnet.

§76: Hjælp til barnets forældre

§ 76. Under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet efter §§ 46 eller 47 i denne lov eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om støtte til forældrene efter § 32, stk. 1, eller § 75 i denne lov eller efter anden lovgivning. Støtten skal så vidt muligt medvirke til at løse de problemer, som har været årsag til anbringelsen, med henblik på at hjælpe forældrene i at varetage omsorgen for barnet eller den unge ved en eventuel hjemgivelse eller i samvær med barnet eller den unge under anbringelsen.

Når kommunen iværksætter støtte efter paragraf 75 eller 76, så skal kommunalbestyrelsen udarbejde en særskilt plan for støtten til forældrene.

Her oplever kommunerne, at handleplanerne fungerer bedst, når der er et tillidsfuldt samarbejde mellem kommunen og forældrene

Nogle kommuner anvender værktøjet ’åben dialog’ for at inddrage forældrene mere aktivt i udarbejdelsen.

§§77-78: Forældrehandleplaner

§ 77. Når kommunalbestyrelsen iværksætter støtte efter §§ 75 eller 76, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en særskilt plan for støtten til forældrene.

Stk. 2. I forbindelse med en indstilling om anbringelse uden samtykke efter § 47 af et barn eller en ung, der har søskende under 18 år i husstanden, og hvor anbringelsen er begrundet i omsorgssvigt eller andre alvorlige sociale forhold hos forældrene, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en forældrehandleplan efter stk. 1, uanset om forældrene har afvist at modtage støtten efter §§ 75 eller 76.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde, hvor det er åbenlyst unødvendigt, undlade at udarbejde en plan efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal begrunde, hvorfor der ikke udarbejdes en plan for støtten til forældrene.

§ 78. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at kravet om en særskilt forældrehandleplan for støtte til forældrene, jf. § 77, kan fraviges, og at forældrene i stedet tilbydes en helhedsorienteret plan for en forælder eller begge forældre, jf. § 110, når der er tale om forældre med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne for forældrene, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Forældrene skal give samtykke til, at den særskilte plan erstattes af en helhedsorienteret plan.

Sidst opdateret: 24/04/2025 - 09:27

Forrige artikel