Regeringen burde allerede nu indkalde til forhandlinger om en ekstra psykiatriplan. Det mener Enhedslistens psykiatriordfører Peder Hvelplund.

"Når vi går til forhandlingerne, så bliver vi nødt til at arbejde for, at vi får fuld implementering af de initiativer, vi tager. Og dermed også en tilstrækkelig finansiering," siger han til NB-Social og fortsætter:

"Men samtidig må vi også erkende, at vi ikke når i mål. Vi bliver nødt til at sætte os omkring bordet allerede nu og begynde at forhandle psykiatriplan to for at sikre, at vi kommer videre i forhold til at opfylde alle de 37 anbefalinger i det faglige oplæg."

Kort før påske præsenterede regeringen den sidste del af 10-årsplanen for psykiatrien, hvor politikerne afsætter 4,6 milliarder varigt og løfter psykiatrien med 35 procent sammenlignet med 2019.

Enhedslisten mener dog ikke, det er nok til at gennemføre Sundhedsstyrelsen og Social- og Boligstyrelsens faglige oplæg, og dermed genoprette psykiatrien.

Blandt andet fordi, at de afsatte midler også skal ses i lyset af kommunernes og regionernes stramme budgetter, hvilket kan risikere at spise psykiatrimidlerne.

Regeringen må selv finansiere sine fikse idéer

Ved præsentationen af psykiatriplanen havde regeringen også taget nye initiativer med som eksempelvis ADHD-klinikkerne.

Men dem må regeringen selv finde finansieringen til, mener Peder Hvelplund, der ikke vil bruge midlerne fra 10-årsplanen for psykiatrien på dem.

"Det her er jo et initiativ, som er en fikse idé, man har fået i regeringen, som ikke er noget af det, der er beskrevet i det faglige oplæg, og heller ikke er blevet anbefalet af psykiatrirådet," siger han og fortsætter:

"Så det er klart, at hvis man ønsker at have en drøftelse omkring det, så kræver det i hvert fald, at regeringen kommer med selvstændig finansiering til det. Og så kan vi så diskutere i øvrigt, om det så er den rigtige måde at gøre det på."

Da politikerne fik det faglige oplæg, og der blev lagt op til de politiske forhandlinger, blev der ifølge Peder Hvelplund givet håndslag på, det ikke måtte bruges til cherry picking og fremme egne politiske mærkesager.

Man skulle derimod være tro mod det faglige oplæg og de justeringer, man ville gennemføre, skulle baseres på de input, der kom fra de faglige miljøer.

"Det her er bare et helt eklatant eksempel på cherry picking, hvor nogen har en personlig dagsorden, man ønsker at fremme. Det synes jeg ikke er at yde hverken det faglige oplæg eller psykiatrien respekt."

Genopretningen kræver flere psykiatriplaner

Peder Hvelplund mener, at det faglige oplæg stadig skal være fundamentet for genopretningen af psykiatrien.

Derfor kan en psykiatriplan næppe gøre det.

"Derfor så må vi også bare erkende, at der bliver som minimum brug for en psykiatriplan to og sikkert også en treer og en firer, ligesom vi har haft på kræftområdet," siger han og fortsætter:

"Hvis vi i første omgang skal i mål med initiativerne i det faglige oplæg, så er det i hvert fald nødvendigt allerede nu at sætte sig ned omkring bordet og forhandle om psykiatriplan to, så vi kan sikre, at der bliver en fuld implementering og finansiering af tiltagene, men også sikre at de tiltag, man ikke når at komme i mål med, arbejder vi fortsat videre med."

Siden det faglige oplæg blev lavet, er der kun kommet en større patientbyrde. Eksempelvis er presset på børne- og ungepsykiatrien blev væsentligt større.

Det gør, at politikerne hele tiden skal justere i indsatsen.